Styrketræning i forbindelse med brystkræft

Afhandlingen undersøger, hvorvidt det er sikkert styrketræne med tung belastning for kvinder, der er i risiko for at udvikle brystkræftrelateret lymfødem, under adjuverende kemoterapi.

Afhandlingen: Heavy resistance exercise in breast cancer survivors at risk for lymphedema

Kontakt Kira Bloomquist

Kira Bloomquist på Fag og Forsknings ph.d.-liste

Resumé af Kira Bloomquist

Baggrund
Trods manglende evidens er brystkræftoverlevere blevet frarådet en række fysisk krævende aktiviteter, bl.a. løft af tunge genstande og styrketræning, i et forsøg på at reducere risikoen for brystkræftrelateret lymfødem.

Igennem de sidste to årtier har kliniske forsøg imidlertid vist, at styrketræning kan udføres uden øget risiko for lymfødem blandt kvinder diagnosticeret med brystkæft. Der er dog fortsat uklarhed om de øvre grænser for vægtbelastningen ved styrketræning, da tidligere forsøg har anvendt lav til moderat vægt i de gennemførte interventioner.

Den idrætsfysiologiske litteratur indikerer imidlertid, at der eksisterer et dosis-responsforhold mellem vægtbelastninger og fremgang i forhold til muskelstyrke og –funktion, af potentiel positiv betydning for brystkræftoverlevere, der modtager kemoterapi. Formålet med denne afhandling var derfor at undersøge, hvor vidt det er sikkert at styrketræne med tung belastning for kvinder, der er i risiko for at udvikle brystkræftrelateret lymfødem, under adjuverende kemoterapi.

Metode
Der blev gennemført tre studier.

Studie 1 var et tværsnitsstudie, som inkluderede kvinder behandlet for brystkræft med kemoterapi (n = 149), og som parallelt hertil deltog i Krop & Kræft i perioden januar 2010 til december 2011. Krop & Kræft er et seks-ugers multimodalt træningsprogram, som blandt andet indeholder tung styrketræning. Det primære effektmål var selvrapporteret brystkræftrelateret lymfødem. Data blev indsamlet med et struktureret telefoninterview gennemført i gennemsnit 14 måneder efter afsluttet deltagelse i Krop & Kræft.

Studie 2 var et randomiseret cross-over studie, som inkluderede kvinder med aksil-dissektion, der modtog adjuverende taxanbaseret kemoterapi for brystkræft (n=21). Deltagerne blev tilfældigt allokeret til at deltage i en styrketræningssession med lav (to sæt af 15-20 gentagelser) henholdsvis tung (tre sæt af 5-8 gentagelser) vægtbelastning, med en uges ”wash-out” periode mellem de to styrketræningssessioner.

Ekstracellulær væske i armene blev målt med bioimpedansspektroskopi (BIS) og dual X-ray absorptiometri (DXA), og symptomer relateret til brystkræftrelateret lymfødem (fornemmelse af stramhed, tyngde, hævelse, smerte) blev registreret med en numerisk rating skala (NRS) (0-10). Målingerne blev foretaget umiddelbart før og efter styrketræningssessionerne samt 4 og 72 timer efter. Til at evaluere ændringer over tid mellem grupperne blev generalized estimating equations anvendt. Ækvivalens mellem styrketræningssessionerne (lav / tung) blev bestemt ved anvendelse af confidence interval inclusion.

Studie 3 var et parallel-gruppe, randomiseret forsøg. Kvinder, der inden deres brystkræft diagnose var defineret som fysisk inaktiv (screenet) og som modtog adjuverende kemoterapi (n = 153) deltog 12 uger i: 1) HIGH: Superviseret multimodalt træningsprogram med tung styrketræning (85-90% 1 repetitions maksimum (RM), tre sæt 5-8 gentagelser) eller 2) LOW: Gangtræningsintervention med skridttæller og face-to-face rådgivning.

Data blev indsamlet ved baseline, samt efter 12 og 39 uger og inkluderede: hævelse af armene (BIS, L-Dex-score; DXA, inter-arm volumen % forskel; selvrapporteret hævelse, n (%)), lymfødem-symptomer (NRS, 0-10), muskelstyrke (1 RM) samt selvrapporteret brystkræftspecifik funktion og symptomer (EORTC QLQ-BR23). Linear mixed models med en heterogen autoregressiv (1) kovarians struktur blev anvendt til at evaluere ændringer over tid mellem grupperne. Ækvivalens blev bestemt ved anvendelse af confidence interval inclusion for effektmål relateret til lymfødem.

Resultater
Studie 1:
I gennemsnit 14 måneder efter deltagelse i Krop & Kræft (interval 4-26 måneder) rapporterede 27,5% at de var blevet diagnosticeret med lymfødem (lymfødemterapeut eller læge). Ved sub-analyse af kvinder med aksil-dissektion rapporterede 44,4% at være blevet diagnosticeret med lymfødem. Der blev ikke observeret en statistisk signifikant association mellem ændring i muskelstyrke og udvikling af lymfødem, hverken efter deltagelse i Krop & Kræft eller efter selvrapporteret deltagelse i styrketræning med tung belastning op til tre måneder efter deltagelse.

Studie 2: Det akutte respons til styrketræning med lav og tung vægtbelastning var ækvivalent, med undtagelse af ekstracellulær væske ved 72 timers opfølgning, som indikerede mindre væske efter tung vægtbelastning.

Studie 3: Post-intervention ækvivalens mellem grupper blev fundet for L-Dex og selvrapporterede symptomer (tyngde, stramhed og hævelse). For inter-arm volumen og smerte kunne ækvivalens ikke demonstreres, men indikerede større reduktioner associeret til deltagelse i HIGH interventionen sammenlignet med LOW for disse to effektmål. Analyser af muskelstyrke viste, at HIGH gruppen øgede muskelstyrken i overekstremiteterne (p <0,05) sammenlignet med LOW. Desuden blev bryst- og arm-symptomer reduceret ved 6 og 12 uger i HIGH gruppen, uden signifikant forskel mellem grupperne.

Konklusion
Resultaterne fra denne afhandling indikerer, at kvinder med brystkræft i risiko for at udvikle brystkræftrelateret lymfødem kan deltage i og profitere af tung styrketræning under behandling med taxanbaseret kemoterapi uden øget risiko for udvikling af lymfødem.

Perspektivering
Set i lyset af det dosis-responsforhold der eksisterer mellem belastning og fremgang i muskelstyrke og -funktion, kan der antageligvis opnås større fordele ved styrketræning med tungere vægte. Det er ligeledes plausibelt at deltagelse i styrketræning med tung belastning potentielt kan medføre en mere effektiv lymfatisk funktion end styrketræning med lav belastning og dermed have en positiv effekt på risikoen for at udvikle lymfødem. Da denne afhandling indikerer, at styrketræning med tung belastning er sikker at udføre, bør fremtidige undersøgelser derfor sammenligne styrketræningsprotokoller for at klarlægge den optimale styrketræningsdosering for brystkræftoverlevere i risiko for at udvikle lymfødem.

Del eller udskriv siden