” Vi står ved en skillevej”
Lise Hansen
”Det er vigtigt, at vi tager fat om det her nu. Det er en debat, der er dukket op med jævne mellemrum gennem mange år, og det vil den blive ved med, hvis ikke vi gør noget.
Vi står ved en skillevej, og vores forening risikerer simpelthen at knække over på midten. Hele denne debat må ikke ende med at fremstå som en afledningsmanøvre, hvor vi så alligevel til sidst bare gør, som vi plejer.
Alle skal føle, at vi varetager deres interesser, at vi er lydhøre over for deres behov, og at vi tager nogle handlinger, men det skal være med udgangspunkt i de visioner og tanker, vi har om, hvordan vi skal bruge vores profession til at positionere os.
Derfor er den sundhedsfaglige kvalitet et væsentligt aspekt i debatten, selvom det vigtigste er, at vi har alle vores medlemmer med os i forsøget på at finde en løsning. Det vil ikke være muligt at finde en løsning, der kan tilfredsstille alle, men vi skal være ærlige og tydelige om, hvorfor vi gør, som vi gør.
At pengene skal følge patienten lyder jo eksempelvis forjættende. Men hvad vil det betyde?
Hvis det betyder mere brugerbetaling, kan jeg ikke gå ind for det. Hvis modellen bliver et bestemt antal behandlinger med tilskud pr. pr. patient, fordi der er tale om en afgrænset ramme, bliver det økonomien og ikke den sundhedsfaglige vurdering, der sætter rammen for behandlingen.
Vi er nødt til at få gennemtænkt og gennemdrøftet de forskellige scenarier, og i den forbindelse er det dybt beklageligt, at der er nogen på fysio. dk, der giver udtryk for, at der er ting, man som lejer i praksissektoren ikke kan sige i det åbne.
Vi er nødt til at få skabt nogle rum, hvor alle kan komme til orde, men vi skal også sørge for at holde tingene adskilt.
For mig handler problematikken i første omgang ikke om ejere og lejere, men om hvorvidt flere kan få adgang til tilskudskronerne. Hvis det er det fokus, vi holder fast i, bør det ikke være et problem for nogen at sige deres mening”.
Sanne Jensen
”Det er fint, vi har den her diskussion med os selv, men det er ikke noget, vi selv kan få lov at bestemme, og det er ikke noget, der kan laves om hverken i dag eller i morgen eller næste år.
Jeg føler mig ikke mere afklaret nu, hvor vi har taget hul på debatten. Tværtimod. Det er jo en problematik, hvor alle aspekter er viklet ind i hinanden.
Hvis vi går efter at afskaffe ydernumrene, vil vi ikke kunne forvente, at patienterne kan få lov at gå ubegrænset til fysioterapeut. Så risikerer vi at lave et system, der betyder øget brugerbetaling og dermed øget ulighed i sundhed.
For mig er det vigtigste aspekt retfærdighed. Det handler ikke om at være for eller imod ydernumre, men om at få et system, der er retfærdigt for alle, også patienterne.
Det system, vi har nu, svarer til, hvis den ene halvdel af bønderne i Danmark fik EU-støtte, og den anden ikke gjorde. Men hvis vi laver systemet om uden at kompensere dem, der har betalt deres ydernumre i dyre domme, er det dem, der bliver udsat for en uretfærdighed.
Og så er der hele diskussionen om retfærdighed i forholdet mellem ejere og lejere, hvor vi lejere har alle de forpligtelser, der følger med at være selvstændige, men ikke alle rettighederne.
Vi er plasticselvstændige. Jeg tror desværre, det er rigtigt, at der er lejere, der ikke kan komme til orde i debatten på fysio.dk, fordi den ikke er anonym, men så må vi finde andre måder at lade lejerne – og de ansatte på provision, som mange steder er endnu mere pressede på deres vilkår – komme til orde.
Det kan godt ske i et lukket forum, uden at debatten af den grund bliver hemmelig”.
Morten Høgh
”Debatten er kommet til at handle meget om for eller imod ydernummersystemet, men det virkelige problem er jo monopolisering. Der er masser af sundhed, der skal leveres uden for overenskomsterne, og det er det, vi skal turde tale om, i stedet for at lade overenskomsterne være vores eneste fokus.
Hvis en patient ringer, er det første, vi spørger om, om de har en henvisning fra lægen, og hvis ikke, beder vi dem skaffe en og ringe igen. Men det er ikke sikkert, at den ydelse, de efterspørger, overhovedet skal behandles under overenskomsten, og derfor heller ikke givet, at de skal behandles på en klinik med ydernummer.
Problemet skyldes til dels, at vi har et system, der er meget uigennemsigtigt, og som gør det nærmest umuligt at finde ud af, hvad man kan henholdsvis inden og uden for overenskomsten, men det handler også om vores eget fokus.
