Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Fysioterapeuten som digital ingeniør

Borgerne bliver motiverede af de digitale genoptræningsforløb i Københavns Kommune, og effekten er god. Men fysioterapeuterne har skullet vænne sig til deres nye rolle med mindre personlig kontakt til patienterne.
Den digitale genoptræning bruges primært i kommunerne, og det billede viste sig også på workshoppen afholdt af Lars Damkjær, hvor deltagerne bedt om at notere, hvilken arbejdsplads de kom fra. 80 procent kom fra kommunerne, - kun en enkelt fysioterapeut arbejdede i privat klinik. Workshoppen fandt sted på Danske Fysioterapeuters Fagkongres 2018. Foto: Hedi Lundsgaard.

Med ca. 13.000 genoptræningsplaner, 4.000 GLA:D- og rygforløb og 2.000 servicelovsforløb, er Københavns Kommune en stor spiller på genoptræningsområdet. Antallet af forløb forventes at stige de kommende år, og midlerne til at løse opgaverne vil ikke nødvendigvis stige i samme takt, forklarede chefkonsulent og fysioterapeut Lars Damkjær fra Københavns Kommunes afdeling for rehabilitering på fagkongressen.

Kommunen har arbejdet med digital genoptræning siden 2011, og i dag er ca. fem procent af forløbene digitaliserede. Det svarer til ca. 1000 borgere, som udfører en del af deres genoptræning derhjemme, understøttet af digitale løsninger.

”Vi arbejder med teknologi for at strække vores begrænsede midler længere. Teknologien gør, at de borgere, som gerne vil og kan, træner på egen hånd. Det giver os mulighed for at give mere supervision til dem, som har brug for det. På den måde rækker pengene lidt længere."

Borgeren sættes fri

Samlet set vurderer Lars Damkjær, at borgerne er rigtig godt tilfredse med løsningerne, og data viser, at de har samme effekt som hos de borgere, som udelukkende modtager personligt superviseret holdtræning.

”Vores borgere er rigtig glade for at være frisatte fra den traditionelle træning. Det er lige fra den ældre borger, som har vendt op og ned på døgnrytmen og hellere vil træne sent om aftenen, fremfor at stå i et træningscenter hele formiddagen, til den yngre borger, som skal passe genoptræningen ind i et travlt arbejdsliv med børn. De kan måske nøjes med at komme til holdtræning en gang om ugen i stedet for to, og det er der mange, der sætter pris på. Mht. den kliniske effekt kan vi se, at vores borgere opnåt lige så gode resultater som de borgere, som får de traditionelle løsninger,” forklarer han.

Digital fys motiverer

En af årsagerne til den gode kliniske effekt er, at den digitale genoptræning virker motiverende. Den digitale opkobling betyder, at borgerne føler, at fysioterapeuten kigger dem over skulderen, forklarer Lars Damkjær. De er under opsyn.

”Borgerne fortæller, at de træner tre gange om ugen, fordi de ved at deres fysioterapeut kan se, hvis de ikke har trænet, så der ligger en stor motivationsfaktor i løsningerne.”

Den fysioterapeutiske rolle forandres

Erfaringerne viser, at der skal være flere ting på plads for et godt digitalt genoptræningsforløb. Systemet skal være intuitivt, der skal være en god brugergrænseflade, og så skal det være stabilt. Og så er det nødvendigt med en grundig instruktion, før borgeren sendes hjem med en kuffert fuld af digitalt udstyr.

”Det er sjældent, at teknologien svigter, vi har haft meget få nedbrud på løsningerne. Det, der svigter, er oftest interaktionen, f.eks. at borgeren ikke får placeret sensorerne rigtigt eller trykket på den rigtige knap. Og hvis borgeren tre gange i træk oplever, at det ikke fungerer, så mister de tilliden til systemet.”

For kommunens fysioterapeuter har det medført en radikal ændring af deres roller. Hvor man før var tæt på sine patienter, skal man nu være konsulent på afstand. Man skal se på data og kurver, mens borgeren træner derhjemme på egen hånd, og vurdere ud fra data, om træningen skal intensiveres eller det modsatte.

”Man er blevet mere ingeniør, og det er en helt ny rolle for terapeuterne. Terapeuterne har skullet lære, at de skal være ambassadører for en digital løsning, som de skal overtale borgeren til at bruge, samtidig med at de skal motivere for hjemmetræning. Og vores erfaringer viser, at det tager et par år. Vi er nødt til at udvide vores fagprofessionalisme med en ekstra dimension. Her har vores uddannelsessteder et stort ansvar for at bidrage til at fremtidens terapeuterne bliver klædt på til det her,” siger Lars Damkjær.

Personlig kontakt forsvinder aldrig

Trods de gode evalueringer og et stigende behov for digitale løsninger, mener Lars Damkjær ikke, at de digitale løsninger vil kunne erstatte den personlige kontakt med fysioterapeuten.

”Fremtidens borgere vil efterspørge og forvente de digitale løsninger, men den personlige relation vil aldrig forsvinde helt. Der vil fortsat være en gruppe borgere, som har dårlig bevægelighed eller mange smerter, og som har brug for håndspålæggelse. Det er ikke alt, som kan substitueres med digitale løsninger. Så der er god grund til, at vi bruger de digitale løsninger til dem, der kan selv og får det samme udbytte derhjemme. Så vi kan få mere frihed og ressourcer til at koncentrere os om dem, der skal have mere hjælp og en terapeut i hånden, mens de gennemfører rehabiliteringsforløbet.”

Teknologisk storm er en myte

Lars Damkjær har fulgt den teknologiske udvikling tæt både her til lands og i udlandet og er overrasket over, hvor langsomt det egentlig går med at udvikle nye, brugbare løsninger. De, der findes, er ofte meget dyre, eller også er de ikke sundhedsfagligt tunge nok.

”Der er en tendens til at sige, at den teknologiske udvikling går rigtig hurtigt. Men indenfor de sidste fire år har vi faktisk ikke set noget nyt, som vi er parate til at implementere. Vi arbejder med de samme løsninger nu, som i 2014. Der er selvfølgelig kommet en mængde applikationer på markedet, men de er stadig i deres vorden og ikke afprøvet godt nok endnu. Så myten, om at teknologiudviklingen går rigtig stærkt, holder ikke. ”

Digitalt indfødte vil have digitale løsninger

Derfor er han stærkt fortaler for, at fysioterapeuter selv melder sig ind i arbejdet med at udvikle nye stærke digitale systemer.

”Fremtidens borgere, de digitalt indfødte, vil stille krav til digitale forløb, så de slipper for at komme i et træningscenter. Det skal vi som fysioterapeuter vænne os til. Som fysioterapeuter skal vi blive langt bedre til at basere vores undersøgelser på det, vi ikke umiddelbart ser hos borgeren, men på den række af trackingsystemer, som borgeren til blive knyttet op til. Vi kommer til at arbejde langt mere databaseret, som ingeniører, der vurderer datastrømmen. Det giver os store muligheder for at arbejde med at vedligeholde og supervisere borgernes livslange træning. Derfor er det vigtigt, at vi er med til at udvikle de her løsninger og ikke overlader dem til folk, der ikke har fysioterapeutisk specialviden.”

Del eller udskriv siden
0 kommentarer