Lumbopelvic pain - sensory and motor aspects

I denne afhandling introduceres en ny og pålidelig human eksperimentel smertemodel som blev udviklet for at efterligne de sensoriske og motoriske faktorer som ses ved klinisk lumbopelvine smerte. Thovaldur Skuli Palssons ph.d.-afhandling fra 2014 (afhandlingen er på engelsk).




Læs afhandlingen

Kontakt Thovaldur Skuli Palsson

Thovaldur Skuli Palsson på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Sammenfatning af Thovaldur Skuli Palsson

I denne afhandling introduceres en ny og pålidelig human eksperimentel smertemodel som blev udviklet for at efterligne de sensoriske og motoriske faktorer som ses ved klinisk lumbopelvine smerte (I, II).

Modellen inkluderer smerte fra det lange dorsale sacroiliac ledbånd, der ofte er impliceret som en vigtig strukturel og funktionel del af den normale lumbopelvine funktion. Relevansen af denne smertemodel for kliniske populationer blev undersøgt ved sammenligning af eksperimentelle resultater med en gruppe af gravide kvinder, hvor lumbopelvine smerte ofte er et problem.

Den eksperimentelle smertemodel forårsager kortvarige sanse-motoriske ændringer hos raske forsøgspersoner der er sammenlignelig med tilsvarende set i den gravide gruppe: 1) hyperalgesi i dybere strukturer, 2) udstrålende smerter til lænden og ned i benet, og 3) en positiv respons til manuelle kliniske tests.

De sensoriske ændringer, der ses hos raske forsøgspersoner efter en eksperimentel smerte (I, II) demonstrerer ligheder mellem smerte med oprindelse i de ledbåndsstrukturer liggende overfladisk til SI-leddet, i selve SI-leddet og lænderyggen med hensyn til udstrålende smerte. Disse resultater kan være forbundet med et overlap af innervation fra de somatiske strukturer i de to områder, der konvergerer på de samme spinale segmenter. Blandt de gravide deltagere (III), kan de mange smerteområder og udbredt hyperalgesi afspejle en central modulering af afferente nociceptive og ikke-nociceptive signaler. Dette kan være udløst og moduleret af fysiske, hormonelle, kognitive og emotionelle faktorer, der øger smertefølsomhed via fælles smertebaner, herunder en opregulering af pro-inflammatoriske biomarkører, ændret balance af descenderende smertemodulation og overfølsomhed af dorsal hornets neuroner.

Aktiv strakt benløfts test og smerte provokationsteste af både SI-leddene og lænden er almindeligt anvendt i klinisk praksis og betragtes som nyttige til at skelne mellem de mange potentielle kilder til smerter i området, og evnen til at overføre kræfter i lumbopelvine regionen.

To eksperimentelle studier (I, II) viste, at smerter fra de ledbåndsstrukturer overfladisk til SI-leddet øger forekomsten af positive tests hvor resultaterne er sammenlignelige med litteraturen samt fundene fra det kliniske studie (III). Resultaterne indikerer, at smerte i sig selv kan påvirke udfaldet af disse tests direkte via øget overfølsomhed af smertemekanismer (centrale og perifere) og potentielt gennem øget sanse-motorisk aktivitet på supraspinal niveau. Disse fund stiller derfor et spørgsmålstegn ved de antagelser, at smerte i området er et resultat af en biomekanisk dysfunktion af strukturer i regionen såsom ustabilitet i SI-leddet.

For at kunne ændre på hvordan forskellige smertetilstande behandles og håndteres er det nødvendigt at identificere de mekanismer, der driver smertetilstanden. Dog kan det være udfordrende i forbindelse med graviditet, da mange af de fysiske ændringer, der sker (og betragtes som naturlige) ofte er blevet forbundet med lumbopelvine smerter. Selv om de fleste af disse graviditets-relaterede ændringer normaliseres efter overstået graviditet er der en betydelig andel kvinder som udvikler en kronisk smertetilstand efter fødsel.

Sammenholdt med fundene i denne afhandling, kan dette indikere et samspil mellem fysiske og psykologiske faktorer, som resulterer i en uhensigtsmæssig smerteadfærd. Øget muskelaktivitet, sub-optimal belastning, dårlig emotionel sundhed, nedsat søvnkvalitet samt dårlige copingstrategier er faktorer, som ofte findes i kliniske tilstande samt i de studier præsenteret her, der direkte kan øge smerte og smertefølsomhed samt fastholde et nedsat funktionsniveau (Fig. 6.1).

Ud fra den række studier præsenteret her er en model blevet udviklet, som kan til dels forklare, hvordan smerte og smertefølsomhed alene kan påvirke responsen til kliniske ortopædiske tests, som almindeligt anvendes til diagnostiske formål. Fremtidige studier omkring lumbopelvine smerter vil med fordel inkludere undersøgelser af de smertemekanismer, der ligger til grund for smertetilstanden. Et batteri, bestående af fysisk og psykometrisk vurdering samt en sensorisk profilering (QST målinger) kan forbedre den kliniske undersøgelse, hvorefter udviklingen af en klinisk smertetilstand såsom lumbopelvine smerte kan monitoreres. Vigtigere er det dog, at udvikle screeningværktøjer som tidligt kan bidrage til at identificere de personer, der risikerer at udvikle alvorlige smerter og et nedsat funktionsniveau, samt forbedre håndteringen af tilstanden.

I dag er det ikke kendt, hvilke faktorer der vil have den bedste prædiktive værdi for sådanne et formål men der er holdepunkter for, at QST målinger kan være et nyttigt redskab at bruge (Yarnitsky et al., 2008, Weissman-Fogel et al., 2009).

Flere undersøgelser er derfor berettiget, hvor fokus bør være på, hvordan og hvis smertemekanismer ændres gennem forløbet af kliniske lumbopelvine smerte og om sådanne ændringer kan relateres til ændringer i psykometriske variabler.

Del eller udskriv siden