Ny viden

Der mangler fokus på kognitive udfordringer

Næsten 40 procent af alle ældre med hoftebrud har også kognitive udfordringer, herunder demens. Denne del af patientgruppen har desuden dårligere fysisk funktion, men de tilbydes ofte mindre rehabilitering end dem uden kognitive udfordringer. Det viser en kortlægning af indsats og brug af test i den kommunale rehabilitering.

Studiet viser, at kun 13 procent af de danske kommuner har et rehabiliteringsprogram, der specifikt er målrettet patienter med kognitive udfordringer, og kun fire procent tester systematisk for kognitiv funktion. Studiet omfatter 90 ud af de 98 danske kommuner.

Det typiske tilbud til patienter med hoftebrud i kommunerne indebærer træning 1-2 gange om ugen i 5-12 uger med fokus på styrke, balance og dagligdags-funktioner. Det er oftest fysioterapeuter, der varetager indsatsen. De bruger fysiske test til at måle funktionsevnen, typisk rejse-sætte-sig-test og gangtest. Test af kognitive funktioner og spørgeskemaer, der afspejler patienternes egen vurdering af deres situation, bruges sjældent.

Forfatterne konkluderer, at der mangler en målrettet indsats specifikt til den del af patientgruppen, der har kognitive udfordringer.

Kilde: Overgaard JA, et al. National survey of exercise modalities and outcome measures used in older adults with or without cognitive impairment after hip fracture. J Rehabil Med 2026; 58: jrm44207

Læs den frit tilgængelige artikel

Digitale løsninger kan bruges efter forløbet

Et nyt studie har undersøgt, om digitale løsninger kan hjælpe patienter med fortsat at være fysisk aktive efter endt hjerterehabilitering.

Forskerne har gennemgået 20 lodtrækningsstudier med i alt 1.801 deltagere. De fandt en lille effekt af digitale tilbud, når de så på patienternes egen vurdering af deres fysiske aktivitetsniveau og en moderat effekt på patienternes fysiske funktionsevne. Dog var der ingen effekt på objektivt målt aktivitet og kondition eller på livskvalitet.

Forfatterne vurderer, at tiltroen til evidensen er lav, og at der er brug for flere studier for at kunne drage sikre konklusioner. På trods af dette konkluderer forfatterne, at med den tilgængelige forskning og den viden, vi har om de skadelige effekter af inaktivitet, så giver det mening at anvende digitale løsninger som supplement efter traditionel hjerterehabilitering, indtil vi har mere sikker evidens.

Kilde: Luijk A, et al. The effectiveness of digital health interventions for the maintenance of physical activity following cardiac rehabilitation: A systematic review and meta-analysis. Digit Health. 2024 Oct 8;10:20552076241286641.

Læs den frit tilgængelige artikel

De psykiske konsekvenser af skaden overses

Overrivning af forreste korsbånd (ACL) er en hyppig sportsskade hos unge aktive mennesker. Patienterne har ofte et langvarigt forløb med høj risiko for fortsatte gener og ny skade. Derfor er der også stor risiko for, at de ramte bliver påvirket mentalt.

En forskergruppe har samlet den eksisterende viden om patienters (og deres forældres) perspektiver på livet med en korsbåndsskade og den behandling, de har fået. De inkluderede 56 studier med i alt 806 deltagere. Deltagerne var fra 11 til 58 år og kom fra 11 lande.

Resultaterne viser, at ACL-skader kan have væsentlige og langvarige konsekvenser. De skaderamte oplever tab af identitet, social isolation, bekymringer for fremtiden og frygt for, at skaden kommer igen. Flere patienter og forældre efterspørger hjælp til at håndtere de psykiske konsekvenser af skaden.

Forfatterne håber, at klinikere, der behandler patienter efter ACL-skade, i højere grad vil inddrage patienternes forventninger og psykologiske udfordringer i behandlingsforløbet.

Kilde: Kaplan S, et al. ‘ACL – wow, this is bad’: patients’ perspectives on their anterior cruciate ligament injury and its care - a systematic review and qualitative evidence synthesis. Br J Sports Med. 2026 Apr 29;60(9):660-671

Læs den frit tilgængelige artikel