Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

De unge kommer! Generation Millenium er på vej

De er unge, de har passion, og de vil gå milevidt for deres leder og deres arbejdsplads, hvis de kan se formålet med det. Men de kræver noget til gengæld. Er du klar til at tage imod generation Millenium?

Mikkel Sandal Hansen er en ‘youngster’. Han er 25 år og fuld af engagement, og som partner i virksomheden YoungConsult er en af hans opgaver at rådgive arbejdspladser om, hvordan de tiltrækker og fastholder unge mennesker som ham selv.

Se video med Mikkel Sandal Hansen 

‘Youngsterne’ blev født i årene op mod og lige efter år 2000. Millennials kaldes de også, og de er karakteriseret af, at de voksede op med økonomisk medvind. De er passionerede. De søger fællesskaber, og de vil ses og høres og indgå i meningsfulde relationer.

”Min generation er den første, som kræver et purpose af vores arbejdsplads for at blive rigtigt tilfredse. Vi er vokset op med ordene ‘følg din passion’ i øregangene. Det har forældre, studievejledere og resten af samfundet tudet os i ørerne. Derfor har vi en kortere lunte, når tingene ikke giver mening for os. Det kan være, hvis der er noget på jobbet, som vi ikke kan se os selv i, eller som ikke stemmer overens med vores passion,” siger Mikkel Sandal Hansen.

Se video

Fysioterapien har indbygget 'purpose'

For fysioterapeuternes arbejdspladser gælder, at de er født med et ‘purpose’: At hjælpe patienter og borgere til et liv med et godt eller bedre helbred. Den del har de fysioterapeutiske arbejdspladser fået foræret, siger Mikkel Sandal Hansen. Men der er stadig en vigtig opgave for lederne i at fastholde de unge talenter.

”Det vigtigste for lederen er at motivere og inspirere os. Vi søger dygtige folk omkring os, som vi ser op til, og når vi møder sådan et ideal, vil vi gå langt for dem – også for at lære af dem. Men det er under forudsætning af, at der er nogle, der har lyst til at investere sig selv og deres tid og energi i at give os den vejledning, som er nødvendig for, at vi kan lære de ting, de kan,” siger han. Det kan lederne være med til at organisere.

Men hvordan er det behov hos de unge fysioterapeuter forskelligt fra andre aldersgrupper?

"Det er der heller ikke, for alle har brug for at blive set. Men forskellen er, at hvis unge ikke oplever den type lederskab, så har vi i modsætning til den ældre generation en kort tålmodighed og en tro på, at vi kan finde et andet arbejde,” siger Mikkel Sandal Hansen.

Måske, siger han, er de unge fysioterapeuters arbejdsmarked ikke helt så åbent som visse andre faggruppers. Der er rift om fysioterapistillingerne, i hvert fald i visse dele af landet, så som nyuddannet fysioterapeut kan man ikke være lige så kræsen som eksempelvis en softwareudvikler. Men de kommende fysioterapeuter er fuldstændig som andre unge indstillet på at vælge aktivt til og fra på arbejdsmarkedet:

”Mellem en fjerdedel og en femtedel af de fysioterapistuderende forestiller sig et fleksibelt arbejdsliv, hvor de har flere job ad gangen. Generelt ser mange unge deres arbejdsliv som en række interessante projekter i forskellige sammenhænge, og ikke som én lang fast tilknytning til den samme arbejdsplads,” siger han.

135 unge medlemmer blev spurgt

Når Mikkel Sandal Hansen kender til præferencerne hos de kommende fysioterapeuter, er det fordi hans konsulentfirma har udarbejdet en mindre, kvalitativ analyse samt en spørgeskemaundersøgelse med 135 respondenter blandt unge medlemmer i Danske Fysioterapeuter, som alle er under uddannelse. Analysen blev udarbejdet i forbindelse med Danske Fysioterapeuters Lederkonference i marts, hvor Mikkel Sandal Hansen holdt et oplæg.

Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men den giver et praj om, hvad der karakteriserer de unge, der er på vej ud på arbejdspladserne. Mikkel Sandal Hansen mener, at de unge, kommende fysioterapeuter ser ud til at være lige som deres jævnaldrende, som de tager sig ud i andre analyser, hans virksomhed har foretaget.

