Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

God effekt af inspirationsmuskeltræning til at forbedre idrætspræstationer

Der er evidens for, at inspirationsmuskeltræning kan være præstationsforbedrende i idrætsgrene, hvor der måles på tid og udholdenhed.

Resume:
Denne artikel gennemgår de basale mekanismer bag effekten af inspirationsmuskeltræning (IMT) til optimering af idrætspræstationer og opsummerer den eksisterende litteratur på området. Der er evidens for, at IMT især kan være præstationsforbedrende i idrætsgrene, hvor der måles på tid og udholdenhed.

Fysioterapeut Sanel Teljigovic (25 år) er kandidat i fysioterapi fra Syddansk Universitet i 2013. Han har primært beskæftiget sig med idrætsfysioterapi på privatklinik i Fysium Næstved og har siden sommeren
2013 været ansat som adjunkt på professionshøjskolen UCSJ i Næstved. Sanel kommer oprindeligt fra Bosnien-Hercegovina, men har siden midt 90’erne haft ophold i Danmark.

Del eller udskriv siden
3 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Andreas Bjerregaard

    Tusind tak for dit imponerende gennemarbejdet svar og dine tanker omkring anatomien.
    Jeg tror vi som fag ikke helt forstår potentialet i at udnytte diaphragma til stabilisering af rygsøjlen, idrætsforbedrende performance og aktivt bruge IMT i rehab for idrætsskader. Spændende at følge forskningen på området.

    Beklager jeg ikke har noget at komme med et svar, har været til til FMS conference i Milano.

    Jeg tror jeg må ændre min opfattelse omkring thorax og ribbenes optimale bevægelse. Den litteratur jeg har liggende forklare det på den måde du lige har gjort.
    Men jeg mangler at kigge i Pavel Kolar og hans kollegaer arbejde; jeg har nogle diasslides fra Pragskolens kursuser, hvor de forklare omkring ribbenes optimalt i en inspiration burde bevæge sig i transverielt plan og på den måde åbne op for intercostal rum, frem for lateralt, anterior og cranialt; den "coupled motion" kombineret bevægelse du omtaler.

    Jeg må lige vende retur en dag jeg får tid til at gennemgå egen litteratur.

    God dag.
  • Sanel Teljigovic

    Hej Andreas

    Mange tak for din interesse og ikke mindst indlæg.

    Det virker til, at du har ret godt styr på din biomekanik/fkt. anatomi omkring respirationen, så jeg ved ikke hvor meget mere jeg kan biddrage til din forståelse.
    Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal svare på, men nu giver jeg det et forsøg med en noget mere avanceret uddybning :)

    1) Grunden til at ribbene bliver trukket ud og op i en kontraktion.

    Ved normal inspiration vil diafragmas centrum tendineum bevæge sig distalt ja - men kun over en relativ kort afstand, hvilket vil gøre den semi fikseret.
    Herved kommer der et træk fra vores øvre sup diafragmale organer (mest lever og mavesæk via ligamenterne lig phrenicocolica dextra, lig suspensorium (gastrophrenico) og lig. coronarium) som dermed vil løfte de nederste ribben opad, altså elevere dem.
    Ved en forceret inspiration vil centrum tendineum blive endnu mere fikseret - skabe et større kraft træk og skabe endnu større elevation af de nederste ribben.
    Grundet centrum tendineums hæfte vil det i en forceret inspiration give et øget pres på T/L-junktion (T11-L2) og herved ses større lordosis.
    Ekstensionen i spine vil blive skabt af de spinale muskler (primært af m. iliocostalis + m. longissimus thoracis) som vil have indflydelse på ribbenene og columna hele vejen op til T1 - kontraktion af disse muskler vil altså åbne det intercostale rum.

    2) Forbliver ribbene kun i et transversalt plan når det intercostale rum øges?

    Jeg mener at ribbene bevæger sig både lateralt, anterior og cranialt. Det vil altid så vidt jeg er orienteret om være en "coupled motion" altså kombineret bevægelse. Nogle forfattere vælger at beskrive ribbenenes bevægelse som håndtaget på en spand der løftes. Dette har jeg ikke grund til, at tro ændre sig fra hvile til arbejde.
    Har du noget litteratur der foreslår at ribbenene kun vil bevæge sig i et transversal plan under arbejde?

    3) Her er jeg ikke helt sikker på hvad du spørger om, men....

    Respiration kan når den bliver fikseret foregå enten via cervical columna eller skulderbæltet (via thoracic columna). Alt afhængig af den bevægelse der finder sted.
    Sidstenævnte foregår ved at thoracic spine fikseres via de intercostale muskler (internal + external) som løfter de nederste ribben ved at bruge et øvre fikserings punkt. Dette skaber optimale forhold for at diafragma kan kontrahere sig. Jeg tænker at grunden til amplituden af diafragma er resultatet af det arbejde der foregår.

    4) Hvorvidt der sker en cranial bevægelse af Thorax i fleksion af armene fra 120 grader.

    Optimalt så vil erector spina først gå på ved de 120 graders fleksion og altså her ser man ekstention i columna.

    5) Implementering af treshold metoden.

    Det mest gængse apparat "powerbreath" er en mulig kandidat til klinikken hvis du ønsker at afprøve det i praksis. Udstyret har en lille fjeder som man skruer på, for herefter, kunne regulere på modstanden i inspirationen. Hvis du klikker dig ind på nedestående link er der en lidt mere uddybende information omkring produktet, og guide til hvordan, at anvende det i kombination med anden træning. Der findes sikkert flere producenter, men de studier jeg har læst og beskæftiget mig med, har primært anvendt nedestående.

    http://www.powerbreathe.com/

    Håber det var et nogenlunde svar på dine spørgsmål :)

    Med Venlig Hilsen
    Sanel Teljigovic
  • Andreas Bjerregaard

    Hej Sanel.

    Tusind tak for at have fokus på diaphragma. Ekstrem spændende læsning. Fedt du sætter spot på metaborrefleksen. Kan du ikke fortælle lidt mere om hvordan jeg kan implementere threshold loading metode. Hvordan jeg kan bruge den på klinikken.
    Holde sig for næsen, modstand på udåndingen i øvelser?

    Fik lyst til at dele denne 3D version af diapragma.
    https://www.youtube.com/watch?v=hp-gCvW8PRY

    Kan du ikke lige hjælpe mig med den funktionelle anatomi? Jeg forstår det ikke lige;
    Det er virkelig vigtig at nedenstående ikke opfattes som kritik, men mere som en enorm nysgerrighed for at blive klogere.
    Så tager nedenstående udgangspunkt i din gode artikel. :D

    Ved inspiration kontraheres diafragma, og diafragmas centrum tendineum bevæger sig distalt, så der opstår et øget tryk i bughulen og et negativt tryk i thorax. (tjek)

    Når centrum tendineum når sit endepunkt, fungerer det som punktum fixum, så diafragmas kontraktile elementer kan trække ribbenene opad og udad.

    (Altså diaphragma har koncentrisk aktivitet og dermed må de abdominal muskler arbejde eksentrisk for at kontrollere IAP (intra abdominale pressure) og stabilisere S-L-spine - trækker det ribbene op og udad?.

    Diafragma assisteres i inspirationen af de eksterne interkostale muskler samt den anteriore del af de dybe interkostale muskler, der løfter ribbenene opad og fremad. Fra hvile til arbejde vil ventilationen øges fra 6 l/min. og op til 220 l/min. for ekstremt veltrænede personer.
    (Altså vi øger derved det intercostale rum, men optimalt så forbliver ribbene i et transversalt plan uden at løfte sig ribben anteriort og cranielt, ik?)

    Når der er store krav til ventilationen, vil de assesoriske inspirationsmuskler hjælpe til med at trække ribbenene og sternum op og frem, således at volumen i thorax øges. De assessoriske muskler vil med deres kontraktion desuden stivgøre thorax, så de primære inspirationsmuskler kan arbejde under gunstigere forhold.

    (Gunstige forhold når thorax er stivgjort og ribben og sternum er trukket op og frem?). Altså hvis thorax er i en ”stivgjort” inspiratorisk position resultere det vel ofte i hyperekstension af T/L-junktion og dermed nedsat activitet i diaphragma og dermed at sternum og ribben løftes – men det er vel ikke gunstig? Jeg tænker at i en korrekt diaphragma aktivitet, øges intercostale rum og ribben ikke bevæge sig anterior, men bibeholder sit transverselle plan.
    Jeg tænker igen på de kunstige forhold så bør thorax i en armfleksion op til 120 grader vel ikke bevæge sig cranielt? Altså vi vil ikke have en thorakal cranial bevægelse under inspiration?


    M. rectus abdomins er den primære muskel under forceret eksspiration, hvor den bidrager med at trække ribbenskurvaturen distalt, så rumfanget i brysthulen mindskes.

    (men årlig aktivitet af af IAP vil vel give udslag i hyperaktivitet i den øverste del af M. rectus abdomins, navlen vil vippe i en craniel retning og man vil kunne se konkavitet af den abdominale væg omkring lyske niveau (atlet lommerne = ofte hyperaktivitet af M. rectus abdomins). Vi vil gerne se bulging (conveksity) af laterale aspekt den abdominal væg for at observerer IAP.

    Ej, kan godt være jeg er for træt til at læse det og vi egentlig siger det samme. Men så har vi enten to vinkler eller et grundlag for at finde en fælles konsensus.

    Med venlig hilsen
    Andreas Bjerregaard
    http://andreasbjerregaard.wordpress.com
Indsend kommentar