Female chronic pelvic pain in Denmark: Focus on pelvic floor muscle dysfunction

Afhandlingen beskriver epidemiologien, smertekarakteristika, potentielle risikofaktorer og associerede kliniske faktorer med særligt fokus på den dysfunktionelle bækkenbundsmuskulatur hos kvinder i Danmark.

Afhandlingen: Female chronic pelvic pain in Denmark: Prevalence and associated socio-demographic and clinical related factors with a specific focus on pelvic floor muscle dysfunction

Kontakt Sys Loving

Sys Loving på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Resumé af Sys Loving

Der er på verdensplan en høj forekomst af kroniske underlivssmerter hos kvinder, hvilket har en væsentlig indflydelse på den helbredsrelaterede livskvalitet samt på forbruget af sundhedsydelser. I litteraturen anslås, at muskuloskeletale faktorer bidrager til underlivssmerterne hos op imod 75% af de berørte kvinder. Patologisk menes overaktivitet og smerter samt heraf følgende dysfunktion af bækkenbundsmuskulaturen (BBM) at være af afgørende betydning. Denne ph.d.-afhandling beskriver epidemiologien, smertekarakteristika, potentielle risikofaktorer og associerede kliniske faktorer med særligt fokus på den dysfunktionelle BBM hos kvinder med kroniske underlivssmerter, der er bosiddende i Danmark. Endvidere evalueredes den fysioterapeutiske kliniske praksis til kvinder med kroniske underlivssmerter. Der gennemførtes tre studier.

Studie I var et systematisk review af 11 publicerede artikler baseret på 10 prospektive, kliniske interventionsstudier af effekten af fysioterapi som enkeltstående eller som væsentlig del af en tværfaglig behandling på smerter, fysisk aktivitet og livskvalitet hos kvinder med kroniske underlivssmerter. De fysioterapeutiske interventioner varierede mellem studierne og blev givet i kombination med psykoterapeutiske og medicinske tiltag. Det forhindrede en vurdering af effekten af den ”enkeltstående” fysioterapeutiske intervention. En betydelig heterogenitet i deltagerkriterier, interventionernes karakter samt i resultatmål på tværs af de inkluderede studier forhindrede meta-analyse. Narrativ syntese af resultaterne, baseret på effekt estimater af en klinisk relevant smerteforbedring, indikerede en gryende evidens for effekten af en tværfaglig intervention og Mensendieck somatocognitive terapi til kvinder med kroniske underlivssmerter. På grund af manglende tilgængelig evidens kunne der ikke drages konklusioner om interventionseffekten på fysisk aktivitet og livskvalitet. Evidensen for klinisk praksis begrænses betydeligt af de udelukkende små og enkeltstående studier.

Studie II var et befolknings- og spørgeskemabaseret tværsnitstudie, hvori 1180 tilfældigt udvalgte kvinder bosiddende i repræsentative områder af Danmark blev inkluderet. Fra november 2010 til april 2011 udsendtes et selvkonstrueret og valideret spørgeskema om kroniske underlivssmerter til 2500 kvinder. Besvarelsesprocenten var 48% (N=1179). Frafaldsanalyser viste, at (spontane) respondenter ikke adskilte sig fra (reminder-) non-respondenter. Forekomsten af kroniske underlivssmerter hos kvinder ≥18 år var på 11% (n=130) og hos kvinder i den reproduktive alder på 13,6% (n=87); 6,2% (n=73) af alle kvinderne havde smerter af moderat til svær intensitet (≥4 på Numerisk Rang Skala). Tilstedeværelsen af kroniske underlivsssmerter influerede på det daglige liv ”hele tiden” hos 5%, ”indimellem” hos 72,3%, og ”slet ikke” hos 22,7%. Dyspareunia var hyppigere forekommende hos kvinder med kroniske underlivssmerter (36,5%) end hos smertefri kontrol individer (11%). Mulige risikofaktorer for kroniske underlivssmerter identificeredes som yngre alder (≤49 år), fødeland ikke i Danmark, tidligere traumer eller kirurgi i underlivet. Der kunne ikke påvises sammenhæng mellem de inkluderede socioøkonomiske faktorer (bopælsområde, samliv, uddannelse, beskæftigelse) og tilstedeværelse af kroniske underlivssmerter. Delanalyser, hvori kvinder med kun milde smerter (Numerisk Rang Skala ≤3) blev ekskluderet, resulterede i samme smertekarakteristika og potentielle risikofaktorer.

Studie III var et case-kontrol studie, der inkluderede 50 tilfældigt udtrukket samtykkende kvinder fra tværsnitsstudiet (Studie II). Vi sammenlignede med udgangspunkt i et sæt af standardiserede intra-vaginale undersøgelsesredskaber blindede fund af BBMs funktion hos kvinder med kroniske underlivssmerter (n=24) og smertefri kontrol individer (n=26). Et forudgående pilotstudie sikrede intra- og inter-tester reliabiliteten af testproceduren. Gennemsnitsalder hos de inkluderede kvinders var 45,4 år (SD 16.6, variationsbredde 20−81 år). Kvinder med kroniske underlivssmerter havde øget hvilespænding og sensitivitet samt nedsat maksimal styrke og afspændingsevne i BBM sammenlignet med de smertefri kontrolindivider. Overflade elektromyografiske mål bekræftede en forhøjet hviletonus hos kvinder med kroniske underlivssmerter. Dog syntes en asymptomatisk grænseværdi på 2 mikrovolt overestimeret. Bilaterale tryk-smerte-tærskel-værdier var ligeledes lavere hos kvinder med kroniske underlivssmerter end hos de smertefri kvinder, hvilket afspejlede en øget somatisk sensitivitet. Hovedfundet var, at denne standardiserede undersøgelsesprotokol baseret på den Internationale Inkontinens Komites terminologi var et prædiktiv og reliabelt klinisk måleredskab til brug ved undersøgelse associeret dysfunktion i BBM hos kvinder med kroniske underlivssmerter.

På baggrund af studiernes resultater konkluderede forfatterne at kroniske underlivsssmerter er hyppigt forekommende hos kvinder i Danmark og med lignende ledsagende smertekarakteristika, kliniske associationer og potentielle risikofaktorer som fundet i tidligere studier indenfor feltet. Muskulær dysfunktion af bækkenbunden var mere prævalent hos kvinder med kroniske underlivssmerter end hos smertefri kvinder. Derfor bør intra-vaginal undersøgelse af BBMs tonus, sensitivitet, afspændingsevne og styrke indgå i en standardiseret undersøgelse. På baggrund af studierne anbefales anvendelsen af en konsensus definition og klassifikation af kroniske underlivssmerter ledsaget af en standardiseret terminologi for dysfunktion af BBM. Det ville støtte praktiserende sundhedspersonale i anvendelse af et fælles sprog samt guide den kliniske beslutningstagen mod en tidlig non-inversiv intervention, evt. inkluderende specialiseret fysioterapi, når det vurderedes relevant. På baggrund af den tilgængelige evidens anbefales en kombination af aktiv og passiv fysioterapi som en væsentlig del af en tværfaglig behandling. For at identificere kvinder med kroniske underlivssmerter, der vil have gavn af en specialiseret fysioterapeutisk intervention, understreger forfatterne dog at fremtidige prospektive randomiserede kliniske studier, der anvender standardiserede måleredskaber og sufficiente opfølgningsperioder bør iværksættes.

Del eller udskriv artiklen