Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Jeg har lært at give mig selv små pauser

TEMA om stress og praksischok // Christina scorede alt for højt på stressbarometeret i sit første job. Men åbenhed og opbakning fra arbejdspladsen har lært hende at håndtere pressede arbejdsgange.

Christinas arbejdsliv startede i et to måneders vikariat i et kommunalt genoptræningscenter, da hun blev færdiguddannet fysioterapeut i juli 2017. Vikariatet blev hurtigt forlænget og endte med en fastansættelse. Men undervejs sagde Christina ja til flere arbejdsopgaver, end hun kunne magte, og det gjorde, at hun var tæt på at gå ned med stress.

”Som nyuddannet i et vikariat ville jeg vise mig fra min bedste side, fordi jeg håbede på en fastansættelse. Det betød, at jeg sagde rigtig meget ja. Men jeg glemte mig selv i ligningen,” siger hun. Efter det første vikariat fik hun andre arbejdsopgaver.

”Fordi jeg allerede havde været der i to måneder, betragtede min leder og kolleger mig ikke som ny, så jeg blev hurtigt kastet ind i nye arbejdsgange, hvor kalenderen blev fyldt så hurtigt op, at jeg havde svært ved at følge med og tilpasse mig den nye arbejdsgang,” siger hun og fortæller, at hun, fordi hun sagde mere ja end nej, i løbet af efteråret og vinteren havde så mange patienter, at hun sagde farvel til den ene i samme øjeblik, som hun sagde goddag til den anden.

I det røde felt på stressbarometeret

Stresssymptomerne kom i form af vejrtrækningsproblemer, manglende lyst til at gå ud af døren om morgenen og flere sygedage, end hun normalt havde over vinteren.

Vendepunktet blev, da hun til et afdelingsmøde fortalte åbent om, hvordan hun havde det. Arbejdspladsens AMR havde været på et kursus om stress, så anledningen var oplagt.

”Jeg viste på et stress-barometer, at jeg ofte ligger i det gule område og nogle gange i det røde, og at jeg sjældent fik lov til at komme ned i det grønne,” siger hun. Hun blev derpå tilknyttet en sundhedskonsulent, og siden er det kun gået bedre.

”Sundhedskonsulenten har givet mig en række værktøjer til at håndtere pressede situationer. Jeg har lært at gøre borgerne mere medansvarlige for deres genoptræningsforløb, så hele ansvaret ikke kun ligger hos mig. Og jeg har lært at blive bedre til at give mig selv små pauser i løbet af dagen, til lige at trække vejret i,” siger hun og fortæller, at forstående kolleger har haft meget at sige i forløbet.

”Det har været altafgørende for mig, at vi har nogle gode faglige og sociale relationer.”

Kilden har ønsket at være anonym i artiklen, og navnet er derfor opdigtet.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer