Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Genoptræning til tiden

LEDER // "Ærindet er alene at sikre, at patienterne bliver genoptrænet til tiden" siger Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter.
Foto: Henrik Frydkjær

Vi har sagt det igen og igen. Det er vigtigt at sætte ind med genoptræning så tidligt, som muligt. Det er forudsætningen for, at smeden og skolelæreren hurtigt kommer tilbage på arbejde efter en operation, at man kan forebygge faldulykker hos den ældre og svage borger, og at patienten genvinder sine funktioner efter længere tids sygdom eller hospitalsindlæggelse.

Hurtig genoptræning giver mere sundhed, bedre livskvalitet og sparer samfundet for penge. Det er grunden til, at vi i Danske Fysioterapeuter konsekvent har peget på, at de lange ventetider er et problem. Heldigvis har politikerne på Christiansborg de seneste år lyttet til, hvad vi har sagt.

Det er baggrunden for det lovforslag, som regeringen og Danske Folkeparti har stillet om frit valg til genoptræning. Hvis en borger skal vente længere end syv dage på at blive genoptrænet i det kommunale træningscenter, får hun ret til at vælge en privat klinik, hvis forslaget bliver vedtaget.

Danske Fysioterapeuter støtter lovforslaget. Det gør vi, fordi nogle kommunalbestyrelser ikke afsætter penge nok til genoptræningen, og det giver lange ventetider. Det er ikke fagligt forsvarligt og kan have store personlige og menneskelige omkostninger for de borgere, som ikke bliver genoptrænet.

Jeg ved, at nogle af vores kommunale medlemmer opfatter vores kritik af kommunerne, som en kritik af dem. Det er selvfølgelig ikke tilfældet. Tværtimod. Der er kun grund til at rose og anerkende det store arbejde, som fysioterapeuter i kommunerne udfører. Men rammerne skal være i orden, og det er kommunernes ansvar.

Lige så konsekvent, som Danske Fysioterapeuter gennem årene har peget på, at ventetiden ikke må blive for lang, har vi arbejdet for at sikre, at kommunalpolitikerne afsætter de nødvendige ressourcer til de kommunale genoptræningscentre. Der skal være tid, faciliteter og fysioterapeuter nok til give borgerne den genoptræning, de har behov for – uden at skulle vente flere uger. Desværre har politikerne i flere kommuner valgt ikke at lytte til os.

Derfor håber jeg, at den nye lov vil betyde, at kommunalpolitikerne får øjnene op for, hvor vigtigt genoptræningsområdet er og vælger at afsætte tilstrækkelige midler. For loven er skruet sådan sammen, at hvis en borger vælger at blive genoptrænet på en privat klinik, kommer kommunen til at betale. Dermed er der et kraftigt økonomisk incitament til at undgå ventetid på det kommunale træningscenter. Det både tror og håber jeg på, har en virkning.

Lad mig samtidig benytte lejligheden til at slå fast, at Danske Fysioterapeuter ikke har ønsker om at privatisere den kommunale genoptræning. Ærindet er alene at sikre, at patienterne bliver genoptrænet til tiden, og at der afsættes de nødvendige ressourcer i kommunerne til den opgave. Det burde de have gjort for lang tid siden.

Ifølge lovforslaget træder de ny bestemmelser i kraft 1. juli 2018. Vi følger naturligvis udviklingen tæt og vil være i dialog med vores tillidsrepræsentanter i kommunerne, så vi kan følge udviklingen. Og så har vi heldigvis gode forbindelser til de sundhedspolitiske ordførere på Christiansborg, som vi selvfølgelig vil benytte, hvis behovet skulle vise sig.

Del eller udskriv artiklen
7 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Jens Gramstrup Olesen

    Hvorfor ikke give alle patienterne frit valg over hele linjen? På alle hylder.

    Regionalt, kommunalt, privat (indenfor og udenfor ydernummer). Der synes at være en stor demokratisk og solidarisk manko i vores såkaldte faglige diskussioner - som uden, at give patienterne reelt frit valg - måske mere er politisk-administrative (neoliberale) manifestationer mere end målrettet fysioterapeutisk kvalitetssikring og udvikling.
  • Morten Graversen

    Kan godt følge dig noget af vejen Maiken, og er meget enig i at det er vigtigt at fagligheden kommer ud til os terapeuter. Dog oplever jeg mange borgere der er frustreret over at de ikke kommer i gang inden for den lovgivningssatte uge, da de går rundt med en stor tvivl om hvad de må og ikke må. Derfor skaber det uro og frustration hos dem. Ofte er det blot en enkelt konsultation der skal til for at få afværget evt spøgelser og bekymringer.
    Jeg køber dog ikke præmissen om at det ikke kan svare sig at privatisere. Mange af de mindre kommuner, deriblandt min egen (Struer), har den udfordring, at de er så små, og alligevel skal varetage alle opgaver, selvom det måske kun er få borgere det drejer sig om. Dvs der er ikke mulighed for stordriftsfordele, og det gør at mange af terapeuterne skal sidde med mange små opgaver som kræver en del administration. Så smidigheden ryger.
    Der er dog en stor berøringsangst ved at lade os private hjælpe til med opgaverne. Vi er super stærke på nogen områder og knap så stærke på andre. Hvorfor ikke lade os byde ind. De kommuner der gør, oplever stor borger tilfredshed, økonomisk besparelse, øget service og øget faglig tilfredshed. Udlicitering er altså ikke så farligt :)
  • Maiken Bilde Lauridsen

    Som kommunal fysioterapeut, føler jeg på ingen måder jeres argumentation holder vand. I fratager os vores faglighed ved at sige at alle skal tages dag et-syv, jeg kan give dig mange eksempler hvor det ikke er nødvendigt og hvor borgeren ikke psykisk er et sted hvor de kan tage i mod genoptræning, derudover er der hele argumentation på at kroppen har sine faste helingstider, som lige meget hvor meget vi hopper og springer ikke ændre sig.

    I har nu skabt en situation hvor jeg og mine kollegaer for meget svært ved at efterleve det krav og taberne er os og borgeren. Vi skal igen sætte mere tid af til administrativ arbejde i stedet for at tage borgeren. De ressourcer i mener kommer kan jeg ikke se hvor de skal komme fra, min chef har skulle kæmpe for at pengene kommer ned i vores kasse og ikke den generelle kasse i kommunen og det dækker langtfra det behov vi har. Vi har sparet meget de sidste år, så der er sluppet for at fyre folk, i stedet løber i hurtigere og tager flere opgaver.
    I Svendborg kommune skal der spares 135 mil. inden 19´ i social og sundheds afdelingerne, og tænker ikke vi er den eneste kommune med besparelse, og jeg lover kommunen kommer ikke til at tænke vi skal have flere penge, det bliver at vi skal lave et kortere og mindre faglig funderet forløb, for nu har lovforslaget sat klinikkerne til at lave kasseløsninger med fast antal træninger, så må vi da også kunne gøre det samme, i stedet for nu hvor vi vurdere behovet fagligt i mange forløb, så vi sikre det bedste forløb.
    I gør os til burhøns, og det gør ondt i mit fys hjerte, at en fagforening jeg har smidt så mange penge i har så naiv en tilgang til det kommunale genoptræning.
    Hvis i skulle have hjulpet os, skulle i have vist kommunerne hvorfor vi skal støttes, ikke trække et lovkrav over hovederne på os, i skulle have taget ud på sygehusene og lært lægerne at henvise dem der har oprindelig krav på genoptræning, så vi ikke for ventelister pga. genoptrænings planer på patienter der høre til i privaten. Det ville have hjulpet os.
  • tina lambrecht

    Kære Jens og Jonathan

    Tak for jeres input. I rejser to problemstillinger, som jeg vil adressere her.

    For det første er der spørgsmålet om privatisering.
    I denne sag arbejder Danske Fysioterapeuter entydigt for at sikre ressourcer til flere fysioterapeuter i kommunerne. Det har vi gjort længe. Vores arbejde tager afsæt i, at nogle kommunalbestyrelser ikke sætter penge nok af til, at de kan opretholde en rimelig ventetid for opstart af genoptræning. Det gavner hverken den enkelte borger eller de kommunal fysioterapeuter, som skal gå på kompromis med fagligheden i et forsøg på at nå at iværksætte genoptræningen til tiden.
    Når vi støtter lovforslaget om frit valg til genoptræning er det ikke fordi vi ønsker, at den kommunale genoptræning skal privatiseres. Tværtimod. Vi støtter lovforslaget, fordi vi forventer, at det kan få landets kommunalbestyrelser til at afsætte flere penge til genoptræningsindsatsen. Ikke mindst fordi kommunerne alligevel skal betale for genoptræningen, hvis den foregår i privat regi.

    For det andet er der spørgsmålet om kvalitet og kompetencer. Og naturligvis skal lovforslaget ikke føre til, at borgerne modtager genoptræningstilbud af dårlig kvalitet eller af personer uden de rette kompetencer. Det gælder jo uanset om tilbuddet foregår i kommunalt eller privat regi. Det har vi og en række andre organisationer også understreget over for regeringen. Og lad mig så gentage, at vores mål hele tiden har været at sikre, at de kommunale fysioterapeuter har de bedst mulige rammer for at løfte genoptræningsopgaven med en så høj faglig kvalitet som muligt, så patienterne kan opnå den bedst mulige funktionsevne og vende tilbage til hverdagen på bedste vis.

    Med Venlig hilsen
    Tina Lambrecht
    Formand
  • Jens Olesen

    Med det mener jeg at det er ikke nok at tale form.
    Vi må også professionelt diskutere indhold.
  • Jens Gramstrup Olesen

    Og langt fra alle fysioterapeuter er istand til kompetent at varetage genoptræning af neurologiske patienter - på genoptræningsplan. Ligesom ikke alle er kompetente til at behandle børn, hvorfor har kommunerne og nogle klinikker børnefysioterapeuter men ikke i samme grad neurofysioterapeuter? Hvor er patientens etiske tarv henne i det her - HVIS vi med ovenstående illuderer men ikke systematisk kvalitetssikrer at alle fysioterapeuter kan behandle alting. Hurtig adgang betyder ingenting - hvis patienterne ikke med sikkerhed kan stole på at de får en topkvalificeret og evidensbaseret behandling - tværtimod, måske?
  • Jonathan David Comins

    Er dette virkelig et lovforslag vi skal støtte - øget privatisering? Lærte vi ikke vores lektion fra 2002?
Indsend kommentar