Evaluation and improvement of rest activity cycles and quality of rest in patients with severe acquired brain injury

I ph.d.-afhandlingen præsenteres resultaterne fra fire observationelle studier på patienter med erhvervet svær hjerneskade.

Kontakt Simon Svanborg Kjeldsen

Simon Svanborg Kjeldsen på ph.d.-listen

Dansk resumé

I denne afhandling præsenteres resultaterne fra fire observationelle studier på patienter med erhvervet svær hjerneskade. Samlet set bidrager de fire studier med viden om fordelingen af patienternes aktivitet om dagen, herunder også daglige hvileperioder og vigtig viden om døgnrytme. Fokusområderne for afhandlingen er af væsentlig betydning for den hospitalsbaserede neurorehabilitering.

Studie I viste, at patienterne med svær erhvervet hjerneskade havde et relativt højt aktivitetsniveau sammenlignet med andre studier, hvor patienter med højere funktionsevne er undersøgt. I studie I blev der fundet en positiv sammenhæng mellem patienternes aktivitetsniveau og funktionsevne. Derudover viste studiet, at patienter med erhvervet svær hjerneskade bruger cirka 1/3 (kl. 8-20) af deres dag på hvile eller søvn og at dette er jævnt fordelt over hele dagen.

Studie II undersøgte døgnrytme hos motorisk aktive patienter ved hjælp af effektmålet, Daytime Activity Ratio (DAR). Halvdelen af de undersøgte patienter havde døgnrytme inden for den første uge efter indlæggelse. Denne andel steg til 80% efter 3-4 uger og udviklede sig dermed i en positiv retning over tid. Der blev ikke fundet en sammenhæng mellem ændring i DAR og ændring i funktionsevne.

Studie III præsenterede en alternativ model til evaluering af døgnrytme og døgnrytme-karakteristika, når etablerede metoder ikke kan anvendes. Modellen viste sig i stand til at bestemme om patienterne havde døgnrytme i det enkelte døgn, samt estimere karakteristika for rytmen. Modellen blev brugt på både motorisk aktive og motorisk inaktive patienter ved hjælp af henholdsvis accelerometri og puls. Sammenstilling af bestemmelsen af døgnrytme for hhv. puls-modellen og accelerometrimodellen på de motorisk aktive patienter viste, at der var enighed om tilstedeværelse af døgnrytme i 53% af de registrerede døgn. Gennemsnitsforskellen på de estimerede rytmekarakteristika mellem puls-modellen og accelerometri-modellen var tæt på nul, men variationen var stor.

Studie IV eksemplificerede, hvordan den udviklede model kan bruges til at vise udviklingen over tid i patienternes døgnrytme. Eksemplerne på udvalgte individer er sammenstillet med kliniske observationer og karakteristika såsom feber og funktionsevne. I hhv. 61% og 43% af de registrerede døgn på hhv. motorisk aktive og motorisk inaktive patienter blev der fundet døgnrytme. I de døgn hvor døgnrytme blev detekteret var natlængden på gruppeniveau tæt på 8 timer og samlet set i overensstemmelse med hospitalets rytmiske vekslen mellem nat og dag. Dog var variationen også høj.

 

Del eller udskriv siden