Der er masser af fysioterapi derude, der kan leveres uden for overenskomsten eller inden for andre overenskomster end dem, vi har med sygesikringen. I stedet for at bruge energi på at kritisere de aftaler, vi har, burde vi bruge energien på at få nogle flere, for eksempel med forsikrings- og pensionsselskaberne, baseret på ydelser og ikke på ydernummersystemet.
Den dialog har Danske Fysioterapeuter forsømt i alt for mange år. Jeg håber, at vi kan få en debat med udgangspunkt i, at det er monopoliseringen, der er problemet, for det er et dårligt udgangspunkt for debatten, at der er nogen der har fået mere end andre.
Debatten slutter ikke her:
Lise Hansen, Morten Høgh, Sanne Jensen og resten af hovedbestyrelsen fik taget hul på debatten om reguleringen af praksissektoren på det seneste hovedbestyrelsesmøde.
Hovedbestyrelsen vil ikke kun diskutere med sig selv, men har lagt op til en bred medlemsdebat, og den debat vil også blive afspejlet i Fysioterapeutens spalter.
I de kommende numre vil vi udforske argumenterne - både hos dem, der forsvarer den nuværende regulering og hos dem, der efterlyser forandring. I artikler henover foråret udforsker vi de forskellige temaer i debatten: Ulighed, kvalitet, vækst og forholdet mellem ejere og lejere/ansatte, og vi ser os om i andre sektorer eller lande for at finde ud af, om nogen har fundet de vises sten.
-
-
Jeg vil tilslutte mig Michael, at det er rart at få de valgte på banen i debatten. Man kan kun glædes over, at I lytter, og problemstillingerne bliver taget alvorligt. Jeg håber, at det ikke kun bliver ved ordene.
Morten Høgh påpeger, at vi skal have et mere bredt fokus i håndteringen af den egentlige problemstilling - monopolisering, hvilket jeg synes, er en god betragtning.
I den debat vil jeg dog være fræk og sætte lighedstegn mellem de rammer, den nuværende YN struktur giver, og den monopolisering som er realiteten i praksis. Det bliver klart, hvis man følger pengene til fysioterapi.
En stor overvægt af patienterne i praksis kommer med en henvisning fra egen læge, som sikrer dem store tilskud fra det offentlige (spec. 51 40 % og spec. 62 100%). De seneste år har flere og flere forsikringsselskaber fået øjnene op for, at de kan basere deres forretning ved at lukrere på det offentlige tilskud.
Det betyder at både offentlige og mange private ordninger er bundet op på, at patienten får en henvisning, som igen er bundet op på YN klinikker. Samlet set er det langt størstedelen af de ressourcer, som går til fysioterapi i praksissektoren (Det må kunne opgøres i konkrette tal).
Jeg kan ikke se, hvordan vi kan lave om på omtalte monopolisering, lige meget hvilke andre sundhedsydelser vi gør mere frie, når kerneydelserne i praksis fortsat er konkurrencemæssigt fastlåst til ydernumrene.
Da bliver ressourcerne fortsat fordelt ud fra, om man har fået eller tilkøbt sig et nummer, fremfor konkurrencedygtighed, faglige evner, serviceniveau osv.
Som jeg ser det bidrager rammerne i YN-strukturen til langt størstedelen af de konkurrencemæssige problemstillinger og ulighed praksis står overfor, og derfor synes jeg også, det fortsat skal være hovedfokus.
Jeg anderkender, hvor kompleks og svær en problemstilling hovedbestyrrelsen står overfor, men jeg håber inderligt, at I vil tage arbejdshandsken på. Jeg ser frem til at debattere emnet videre, og håber på endnu mere synlighed fra hovedbestyrelsen. -
Kunne du så ikke i hovedbestyrelsen foreslå at 2 procent af refusionen går til en kvalitetspulje - der skal forske i og kvalitetsikre praksis? (Også gerne den offentlige). Og så sæt nogle sociologer og fysioterapeuter til, at lave løbende stikprøve kontroller af kvaliteten set i forhold til de anvendte midler - metoder og penge.
Så har vi nogle fakta når vi om 10 - 20 år skal have diskussionen igen, igen.
Jeg synes det er helt ude i skoven at man kan have et monopol - uden at blive chekcket på kvaliteten. Det svarer jo til at politiet undersøger sig selv;-) -
Kære Jens.
Jeg synes ikke, at den nuværende model med ydernumre, har noget at gøre med, om der leveres god nok kvalitet i praksissektoren.
For mig at se, er ydernummersystemet et redskab til at styre og afregne økonomien
Men min holdning er, at praksissektoren bør leve op til fuldstændig samme kvalitetskrav som det øvrige sundhedsvæsen
Det har hele HB faktisk en holdning til. Vi har i hvert tilfælde vedtaget et holdningspapir om det:
http://fysio.dk/Upload/PolOrg/PDF/Holdningspapir_Kvalitet_i_primaersektor_2008.pdf
Hvordan det så skal foregå? Recertificering? Den danske kvalitetsmodel?
Der hvor jeg snakker om sundhedsprofessionelle og korrekt behandling(forstået som dokumenteret bedst virksomme metode, tilpasset patienten), er i forbindelse med øget brugerbetaling.
Jeg mener at øget brugerbetaling i praksissektoren vil bevirke, at der så er patienter, der ikke får den behandling de har brug for.
Det tror jeg ikke er nykonservatisme. -
lise - du taler om sundhedsprofessionalisme og korrekt behandling.
Hvad er belægget eller evidensen for disse retoriske påstande?
Jeg antager at du dermed mener den nuværende model (kvalitets)sikrer dette?
Igen hvad er belægget og evidensen - udover retorik?
Jeg påstår igen, igen - at de neurologiske patienter i den nuværende form på klinikkerne er et stedbarn - som i ni ud af ti tilfælde får venstrehånds behandling.
Skal vi iværksætte en stikprøve undersøgelse heraf?
Det burde hovedbestyrelsen stå i spidsen for, hvis den er enig i - din tilsyneladende - indholdsløse optimisme - eller nykonservatisme;-)
Er vi enige om at praksis sektoren idag - er fuldstændig uden videnskabelig eller anden kvalitetssikringskontrol? Udover naturligvis monopoliseret financiering;-) -
Kære Michael.
Jeg tror ikke, det er muligt at skabe fuldstændig lige vilkår for alle de medlemmer, nuværende og kommende, der ønsker at være selvstændige.
Når vi indgår overenskomst med RLTN underlægger vi os en økonomisk ramme.
Jeg tror ikke, det er en gangbar vej, at fordele tilskuddet ud på så mange, at det eneste alle de selvstændige så har lige vilkår til, det er ikke at kunne overleve på det.
Jeg synes vi som fagforening har en forpligtelse til, at de aftaler vi indgår, også er aftaler, der gør en levevej mulig.
Jeg håber der er politisk vilje til, at være åben og se på, om der er nye og andre muligheder, for at flere kan få beskæftigelse indenfor den del af praksissektoren, der får tilskud.
Vi bliver nødt til at se på, hvad vi kan gøre bedre for dem, der vil starte selvstændigt op, uden at være en del af overenskomsten.
Ex arbejde for at borgere med sundhedsforsikringer ikke SKAL gå til en praktiserende med overenskomst.
Vi skal gå meget mere i dialog og være inddragende. Det har vi forsømt i alt for mange år
Når jeg siger, at jeg ikke kan gå ind for øget brugerbetaling, er det ud fra et sundhedsprofessionelt synspunkt. Som fysioterapeuter ved vi hvor afgørende det er, at borgerne får den korrekte behandling. Og så ved jeg, at der faktisk er borgere i dele af dette land, der ikke har økonomi til at betale yderligere.
Som jeg er citeret for videre i samme afsnit, er jeg bekymret for, at det så bliver økonomien og ikke den sundhedsfaglige vurdering, der sætter rammen for behandlingen.
Som Jes Søgaard siger, øget brugerbetaling skræmmer lavindkomstgrupper væk og øger ulighed i sundhed. Det mener jeg ikke, vi med vores sundhedsprofessionelle viden kan gå ind for med åben pande. -
Kære HB og Lise
Først vil jeg sige at det er rart at høre meningerne fra vores folkevalgte politikere i HB. I har i min optik været meget tavse i debatten. Man kunne foranlediges til at tro at I blot venter på at "gassen går af ballonen"!? Der har været utallige opfordringer til at HB /HB's medlemmer kommer med synspunkter men uden at det har medført nogen reaktion, så jeg er meget glad for at i begynder at give jeres holdninger til kende.
I forlængelse af det indlæg der er i Fysio med Lise Hansen har jeg et spørgsmål til hende. Du citeres for følgende:
"At pengene skal følge patienten lyder jo eksempelvis forjættende. Men hvad vil det betyde? Hvis det betyder mere brugerbetaling, kan jeg ikke gå ind for det."
Kan du heller ikke gå ind for øget brugerbetaling hvis det er en forudsætning for, at vi reelt kan skabe lige vilkår for alle foreningens selvstændige medlemmer?
Mon ikke tiden er kommet til fri konkurrence indenfor fysioterapi? Mon ikke tiden er kommet, hvor patienterne frit kan vælge af hvem og hvor de gerne vil behandles?
I stedet for ydernummersystemet som det er nu, kunne man lave et klippekortsystem med offentligt tilskud. Lægen udskriver en henvisning og giver x antal klip, så kan alle stadig få fysioterapi uanset indkomst. Og så kan fysioterapeuterne endelig konkurrere på lige vilkår.