Risk factors for knee injuries in children 8-15 years – the impact of Generalised Joint Hypermobility

Forskelle i muskelaktivitet og -kontrol på børn hhv. med og uden generel hypermobilitet kan have indflydelse på risikoen for knæskader senere i livet. Tina Junges ph.d.-afhandling er fra 2015.

Afhandlingen "Risk factors for knee injuries in children 8-15 years – the impact of Generalised Joint Hypermobility"

Kontakt Tina Junge

Tina Junge på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Dansk resumé af Tina Junge

Formålet med denne afhandling var at opnå mere viden om knæskader og interne og eksterne risikofaktorer for disse i en kohorte af 8-15 årige skolebørn, med specielt fokus på
børn med GJH.

Afhandlingen er baseret på fire studier baseret på data fra The Childhood Health, Activity
and Motor Performance School Study – Denmark. Antallet af deltagere i de forskellige studier varierede fra 39 til 1327 børn, afhængig af studiedesign og formål.

1. Studie I vurderede inter-tester reproducerbarhed og inter-metode overensstemmelse af Beighton Tests (BT) for hypermobilitet.

2. Studie II rapporterede fordelingen og incidencen af traumatiske og overbelastningsknæskader og potentielle risikofaktorer for disse skader, med fokus på indre
risikofaktorer som køn, alder, højde, BMI, tidligere knæskader og GJH, samt ydre risikofaktorer som børn, der deltog i bestemte sportsgrene og sportsdeltagelse.

3. Studie III evaluerede udbredelsen af og risikoen for knæskader hos børn med GJH og knæhypermobilitet.

4. Studie IV undersøgte potentielle forskelle i den neuromuskulære kontrol af knæet hos børn med GJH og knæhypermobilitet sammenlignet med en kontrolgruppe, før og efter landing i et et-bens længde hop (SLHD).

I første studie havde variationen af BT, som blev anvendt i denne afhandling, moderatvæsentlig inter-tester reproducerbarhed. Der var ingen forskel i prævalensen af GJH i studiet af inter-metode overensstemmelse mellem den anvendte version af BT og en
alternativ version med mindre variationer.

Fundene i det andet studie var, at vækstrelaterede overbelastningsknæskader var den
primære skadestype. Børn, der deltog i springgymnastik havde forøget risiko for traumatiske knæskader og GJH var grænsende til signifikant som intern risikofaktor. De interne risikofaktorer for overbelastningsknæskader var det at være en pige, tidligere knæskader og eksterne risikofaktorer var børn, der deltog i fodbold, håndbold, basketball, rytmisk og
springgymnastik. Yderligere eksterne risikofaktorer for begge skadestyper var sportsdeltagelse mere end to gange om ugen.

I det tredje studie var det samme knæskadetyper man så hos børn med en konstant status af GJH og kontrolgruppen. Der var ingen signifikant forøget risiko for knæskader for gruppen med GJH, men en stor variation i GJH status blev observeret mellem testrunderne og medtaget i analyserne.

I det sidste studie havde børn med GJH en ændret neuromuskulær kontrol af knæet før og efter landing i SLHD testen, selvom der ikke var forskel på hoplængden mellem grupperne. Generelt var ST aktiveret mindre hos børn med GJH i forhold til kontrolgruppen, både før og efter landing i SLHD testen. Samtidig var der en forøget aktivering af GM og et højere CCI af den laterale knæmuskelgruppe (VL-GL) for gruppen med GJH før landing, mens der ikke 55 var en forøget GM aktivitet efter landing. Lavere ST pre-og post-aktivitet kan udgøre en mulig risikofaktor for fremtidige traumatiske knæskader hos deltagere med GJH og knæhypermobilitet.

Del eller udskriv siden