Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Okklusionstræning forbedrer muskelfylde og styrke

Patienter, der ikke tåler høje vægtbelastninger, kan få gavn af okklusionstræning, når de skal genoptrænes efter sygdom eller operation.

Okklusionstræning er en træningsform, som går ud på at lukke delvist af for blodgennemstrømningen i den muskulatur, der skal trænes. I teknikken benytter man en manchet, som strammes omkring f.eks. det øverste af låret. Manchetten skal strammes så meget, at det begrænser blodtilløbet og det venøse tilbageløb. Derved opnår man, på trods af en lav træningsbelastning, en positiv effekt på muskelfylden.

”Behandlingsformen er særligt velegnet til patienter, der ikke kan tåle at træne med høj belastning pga. knæsmerter, eller postoperative patienter efter knæ- og ankeloperationer. Også ældre med sarkopeni kan få gavn af træningsformen,” siger Thomas Linding Jakobsen, der er forsknings- og udviklingsterapeut i Sundhedshus Nørrebro i Københavns Kommune.

Der er udført flere studier som viser, at patienter med artrose, ældre, og patienter med korsbåndsskader har større gavn af okklusionstræning med lav belastning, fremfor lav belastning alene. Men man ved ikke præcist, hvad der sker i processen, siger Thomas Linding Jakobsen.

”Man regner med, at det er et kompleks sammenspil af forskellige mekanismer. Der sker en reduktion af ilt til selve musklen (hypoxi), akkumulering af metabolitter og øget rekruttering af muskelfibre i selve musklen, som kan være med til, at musklen bliver stærkere.”

Styr på tryk og patientgruppen

Der er flere modeller på markedet til at bremse blodgennemførslen med. Thomas Linding Jakobsens team bruger selv oppustelige manchetter, som normalt bruges til blodtryksmåling af benet. De bruger også elastiske knæbind (knee wraps) til låret, og der findes specielle bælter. Vil man som fysioterapeut kaste sig ud i at benytte okklusionstræning på sine patienter, skal man dog have styr på sit tryk og sin patientgruppe.

”Det er vigtigt, at man har styr på sine inklusions- og eksklusionskriterier, dvs. hvem, man kan tilbyde det til, og at man er opmærksom på hvilket tryk, patienten træner med. Man skal være påpasselig, og vi gør det f.eks. ikke med folk med hjerte-kar-problematikker og forhøjet blodtryk. Vi anvender det heller ikke på folk med sukkersyge, aktiv septisk infektion, patienter med psykiatriske diagnoser, med kræft, eller patienter der har alkohol- eller medicinmisbrug, eller er gravide.”

Bivirkninger er underrapporterede

Når Thomas Linding Jakobsens team gør så meget ud af at sortere i målgruppen, skyldes det, at man ved for lidt om bivirkningerne. Antallet af utilsigtede hændelser er sparsomt. I øjeblikket er fysioterapeut Mads Langelund, kandidatstuderende fra Københavns Universitet, ved at kigge en database på 400 patienter igennem, som har modtaget okklusionstræning på Sundhedshus Nørrebro, Københavns Kommune, og der er registreret meget få bivirkninger.

”De bivirkninger, vi oftest registrerer i vores igangværende forskningsprojekt, er at patienter oplever, at det snurrer i benet eller de kan blive en smule svimle. Men vi har ikke observeret hverken blå mærker eller blodpropper,” siger Thomas Linding Jakobsen, som man ellers kan frygte, fordi man påvirker det kardiovaskulære system. ”Bivirkningerne er underrapporterede, så vi kender ikke omfanget i bestemte patientgrupper.

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar