Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Fysioterapi nord for polarcirklen

Den 28-årige Tobias Bjerre arbejder 4000 km nord for Danmark, i Nordvestgrønland, hvor han trodser snestorme, mørke og sprogvanskeligheder for at udføre sit arbejde.
Tobias Bjerre skal afsted med helikopteren mindst en gang om måneden for at tilse patienter, der har smerter i bevægeapparatet eller brug for genoptræning eller forebyggelse. Den eneste vej væk fra Aasiaat er med båd eller fly. Når havisen lægger sig, kan man også rejse via hundeslæde og snescooter. Foto: Eva Nitschke

400 km nord for polarcirklen i byen Aasiaat (tidligere Egedesminde) i Nordvestgrønland har Tobias Bjerre takket ja til et job som fysioterapeut. Siden starten af januar i 2019 har han været del af en arktisk hverdag, hvor han krydser klinger med uforudsigelige snestorme, lave temperaturer, mørke, slædehundes hylen, det smukke nordlys og følelsen af at være langt væk fra alt.

Men 28-årige Tobias Bjerre trives og er godt i gang med at etablere et liv i det lille samfund med blot 3000 mennesker, et vejnet på 12 km, et par supermarkeder og en tøjforretning.

Mange destinationer

Tobias Bjerres stilling er delt, så han både arbejder på Sygehuset Aasiaat og det lokale plejehjem, som ligger ved siden af hinanden. Hans arbejdsgiver er både Det Grønlandske Selvstyre og Qeqertalik Kommune, som dækker et stort område omkring Diskobugten.

”I går kom jeg hjem fra Diskoøen efter en rejse på ti dage, hvor jeg behandlede patienter. Det var blandt andet akutte patienter med rygproblemer, og så var der noget genoptræning og forebyggelse,” forklarer Tobias Bjerre, mens vi går gennem gangen på byens plejehjem, hvor Tobias skal tilbringe sin første dag tilbage i Aasiaat efter sin mission på Diskoøen.

Det er ikke sidste gang, Tobias vil blive sendt af sted på mission ude i regionen. Som en del af jobbeskrivelsen skal han ud med helikopteren mindst en gang om måneden til andre byer og bygder i regionen for at tilse patienter, der enten har smerter i bevægeapparatet eller brug for genoptræning eller forebyggelse. Det er et alsidigt job, og det passer Tobias Bjerre rigtig godt.

”Jeg er forholdsvis nyuddannet, og det er vigtigt for mig at prøve så meget, som muligt. Det har jeg en god chance for her. Og så trives jeg rigtig godt med, at det ikke er det samme hver dag,” konstaterer Tobias Bjerre på vej ind til Martha Olsen, som er én af plejehjemmets 35 beboere.

Al samtale foregår med tolk

”Det er mindre hævet,” konstaterer Tobias Bjerre, da han undersøger den 83-årige Martha Olsens knæ på hendes værelse. Knæet er et smertefuldt problem på grund af slidgigt for den ellers fysisk friske Martha Olsen. Derfor skal hun
flyves til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, 700 km syd for Aasiaat, for at få et nyt knæ i næste uge.

Martha Olsen smiler og forklarer, at hun har været god til at træne knæet, mens Tobias har været væk, men at hun er noget nervøs for operationen.

De sidder side om side på sengen, laver øvelser og griner. Kontakten fejler ikke noget, men de kan ikke tale sammen. Alligevel lykkes det fysioterapeuten at berolige Martha Olsen før den kommende operation. Al samtale foregår gennem tolken Kent, som er Tobias’ tro følgesvend, når han tilser patienter.

”Jeg har selvfølgelig arbejdet med tolk i Danmark, når jeg engang imellem havde patienter med anden etnisk baggrund, der ikke talte dansk. Men her i Grønland foregår al patientkontakt med tolk,” forklarer Tobias Bjerre og tilføjer, at selvom han har en tolk med, er manglen på kendskab til det grønlandske sprog stadig en barriere, der spænder ben i arbejdet.

”Mange tolke er ikke uddannet som tolke. De lytter længe til patienten, og så siger de til mig, at vedkommende har ondt i ryggen. ‘Ondt i ryggen’ fortæller mig jo ingenting, så jeg skal hele tiden spørge ind og stille rigtig mange spørgsmål, før jeg kan danne mig et overblik over patientens situation. Derfor finder man ud af, hvor meget sproget betyder, når man er her. Der er så mange nuancer og undertoner, som jeg går glip af, fordi jeg ikke forstår grønlandsk. Det kan f.eks. tage noget tid, inden jeg forstår, at en patient er en smule dement. Der er ingen tvivl om, at det manglende sprog er en hæmsko i mit daglige arbejde,” konstaterer han og understreger, at det også skyldes, at patienterne har et anderledes forhold til kroppen.

Hårdføre patienter

”Jeg oplever, at folk er mere hårdføre her i Grønland. Det er, som om de har en højere smertetærskel. Nogle gange har patienterne mere fokus på opgaven, de har foran sig, end på en smerte eller funktionsnedsættelse. F.eks. har jeg oplevet fangere, der kan have smerter i skulderen i en rigtig lang periode og så først kommer, når isen har lagt sig på fjorden, og jagtsæsonen er slut,” fortæller Tobias Bjerre og fortsætter:

”Andre gange har jeg mødt patienter, som har en rigtig dårlig kropsforståelse, og det kan medvirke til, at de holder sig helt i ro, fordi de er bange for at bevæge sig og ikke ved, at det ikke er farligt at have lidt ondt i ryggen, når man står op om morgenen. Eller at træning kan gøre det hele meget bedre om to-tre måneder, selvom det gør ondt at træne lige nu.”

På trods af en patientgruppe med en anderledes opfattelse af kroppen, og med en fast tro på, at smerte skal bekæmpes med piller og ubevægelighed, lykkes det ind imellem Tobias Bjerre at få patienter overbevist om, at træning er vejen frem.

”Det kræver noget tålmodighed, men det er det hele værd, når en patient oplever, at han rent faktisk selv kan gøre en indsats for at komme smerterne til livs ved at træne kroppen.”

God modtagelse og overvældende natur

På trods af sproglige og kulturelle forskelle føler Tobias Bjerre, at han har fået en utrolig varm velkomst blandt sine patienter og kolleger.

”Patienterne er imødekommende, og mine kolleger har været fantastiske til at introducere mig til livet i Aasiaat. Aasiaat er et lille samfund, og efter blot en uge mødte jeg mange mennesker på gaden, som jeg kendte, og det er en rar følelse. Og så er folk generelt gode til at invitere mig med på en tur på ski, en aften med brætspil eller måske en tur i træningscentret.”

Tobias føler allerede nu, at han er faldet så godt til i sin nye tilværelse i det kolde nord, at han vil overveje ansættelse i længere tid end blot et år, hvis muligheden viser sig. Ikke mindst fordi han er overbevist om, at jobbet i Aasiaat gør ham til en bedre fysioterapeut på sigt.

”Jeg har allerede lært at sætte pris på bare at kunne forstå patienterne rent sprogligt. Det betyder ekstremt meget. Og så har vi tid til faglig fordybelse her i Aasiaat, fordi hverdagen ikke er så hektisk som i Danmark,” lyder det fra Tobias Bjerre.

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar