Musculoskeletal aspects in patient handling

Afhandlingens formål er at evaluere om introduktion af forflytningsteknik alene eller i kombination med konditionstræning kan reducere muskuloskeletale klager hos plejepersonalet ansat på et hospital. Susan Warmings ph.d.-afhandling fra 2007.


Læs afhandlingen
Kontakt Susan Warming
Susan Warming på Fag og Forsknings ph.d.-liste
Læs artikel om afhandlingen i Fysioterapeuten 22/2007

Abstract af Susan Warming

Baggrund og formål

Blandt plejepersonalet er muskuloskeletale problemer velkendt og arbejdet indenfor sundhedsvæsenet er generelt vurderet som værende fysisk krævende. Specielt er patient håndteringsopgaver anset for at være hoved bidragsyder til muskuloskeletale problemer. Afhandlingens formål er derfor at evaluere om introduktion af forflytningsteknik alene eller i kombination med konditionstræning kan reducere muskuloskeletale klager hos plejepersonalet ansat på et hospital.

Metode og datamateriale

Forskellige forflytningsteknikmetoder er hyppigt blevet anvendt for at reducere arbejdsbelastningerne og dermed de muskuloskeletale klager blandt plejepersonalet. Dog har der ikke været fokus på at evaluere, hvorvidt disse forflytningsteknikmetoder bliver anvendt i hverdagen. Det første studies formål var derfor at udvikle en gyldig og pålidelig observationsmetode. Pålideligheden var observationsmetoden var tilfredsstillende og metoden var i stand til at finde forskel på en selvvalgt teknik og en indlært forflytningsteknik. At gennemføre et interventionsstudie på en arbejdsplads medfører en risiko for tilstedeværelse af forstyrrende ”confounders”. Ændringer i patient klientellet, behandlingsmetoder eller mangel på personale kan være en confounder.

Dagbøgerne (studie II) var udviklet for at imødekomme behovet for at have et pålideligt instrument til at registrere daglige belastninger på arbejde. Generelt var pålideligheden af dagbøgerne tilfredsstillende og de kunne fra dag til dag registrere ændringer med hensyn muskuloskeletale klager. Derudover kunne dagbøgerne identificere forskellige fysiske og psykosociale faktorer, der var relateret til muskuloskeletale klager. Til trods for at de to instrumenter overordnet viste sig at være pålidelige, er det nødvendigt med yderligere undersøgelser for de punkter/opgaver der blev vurderet ikke at have en tilfredsstillende pålidelighed.

Interventionsstudiet (studie III) bestod af 11 afdelinger klynge randomiseret til enten intervention (6 afdelinger) eller kontrol (5 afdelinger).

I alt blev 337 mulige plejepersonaler inviteret til at deltage og 175 accepterede at deltage. Der var ligelig repræsentation af alle 11 afdelinger blandt deltagerne. De 100 plejepersonaler i interventionsgruppen blev individuelt randomiseret til enten forflytningsteknik eller forflytningsteknik og konditionstræning.

Resultater

Resultaterne viste, ved 12 måneders opfølgning, ingen forskel mellem intervention og kontrol gruppen med hensyn til lænderygbesvær, omfanget af smerter, fysisk funktionsformåen og sygefravær. Blev studiets intenderet design fuldt, viste resultaterne at interventionsgruppen opnåede en forbedring med hensyn deres viden om forflytningsteknik i forhold til kontrolgruppen. Mellem de to interventionsgrupper forbedrede forflytningsteknik/konditionstrænings gruppen sig markant med hensyn den fysiske funktionsformåen.

Konklusion

Til trods for at studiet havde et stort bortfald og selvom det væsentlige objektive mål mangler (observationsdata er endnu ikke gjort op) bør det nøje overvejes, hvorvidt det hensigtsmæssigt at indføre forflytningsteknik. Yderligere eller andre metoder/koncepter syntes nødvendige, hvis formålet er at nedbringe lænderygbesvær og sygefravær.


Del eller udskriv siden