Det vigtigste for de unge, kommende fysioterapeuter er at have gode relationer til kolleger og patienter.

”Et eksempel fra vores kvalitative analyse er en ung kvinde, som sætter en stor dyd i at skabe en god relation til sine patienter. Både fordi det er fedt i sig selv at have en god relation, og fordi relationen gør hende bedre i stand til at stille en god diagnose og sørge for, at patienten får gennemført den behandling, som patienten har brug for. Man skulle tro, at det var en selvfølge at arbejde på den måde som fysioterapeut, men ofte er der for travlt i det offentlige, og i det private bliver det ikke altid prioriteret,” siger Mikkel Sandal Hansen.

Lederen skal være tilgængelig

Ifølge spørgeundersøgelsen er det vigtigste, lederen kan gøre, at motivere og inspirere de unge. Lederen skal ideelt set altid være tilgængelig for personlig og faglig sparring.

Nøgleordene er nuvær og nærvær, og det vil sige, at den unge vil kunne tale med sin leder på daglig basis. Noget af det kan klares digitalt gennem en SMS eller et opkald, men mere dybdegående eller omfattende udfordringer skal håndteres med nærvær. Mikkel Sandal Hansen erkender, at det ikke altid er muligt i en presset hverdag.

”Nogle ledere har op til 40 medarbejdere under sig, og så er det svært at have en personlig relation til alle. Derfor kan lederen med fordel prioritere at skabe fælleskaber på arbejdspladsen, hvor erfarne og uerfarne, unge og gamle, kan lære af hinanden og sparre med hinanden, både personligt og fagligt,” siger Mikkel Sandal Hansen.

”De unge ønsker interaktion og både personlig og faglig samtale,” siger han, og nævner et eksempel fra den kvalitative spørgeundersøgelse på en skuffet, kommende fysioterapeut, der havde været i praktik:

”Han syntes, at det var træls på praktikstedet, at kollegerne stod i hver sit behandlingsrum fra kl. 8-17 uden at interagere med hinanden.”

Mikkel Sandal Hansen opsummerer billedet af de unge fysioterapeuter sådan her:

”De vil have en form for selvbestemmelse over det arbejde, de skal lave. De vil kunne bringe dét i spil, de har lært på studiet. Samtidig vil de ud at lære af folk, der har mere erfaring og er dygtigere, for de ved godt, at de har meget at lære endnu,” siger han.

”De vil hjælpe andre mennesker, og de er drevet af at gøre det i tillidsfulde relationer, hvor man hjælper hinanden. Deres kolleger må gerne gå oprigtigt op i dem. Det vil sige, at det er vigtigt, at man på arbejdspladsen interesserer sig for hinandens liv og ser hinanden som hele mennesker,” siger han.

Høje ambitioner fører til sårbarhed

Det hører med til billedet, at de unge er ekstremt ambitiøse på egne og arbejdspladsens vegne – og dermed bliver de også sårbare. Når målene er høje, er risikoen for at opleve at fejle nærliggende. Det opfordrer Mikkel Sandal Hansen kolleger og chefer til at imødegå:

”De unge har brug for, at ledere og mere erfarne kolleger er en slags forældre eller mentorer for dem, som både respekterer de unge og samtidig vejleder dem, fremfor at dirigere og stikke ordrer ud. Og hvis man vil fastholde de unge og bidrage til, at de trives, så handler det om at skabe en nysgerrig, åben kultur på arbejdspladsen. Det har alle jo også gavn af,” siger han.

Det gør ledelsen ved at vise en oprigtig åbenhed over for medarbejdernes perspektiver og ståsted.

”Lederen skal interessere sig for, hvordan de andre på jobbet anskuer verden og prøve at forstå, hvorfor de siger, som de gør,” mener Mikkel Sandal Hansen.

Og de unge selv – hvad kan de gøre?

”De kan selv være opmærksomme på, hvad det er, der driver dem, og hvad der driver folk i omgivelserne. På den måde bliver de bevidste om hvilket puslespil, de er en brik i. Det er en god idé at have kritisk reflekterende selverkendelse, hvilket mange unge ikke har. Desuden kan det nogle gange være en fordel at tage den lidt med ro og have lidt mere tålmodighed med sine omgivelser. Selvfølgelig uden at opgive det, de gerne vil.”

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar