Signe de Place Knudsen

Hovedformålet med ph.d.-afhandlingen var at undersøge effekter af to forskellige fysisk aktivitetsinterventioner til raske, inaktive gravide kvinder ved at måle på kvindernes fysiske aktivitetsniveau. Derudover var målet at undersøge implementering og virkningsmekanismer bag effekterne.

Læs afhandlingen (pdf)

Signe de Place Knudsen på LinkedIn

Signe de Place Knudsen på fag og forsknings ph.d-liste

Dansk resumé

Alle gravide kvinder med ukomplicerede graviditeter anbefales af danske og internationale myndigheder at være fysisk aktive ved moderat intensitet i henholdsvis 210 og 150 minutter om ugen under hele graviditeten. Ikke desto mindre udgør et lavt fysisk aktivitetsniveau under graviditet (og generelt) en global sundhedsudfordring. Derfor bør effektiviteten af forskellige interventionsstrategier for fysisk aktivitet undersøges for at klarlægge, hvordan gravide kvinder mest effektivt kan øge deres fysiske aktivitetsniveau og forbedre sundheden.

Denne ph.d.-afhandling fokuserer på interventioner, der adresserer fysisk aktivitet i graviditeten. Afhandlingen omhandler både interventionernes effekt, og processuelle forhold, der kan forklare en mulig effekt, samt bidrage med viden om forhold, der har betydning for eventuelt fremtidig implementering. Der er fokus på hvem, interventionerne når, hvordan de virker, og om de virker.

Hovedformålet med ph.d.-afhandlingen var at undersøge effekter af to forskellige fysisk aktivitetsinterventioner til raske, inaktive gravide kvinder ved at måle på kvindernes fysiske aktivitetsniveau. Derudover var målet at undersøge implementering og virkningsmekanismer bag
effekterne.

Et tre-armet randomiseret kontrolleret forsøg, FitMum, danner grundlag for afhandlingen og de tre artikler; en beskrivelse af to komplekse fysiske aktivitetsinterventioner (Artikel 1), en undersøgelse af interventioners effekt på det fysiske aktivitetsniveau (Artikel 2) og en procesevaluering af interventionerne i et mixed methods design (Artikel 3). FitMum blev gennemført fra 2018 til 2021. Samlet set blev 219 gravide kvinder randomiseret til én af tre grupper; struktureret superviseret holdtræning, der blev tilbudt tre gange om ugen under hele graviditeten (n=87), motiverende vejledning om fysisk aktivitet, der blev tilbudt i fire individuelle og tre gruppesessioner i løbet af graviditeten (n=87), eller en kontrolgruppe, der modtog standard svangreomsorg (n=45) (Artikel 1).

I Artikel 2 blev effekterne af de to interventioner på fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet samt supplerende fysiske aktivitetseffekter undersøgt og sammenlignet med standard svangreomsorg. Fysisk aktivitet blev løbende målt under hele graviditeten ved hjælp af en kommerciel håndledsbåret aktivitetsmåler. Kvinderne, der blev tilbudt holdtræning, var mere fysisk aktive ved moderat til høj intensitet end de kvinder, der blev tilbudt standard svangreomsorg. Der blev ikke fundet nogen forskelle i fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet mellem de to interventionsgrupper eller mellem de kvinder, der fik tilbudt motiverende vejledning eller standard svangreomsorg. Deltagerne, der fik tilbudt motiverende vejledning, opfattede dog sig selv som mere fysisk aktive ved høj intensitet end deltagerne, der fik tilbudt holdtræning. Deltagerne i alle tre grupper opretholdt det samme niveau af fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet under hele graviditeten. Fysisk aktivitet ved moderat til høj intensitet var positivt associeret med antallet af holdtræningssessioner, men deltagelsesgraden var mindre end halvdelen af den anbefalede. Deltagelsen blandt kvinderne i holdtræningsgruppen steg, da interventionerne blev tilbudt online pga. COVID-19 restriktioner. Deltagerne i holdtræningsgruppen øgede dog ikke deres fysiske aktivitetsniveau. De to interventioner bestod af flere interagerende komponenter. Denne kompleksitet vil være underliggende for hele afhandlingen.

Artikel 3 indeholder en procesevaluering af de to fysisk aktivitetsinterventioner. Et rammeværk af The Medical Research Council blev anvendt og ved at benytte både kvantitative og kvalitative metoder fandt vi, at deltagerne i FitMum var højtuddannede og havde en høj autonomi i forhold til deres egen hverdagsliv. Interventionerne blev leveret som forventet og med høj fidelitet i både de fysiske og online interventioner. Holdtræningsinterventionen var lettest at tilgå for deltagere med høj fleksibilitet i deres hverdag, selv om holdtræningen blev tilbudt seks dage om ugen. Deltagerne, der fik tilbudt motiverende vejledning, vurderede sig selv som mere fysisk aktive ved høj intensitet i forhold til det, der blev målt objektivt. Det kan skyldes den intense opmærksomhed på fysisk aktivitet under interventionen. Deltagerne i EXE og MOT havde modsatrettede opfattelser af fysisk aktivitet. Deltagere, der fik tilbudt EXE, opfattede sig primært som fysisk aktive, når de deltog i en træningssession med en vis intensitet. I modsætning hertil anerkendte deltagere, der blev tilbudt MOT, daglige aktiviteter, herunder aktiviteter med lavere intensitet, som tilstrækkelig aktivitet. Deltagere, der fik tilbudt MOT, opfattede sig selv som mere fysisk aktive ved høj intensitet i forhold til det, der objektivt blev målt. Det kan skyldes den intense opmærksomhed på fysisk aktivitet under interventionen.

Alt i alt viser resultaterne af denne ph.d.-afhandling og tilhørende artikler, at gravide kvinder kan blive mere fysisk aktive, når de tilbydes struktureret superviseret holdtræning. Interventionen er dog intensiv og udfordrende at indgå i. På grund af kompleksiteten, ser det ikke ud til, at en enkelt strategi eller komponent er tilstrækkelig til, at gravide kvinder kan implementere den anbefalede mængde og intensitet af fysisk aktivitet i deres hverdag. På baggrund af den mest effektive intervention i FitMum (struktureret superviseret holdtræning) kan en kombination af fysisk fremmøde og hyppige hjemmebaserede online-træningssessioner dog øge fremmødegraden og det fysiske aktivitetsniveau blandt gravide kvinder i et fremtidigt perspektiv.

Del eller udskriv siden