Lower Urinary Tract Symptoms in Stroke Patients

I afhandlingen undersøges prævalensen, sværhedsgraden og gener af urinvejssymptomer hos apopleksipatienter samt effekten af bækkenbundstræning til kvinder med urininkontinens efter iskæmisk apopleksi.

Afhandlingen: Lower Urinary Tract Symptoms in Stroke Patients - A clinical study of prevalence, impact and effect of training

Kontakt Sigrid Tibæk

Sigrid Tibæk på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Resumé af Sigrid Tibæk

De overordnede mål med afhandlingen var at undersøge prævalensen, sværhedsgraden og gener af urinvejssymptomer (LUTS) hos en klinisk gruppe apopleksi patienter samt at undersøge effekten af bækkenbundstræning til kvinder med urininkontinens (UI) efter iskæmisk apopleksi.

Afhandlingen omfatter 6 artikler (Paper I-VI) baseret på 4 studier og en oversigtsartikel.

I det første studie (Paper I) undersøgtes test-retest reliability af det Danske Prostata Symptom Score (DAN-PSS -1) spørgeskema blandt 71 apopleksi patienter ved en prospektiv, spørgeskema-baseret undersøgelse. DAN-PSS-1 spørgeskemaet blev fundet acceptabelt og anvendeligt til måling af prævalens, sværhedsgrad samt gener af LUTS hos apopleksi patienter.

I det næste studie (Paper II) undersøgtes prævalensen, sværhedsgraden og gener af LUTS blandt 482 apopleksi patienter ved en klinisk tværsnitsundersøgelse. Besvarelse procenten var 84 % (407/482). Periode prævalensen af mindst 1 LUTS symptom var 94 % og det hyppigste symptom var nykturi (76 %). Det sværeste symptom var bydende vandladningstrang (urgency) og blandt respondenter som havde mindst et LUTS symptom var prævalensen af gener 78 %.

Omfanget af selv-rapporteret aktivitets nedsættelse blev undersøgt (Paper III) blandt 482 apopleksi patienter samt om aktivitets nedsættelse var relateret til prævalens, sværhedsgrad og gener af LUTS. Undersøgelsen blev foretaget som en klinisk, tværsnitsundersøgelse og apopleksi patienterne rapporterede aktivitets nedsættelse fra 17 % til 34 % afhængig af måleredskabet. Bevægelseshastighed viste sig at være høj signifikant korreleret med sværhedsgraden af LUTS, hvorimod ingen af aktivitets nedsættelse variablerne viste nogen effekt i forhold til prævalens og gener af LUTS.

I det næste studie (Paper IV-V) undersøgtes effekten af 12 ugers bækkenbundstræning blandt 26 kvinder med urininkontinens efter iskæmisk apopleksi ved en prospektiv, randomiseret og enkelt-blindet undersøgelse. 24 kvinder gennemførte undersøgelsen og der blev påvist en signifikant forbedring i forhold til antal vandladninger i dagtiden (p=0.018), 24-timers ble vejnings test (p=0.013) og dynamisk udholdenhed af bækkenbundsmuskulaturen (p=0.028) i trænings gruppen sammenlignet med kontrol gruppen.
Spørgeskemaerne SF-36 og Incontinence Impact Questionnairre (IIQ) påviste ingen signifikant forskel indenfor og imellem de 2 grupper.

Længerevarende effekt af bækkenbundstræning blev undersøgt (Paper VI) blandt de 24 deltagere, som tidligere havde gennemført undersøgelsen (Paper IV-V), ved en 6 måneders opfølgningsundersøgelse og målt med livskvalitets parametre.

I træningsgruppen viste SF-36 en tendens til længerevarende effekt i en af de otte domæner og IIQ viste ligeledes en tendens til reducerede gener af inkontinens i to af fire domæner sammenlignet med kontrolgruppen.

Konklusion
Prævalensen af urinvejssymptomer og dets gener var meget høj hos apopleksi patienter. Bydende vandladningstrang (urgency) var det symptom, der havde højst sværhedsgrad.
Bækkenbundstræning havde en signifikant positiv effekt hos kvinder med urininkontinens efter apopleksi og øget fokus på urinvejssymptomer og dets træningsmuligheder kan stærkt anbefales.

Del eller udskriv siden