Lægen bør kunne henvise til den ekspert, der matcher patientens behov

En rammeaftale mellem Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening gør det nu muligt for praktiserende læger at henvise til en vederlagsfri specialistvurdering hos en kiropraktor. Ved komplekse smerter i bevægeapparatet skal kiropraktoren nu agere lægens forlængede diagnostiske arm. Men hvorfor er fysioterapeuten skrevet ud af denne ligning?

Det er værd at bemærke, at denne ydelse tilbydes af samtlige kiropraktorer med ydernummer. Der er således tale om en hel faggruppe, der via en administrativ rammeaftale har fået eneret på begrebet specialist-vurdering.

Det skaber en uhensigtsmæssig forskelsbehandling, hvor en kiropraktor ophøjes til specialist, mens fysioterapeuter reduceres til sekundære behandlere uden samme diagnostiske anerkendelse i tilskudssystemet. Det sker på trods af, at fysioterapeuter besidder en dybdegående, evidensbaseret viden om bevægeapparatet og klinisk udredning, der er fuldt ud på højde med kravene i en sådan vurdering.

Egenbetaling forhindrer fysioterapi

Ifølge en Norstat-undersøgelse for Danske Fysioterapeuter ser knap halvdelen af borgere med smerter egenbetaling som en barriere for at søge hjælp. En ud af fire peger direkte på, at egenbetaling forhindrer dem i at vælge en fysioterapeut.

Når regionerne finansierer specialistvurderingen hos en kiropraktor med 100 procent tilskud, men fastholder egenbetalingen på den fysioterapeutiske udredning, fjerner man reelt patientens frie valg. Det betyder i praksis, at patientens økonomi bestemmer fagligheden: Borgeren vælger ikke nødvendigvis den ekspertise, der passer bedst til deres problematik, men derimod den dør, hvor de ikke skal have penge op af lommen.

Fysioterapeuten bliver tredje led i rækken

Ved at gøre kiropraktoren til den vederlagsfrie indgang for komplekse patienter, skaber man en uhensigtsmæssig faglig fødekæde. Lægen foretager den indledende visitation, men hvis kiropraktoren derefter skal være med til at vurdere det videre behandlingsforløb, placeres fysioterapeuten reelt som et tredje led i rækken.

Det er en uhensigtsmæssig brug af sundhedsvæsenets kompetencer at positionere fysioterapeuten som en aktør, der blot skal modtage de opgaver, to andre instanser allerede har vurderet. En fysioterapeutisk specialistvurdering ville i mange tilfælde give et bedre og mere direkte beslutningsgrundlag for lægen, da den har et naturligt fokus på funktionsevne, rehabilitering og langsigtede mestringsstrategier.

Lægen i dilemma

Det er problematisk, at Danske Regioner indgår aftaler, der så entydigt favoriserer én faggruppe og finansierer den fuldt ud, mens fysioterapien holdes bag en betalingsmur. Det begrænser den praktiserende læges mulighed for at vælge den mest optimale samarbejdspartner.

Lægen ender i et dilemma, hvor økonomiske hensyn for patienten kan komme til at overskygge den faglige vurdering. Hvis man ønsker et effektivt sundhedsvæsen, bør man lade lægen henvise til den ekspert – kiropraktor eller fysioterapeut – der bedst matcher patientens behov, uden at borgerens privatøkonomi eller kunstige hierarkier bliver den afgørende faktor.

Skrevet af:

Jesper Fogemann-Christensen
Indlejer. Medlem af Danske Fysioterapeuters bestyrelse i Region Hovedstaden.