Tre enkle funktionstest forudsiger dødelighed

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har indført systematiske test af fysisk funktionsevne hos voksne indlagte. Screeningerne blev iværksat for at identificere patienter med øget risiko for komplikationer, genindlæggelse og død, for derved at kunne målrette træning og andre indsatser til risikopatienter. Funktionsevnen bliver målt med tre simple test, der kan opspore nedsat fysisk funktion på tværs af diagnoser og alder.

Testene blev indført i 2022 og skal ses som en del af standardundersøgelsen af indlagte patienter, på linje med blodprøvetagning. I denne artikel præsenteres resultaterne fra det første år.

Formål og metode

Formålet med studiet var at undersøge den fysiske funktionsevne hos indlagte patienter på tværs af diagnoser og se på, om der er sammenhæng mellem funktionsevnen under indlæggelse og efterfølgende dødelighed. Deltagerne blev inkluderet på Bispebjerg Hospital fra maj 2022 til april 2023. Data om død blev indsamlet via det nationale personregister i et år efter screeningen.

Patienterne

Der var 5.062 patienter med i studiet, som havde en gennemsnitsalder på 74 år. Godt halvdelen var kvinder (54 procent). Størstedelen var indlagt på en medicinsk afdeling (3.054 patienter), men der var også patienter fra kirurgisk afdeling (1.671 patienter) og akut afdeling (337 patienter).

De tre funktionstest

Patienterne fik målt deres funktionsevne med tre validerede test: Cumulated Ambulation Score (CAS), håndgrebsstyrke og 30-sekunders rejse-sætte-sig-test. Der findes normalværdier for alle tre test, så man kan vurdere den enkelte patients score og se, om han eller hun har nedsat funktionsevne i forhold til raske med samme alder og køn.

Cumulated Ambulation Score (CAS) bruges til måling af basismobilitet. Her vurderes patientens evne til at komme ud af og op i seng, rejse/sætte sig i en stol med armlæn og gå med/uden et gangredskab. Ved første møde med patienten udføres CAS’en som spørge-skema. Det vil sige med patientens egen vurdering af basismobiliteten før indlæggelsen. Ved det første møde og ved efterfølgende målinger observerer fysioterapeuten patientens evne til at udføre de nævnte funktioner.

Håndgrebsstyrke (HGS) anvendes verden over som et udtryk for generel muskelstyrke. Målingen er en del af den europæiske standard for vurdering af sarkopeni (aldersrelateret tab af muskelfunktion og muskelmasse). Det bedste resultat ud af 3 forsøg udført med dominant hånd anvendes som resultat.

30-sekunders rejse-sætte-sig-test (RSS) måler muskelstyrke og funktion i underekstremiteterne. I testen måler man antallet af gange, patienten kan rejse sig på 30 sekunder. Denne version af testen er valgt, da den er mere følsom ved både lavt og højt funktionsniveau end andre versioner af rejse-sætte-sig-test.

Testresultaterne blev indtastet i den elektroniske patientjournal, og resultaterne blev vist med et trafiklyssystem, hvor grøn indikerer normal funktion, gul betyder nedsat funktion, og rød er stærkt nedsat funktion. På den måde kan fysioterapeuten eller ergoterapeuten med det samme aflæse testresultatet og bruge det i den videre behandling af patienten.

Resultater

Ved første kontakt under indlæggelsen havde over halvdelen af patienterne nedsat eller stærkt nedsat basismobilitet (57 procent). Dette på trods af, at de næsten alle sammen (90 procent) var uafhængige af hjælp, før de blev indlagt på hospitalet (CAS = 6).

Knap halvdelen havde nedsat håndgrebsstyrke (44 procent), men her skal tages det forbehold, at kun cirka halvdelen af deltagerne fik målt dette.

Hele 90 procent af deltagerne havde nedsat styrke og funktion i underekstremiteterne, målt med rejse-sætte-sig-testen.

Dødeligheden blandt alle patienterne var 5,4 procent efter 30 dage, 10,4 procent efter 90 dage og 19,3 procent efter et år. Blandt de patienter, der havde nedsat basismobilitet (CAS score 0-5), var dødeligheden 25,3 procent efter et år, mod kun 11,4 procent for dem med normal basismobilitet (CAS score 6). Dermed havde patienterne med nedsat basismobilitet mere end dobbelt så stor risiko for at dø indenfor et år, sammenlignet med dem, der havde normal basismobilitet.

Diskussion

Næsten alle patienterne havde nedsat funktion målt med rejse-sætte-sig-testen, hvilket begrænser denne tests værdi som screeningsredskab. Men forfatterne vurderer alligevel testen som vigtig, da den er bedre til at måle en fremgang over længere tid end de andre to test. Særligt for dem, som er selvhjulpne i basismobilitet (CAS score 6), er rejse-sætte-sig-testen central. Den er meget værdifuld i patientens overgang til kommunal genoptræning, så fremgang i funktionsevne kan vurderes på tværs af sektorer.

En begrænsning i studiet er, at kun cirka halvdelen af patienterne fik målt deres håndgrebsstyrke trods ambitionen om, at alle skulle gennemføre alle tre test. De, der ikke fik målt håndgrebsstyrken, var generelt ældre og mere syge end dem, der blev målt. Det kan skyldes prioritering i en travl hverdag, eller at testen var ny i klinisk praksis, og at ikke alle kunne se værdien af den. Forfatterne angiver, at de nu har ændret praksis, så denne måling, så vidt muligt, skal foretages sammen med de øvrige test ved første kontakt med patienten.

Konklusion og perspektiver for praksis

Resultaterne viser en markant højere dødelighed blandt patienter med nedsat funktionsevne under indlæggelsen. Dermed kan simple funktionstest identificere patienter med høj risiko for død under og efter udskrivelsen. Særligt basismobilitet ser ud til at være en vigtig markør for prognosen.

Det simple testbatteri er hurtigt og billigt at anvende og kan bruges på tværs af afdelinger og diagnoser. Resultaterne understøtter, at fysisk funktion bør indgå som en central del af den samlede vurdering af indlagte patienter. Forfatterne vurderer, at uafhængighed i basismobilitet bør være et vigtigt første mål i rehabiliteringen, uanset alder og diagnose. Det bør tilstræbes, at man opnår denne uafhængighed under indlæggelsen. Når det ikke er muligt, bør det være et højt prioriteret mål fra starten i den kommunale rehabilitering.

Læs interview med Morten Tange Kristensen, hvor han uddyber resultaterne