Måling af funktion hos ældre med hoftenære frakturer i tværsektorielle forløb

Afhandlingen undersøger bl.a. sundhedsprofessionelles holdning til funktionsmåleredskaber samt hvilke måleredskaber der bedst forudsiger effekt fire måneder efter hoftenær fraktur.

Afhandlingen af Tonny Jæger Pedersen

Kontakt Tonny Jæger Pedersen

Tonny Jæger Pedersen på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Resumé af Tonny Jæger Pedersen

Baggrund
For at dokumentere resultater - og prædikere udfald af genoptræningen er der udviklet et væld af funktions-måleredskaber. Alligevel er det i Danmark ikke lykkedes at gennemføre systematisk udvælgelse og anvendelse af disse.
Erfaring antyder, at der blandt sundhedsprofessionelle er en skepsis over for systematisk funktionsmåling, og at der ofte er uenighed om, hvilke måleredskaber der er bedst egnet i klinisk praksis.

Formål
For det første var formålet, at undersøge den diskursive praksis, der ligger til grund for de sundhedsprofessionelles holdninger til systematisk anvendelse af funktions-måleredskaber.

For det andet, at undersøge hvilke måleredskaber der bedst prædikterer effekt fire måneder efter hoftenære frakturer. Herunder hvilken detaljeringsgrad der er nødvendig.

For det tredje, at undersøge om et af disse måleredskaber kan anvendes som led i en undersøgelse af om ventetiden, fra udskrivelsen efter en hoftenær fraktur til opstart i kommunen, samt omfanget af den kommunale genoptræning, kan forbindes med resultaterne efter fire måneder.

Metoder
Der er foretaget en kritisk diskursanalyse af historiske dokumenter, i form af indlæg i ergo- og fysioterapi-fagblade gennem ca. 10 år med relation til systematisk funktionsmåling, fulgt op af fokusgruppe interviews med sundhedsprofessionelle fra tre forskellige kontekster, hvor sociale relationers betydning for individuel konstruktion af ”forståelse og betydning” var i fokus.

Der er endvidere gennemført et studie med 205 konsekutivt akut indlagte +65-årige patienter med en hoftenær fraktur. De funktionsmåleredskaber der aktuelt blev anvendt i den danske kontekst blev anvendt, både under indlæggelsen og efterfølgende i kommunen. Det blev undersøgt hvilke redskaber der bedst prædikerede effekt efter indlæggelsen.

Resultater
På trods af positive attituder udtrykt i de professionsrettede fagblade, når det gælder funktionsmåleredskaber, så er der professionelle forbehold, og dermed barrierer for implementeringen i de lokale kliniske kontekster. Forbeholdene handler om oplevelsen af, at måleredskaberne ikke giver mening, og at den systematiske anvendelse udfordrer kerneydelserne inden for ergo- og fysioterapi.

Der er vist stærke sammenhænge mellem alle fire funktions-vurderinger og overlevelse, bevaret boligtype og selvstændig gang 4 måneder efter den hoftenære fraktur. De to versioner af Barthel Index (Barthel-20 og Barthel-100) har lige gode prædiktionsevner, medens New Mobility Score har bedre prædiktionsevne end Cumulated Ambulation Score.

Der er ikke sikker sammenhæng mellem ventetidens længde og kropslig funktionsevne efter fire måneder. Til gengæld er der en stærk og statistisk sikker sammenhæng mellem omfanget af kommunal genoptræning og kropslig funktionsevne efter fire måneder.

Konklusion
Hvis systematisk anvendelse af funktions-måleredskaber skal lykkes, så er det afgørende at fokusere på den måde terapeuterne lokalt forholder sig til ny ideer og forslag.
New Mobility Score anbefales frem for Cumulated Ambulation Score, når det gælder
vurdering af basismobilitet hos patienter med hoftenære frakturer. Den øgede scoringsdetaljeringsgrad
i Barthel-100 betyder ikke bedre prædiktionsevne end den mere simple
Barthel-20-version.
Der er ikke sammenhæng mellem ventetidens længde og funktionsevnen efter fire måneder.
Til gengæld er der en sikker sammenhæng mellem omfanget af kommunal træning og
funktionsevnen efter fire måneder.

Del eller udskriv siden