Non-specifik Low Back Pain. Classification and Treatment

Afhandlingens emne er måling af effekt af McKenzie behandlingsmetoden til patienter med uspecifik lænderygbesvær og udvikling af et diagnostisk klassifikationssystem til brug i primærsektoren. McKenzie metoden er en af de mest anvendte af fysioterapeuter i en række vestlige lande til undersøgelse og behandling af patienter med rygbesvær. Tom Petersens ph.d.-afhandling fra 2003 (afhandlingen er på engelsk).



Læs afhandlingen
Kontakt Tom Petersen
Tom Petersen på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Resumé af Tom Petersen

Afhandlingens emne er måling af effekt af McKenzie behandlingsmetoden til patienter med uspecifik lænderygbesvær og udvikling af et diagnostisk klassifikationssystem til brug i primærsektoren. McKenzie metoden er en af de mest anvendte af fysioterapeuter i en række vestlige lande til undersøgelse og behandling af patienter med rygbesvær.

Delarbejde I er den første publicerede randomiserede kliniske undersøgelse, som tester effekten af McKenzie metoden til undersøgelse og behandling af patienter med længerevarende lænderygbesvær. Resultaterne for de inkluderede 260 patienter viste, at McKenzie-metoden er mindst lige så effektiv til patienter med subakut og kronisk uspecifik lænderygbesvær som intensiv dynamisk udholdenhedstræning, hvilket er den almindeligvis anbefalede behandling. Endvidere understøtter resultaterne behovet for en klassifikation af denne heterogene gruppe af patienter, som ofte er fremført af rygforskere i primærsektoren.

I delarbejde II gennemførtes en systematisk litteraturgennemgang af tidligere foreslåede klassifikationssystemer med relevans for fysioterapi. Gennemgangen konkluderede, at flere forskellige systemer konkurrerer om at blive generelt accepterede i fysioterapifaget. I få tilfælde var undersøgelser publiceret, som kunne vise en vis grad af reproducerbarhed. Men ingen af disse systemer var i stand til at dokumentere deres overlegenhed frem for andre med hensyn til validitet (d.v.s. deres evne til at identificere subgrupper af patienter med bedre effekt af en bestemt behandling i sammenligning med andre). Der var således behov for dels fortsat testning af de eksisterende systemer, og dels udvikling af nye alternative systemer.

I delarbejde III præsenteredes et nyt diagnostisk klassifikationssystem baseret på patoanatomiske og kliniske kategorier af patienter med uspecifik lænderygbesvær. Valg af kategorier og kriterier for kategorisering byggede på indhold i tidligere klassifikationssystemer, resultatet af en dansk ekspertkonference samt eksisterende evidens vedrørende diagnostisk præcision af kriterier. En systematisk metode blev anvendt til at vurdere kriteriernes reproducerbarhed, validitet, anvendelighed og generaliserbarhed i primærsektoren. Der argumenteredes for, at det nye klassifikationssystem er i stand til at overvinde adskillige af begrænsningerne i tidligere systemer, og at det nye system har potentiel nytteværdi til forskningsformål. Der var dog behov for yderligere undersøgelser af reproducerbarhed og validitet af systemet som helhed.

Delarbejde IV testede den nye klassifikation for reproducerbarhed i form af inter-observatør overensstemmelse. Fire undersøgere klassificerede 90 patienter med længerevarende uspecifik lænderygbesvær. Resultaterne viste, at trænede undersøgere var i stand til at opnå enighed med en acceptable grad af pålidelighed ved brug af klassifikationen. Dog bevirkede en lav prevalens af positive fund i flere af kategorierne at der er behov for yderligere test af inter-observatør overensstemmelse i en større patientpopulation. Endvidere er fremtidige undersøgelser af validitet og anvendelighed af systemet nødvendig.


Del eller udskriv siden