Postural balance in low back pain patients

Dette ph.d.-projekt udsprang af diskussioner om balancens betydning for patienter med lænderygbesvær herunder muligheden for objektiv måling af balance i daglig klinisk praksis. Thomas Maribos ph.d.-afhandling fra 2011.



Læs afhandlingen
Kontakt Thomas Maribo
Thomas Maribo på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Dansk resumé af Thomas Maribo

Baggrund

Dette ph.d.-projekt udsprang af diskussioner om balancens betydning for patienter med lænderygbesvær herunder muligheden for objektiv måling af balance i daglig klinisk praksis.
Balance forudsætter et velfungerende samspil mellem kognitive, motoriske og sensoriske systemer. De kognitive systemer er ansvarlige for koordination og overordnet samspil, de motoriske systemer består hovedsageligt af knogler og muskler, og de sensoriske systemer består af de vestibulære, de somatosensoriske samt de visuelle sanser. Overordnet balance betegnes ofte postural kontrol, der omfatter evnen til at opnå, bevare eller genoprette en tilstand af balance ved alle stillinger eller aktiviteter. Postural kontrol inddeles i postural orientering og postural balance, hvor postural balance omfatter stillestående (eller siddende)stillinger. Denne afhandling omhandler undersøgelser af postural balance i stående stilling.

Undersøgelser har vist nedsat postural balance hos patienter med lænderygbesvær. Disse undersøgelser er udført i bevægelseslaboratorier, og der mangler redskaber, der objektivt kan måle balance og ændringer i balance i daglig klinisk praksis. Før redskaber til vurdering af balance kan anbefales, skal reliabilitet og validitet belyses. Litteraturen beskriver, at den ændrede posturale balance hos lænderygpatienter primært skyldes påvirkninger i det somatosensoriske system. Dette understøttes af, at forskellen mellem raske kontrolpersoner og lænderygpatienter er mere udtalt, når der testes med lukkede i forhold til åbne øjne, idet balancen derved opretholdes på baggrund af somatosensoriske og vestibulære informationer.

Metode

Denne afhandling indeholder tre studier, og omhandler to forskellige redskaber der anvendes til vurdering af postural balance med åbne og lukkede øjne: etbensstand samt centre of pressure (CoP) udsving vurderet på en transportabel balanceplatform. Endvidere undersøgtes Romberg Ratio, der belyser den visuelle sans bidrag til postural balance.

Deltagerne i denne ph.d. afhandling består af to populationer:

1) Lænderygpatienter med tilknytning til arbejdsmarkedet, der efter undersøgelse af en reumatologisk speciallæge er anbefalet at træne. I alt 124 lænderygpatienter blev undersøgt ved inklusion, og 96 patienter blev undersøgt igen ved 3-måneders opfølgning.
2) Raske kontrolpersoner rekrutteret i et indkøbscenter med 10 kvinder og 10 mænd i hvert 10-års interval 20-59 år, dvs. i alt 80 kontrolpersoner.

I det første studie belyses reliabiliteten af etbensstand og CoP udsving samt Romberg Ratio. Etbensstand blev vurderet uegnet til vurdering af postural balance, idet der var lofteffekt ved test med åbne øjne, og reliabiliteten var uacceptabel i test med lukkede øjne. Etbensstand blev derfor ikke yderligere undersøgt. Reliabiliteten af længden, hastigheden og den gennemsnitlige forskydning af CoP udsving var acceptabel, reliabiliteten af Romberg Ratio var tæt på acceptabel.

I det andet studie blev criterion validity af CoP udsvingene testet imod smerte, frygt for smerte, funktionsniveau, muskeludholdenhed samt kondition. Undersøgelsen viste ingen concurrent validity, hverken når balanceparametre blev sammenholdt med de øvrige´parametre ved baseline, eller ved ændringer i løbet af 3 måneder. Predictive validity af CoP udsvingene blev testet i forhold til ændringer i smerte og funktion. Der blev ikke fundet en sammenhæng, og derfor ingen evidens for predictive validity. Balancedata blev benyttet både som ikke-normaliserede og som normaliserede data, hvor CoP udsvingene blev justeret for alder, højde, vægt og køn. Validiteten af Romberg Ratio blev også testet, og der blev ikke fundet en sammenhæng med de andre parametre.

I det tredje studie blev data fra 118 lænderygpatienter i aldersgruppen 20-59 år sammenholdt med 80 raske forsøgspersoner for at beskrive ’kendte gruppers validitet’. Der blev ikke fundet forskel mellem de to grupper, hverken med ikke-normaliserede eller normaliserede data. Der kunne ikke påvises forskel mellem grupperne i Romberg Ratio. Endvidere blev forskellige CoP parametre sammenholdt. Vi fandt stor overensstemmelse mellem forskellige hastighedsparametre, hvorimod der ikke kunne påvises en relevant sammenhæng mellem hastighed og forskydning.

Konklusion

Sammenfattende viser vores undersøgelser, at det anvendte testbatteri ikke gav bivirkninger,og at en del patienter angav smertelindring efter test. Det kan derfor konkluderes, at testbatteriet er acceptabelt for lænderygpatienterne, der efter speciallægeundersøgelse blev anbefalet træning.

Vi fandt lofteffekt i etbensstand med åbne øjne og dårlig reliabilitet i etbensstand med lukkede øjne. Med hensyn til CoP udsving på en transportabel balanceplatform fandt vi god reliabilitet af udsvingenes længde, hastigheden og forskydning. Validiteten af CoP udsvingene blev sammenholdt med andre væsentlige parametre, og der blev ikke fundet god concurrent validity. Predictive validity af CoP udsvingene blev belyst i forhold til smerte og funktion, og der var ingen korrelation. CoP data fra lænderygpatienterne blev sammenlignet med data fra raske kontrolpersoner, og vi fandt ingen forskel på grupperne og kan således ikke dokumentere ’kendte gruppers validitet’. Validitet og reliabilitet for Romberg Ratio blev undersøgt og der blev ikke fundet evidens for validiteten af denne parameter. Litteraturen på området er ikke entydig, og de fleste studier er baseret på små populationer.

Vi kan konkludere, at måling af postural balance ikke umiddelbart kan anbefales hos lænderygpatienter.
Vores undersøgelser af CoP data viser, at forskellige hastighedsparametre er stærkt korrelerede. Vi kan anbefale, at gennemsnitlig hastighed samt anterior-posterior forskydning anvendes i fremtidige studier. Fremtidige studier bør undersøge metoder til vurdering af postural kontrol hos ænderygpatienter.

Et andet bidrag til evidensen om balancens betydning kunne være et interventionsstudie, der belyser effekten af balancetræning i forhold til smerte og funktion hos lænderygpatienter. Endelig bør det undersøges, om den transportable balanceplatform er lige så nøjagtig som dyrere og mere tidkrævende laboratorieudstyr.

Del eller udskriv siden