AI hjælper med journaliseringen. Men der er plads til forbedring

Hvordan fandt I emnet til bacheloropgaven?

Vi læste en artikel i Fysioterapeuten om en fysioterapeut ansat i en privat klinik, der anvendte AI til journalisering. Det pirrede vores nysgerrighed, og vi besluttede at undersøge, hvordan fysioterapeuter oplever at bruge AI til journalisering. Den viden, der findes, handler mest om sygeplejersker og lægers brug af AI, og vi fandt kun et par studier om fysioterapeuters brug.

Hvordan greb I det an?

Vi kontaktede klinikejeren fra artiklen og brugte ham som kilde til at få en indledende viden om emnet. Derefter fik vi, via ham samt gennem mails og opslag på sociale medier, kontakt til fem informanter fra to klinikker, der alle havde brugt AI til journalisering i minimum en måned. Desuden rekrutterede vi en fysioterapeut fra en tredje klinik, som vi afprøvede vores interviewguide på for at forbedre den. Vi har udelukkende rekrutteret fysioterapeuter fra private klinikker, fordi det er vores opfattelse, at AI ikke er ret udbredt til journalisering i det offentlige endnu. Vi interviewede hver af informanterne i en halv time.

Hvad viste jeres undersøgelse?

Fysioterapeuterne oplever generelt AI som brugbart til at udarbejde detaljerede journaler. Fysioterapeuterne har desuden et øget nærvær med patienterne, fordi de kan have fuld opmærksomhed på patienten i stedet for at skulle vende sig mod computerskærmen og skrive notater.

Til gengæld var fysioterapeuterne bekymrede for, at det kan forstyrre kommunikationen, når fysioterapeuten benytter fagsprog for at journalisere så præcist som muligt til lydoptagelsen. Fysioterapeuterne nævner også, at AI stadigvæk er mangelfuldt med hensyn til at give fejlagtige informationer i de genererede journaludkast. AI er heller ikke et nyttigt redskab i nogle typer konsultationer, f.eks. hvis fysioterapeuten har individuelle borgere i et træningsrum sammen med andre fysioterapeuter, der har andre patienter. Der kan AI godt finde på at opfange noget fra en samtale mellem nogle af de andre i lokalet og journalisere de forkerte oplysninger i journalen. AI egner sig heller ikke som journaliseringsværktøj for borgere med afasi, og AI kan heller ikke opfange alle de nonverbale informationer, hvis patienten f.eks. peger på et bestemt sted, hvor smerten sidder.

Er der situationer, hvor AI kan styrke journalføringen?

I visse tilfælde kan AI være bedre end fysioterapeuten til at opfange psykosociale faktorer. Hvis en patient f.eks. siger, ”det er godt nok lidt utrygt”, er det ikke sikkert, at fysioterapeuten opfanger det ved almindelig journalføring. Men en af vores informanter nævner, at AI er god til at opfange patienternes bekymringer, når der bliver sagt noget indirekte under konsultationen.

Er AI tidsbesparende?

Vores informanter giver ikke et entydigt svar på, om AI er tidsbesparende. Nogle oplevede, at AI mindsker antallet af overarbejdstimer, mens andre oplevede, at det tog tid at vænne sig til denne form for journalisering, og at de brugte en del tid på at kontrollæse notaterne.

Hvad bør der forskes yderligere i?

Vores bachelor bygger udelukkende på kvalitative interviews. Hvis man f.eks. vil undersøge, om AI er tidsbesparende, vil det kræve et kvantitativt forskningsdesign. I vores proces har vi desuden fundet nogle artikler, der peger på, at sundhedspersoner på tværs af uddannelser faktisk har problemer med at forstå hinandens journalnotater. AI har måske potentiale til at styrke det tværfaglige samarbejde ved at gøre journaliseringen mere standardiseret, så alle, på tværs af faggrupper, kan forstå den.

En anden mulighed kunne være at undersøge, hvordan patienterne oplever AI-journalisering. Føler de også, at der er mere øjenkontakt og nærvær, eller oplever de sig talt hen over hovedet, når der bliver snakket fagsprog til AI-programmet