Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

"Det er umuligt at sige noget om prognosen"

CORONA // Efter ti ugers genoptræning er covid-19-patient Kurt Rasmussen nu i fuld gang med gangtræning. Han gør fremskridt – men hans faste fysioterapeut er overrasket over, hvor langsomt det går.
Kurt Rasmussen bruger en almindelig kørestol og kan selv forflytte sig fra den over i en personbil. Her ses han med fysioterapeut Thomas Wonge, som er vikar. Foto: Thomas Søndergaard.

Forskellen er slående og synlig. Da Fysioterapeuten for ti uger siden besøgte Kurt Rasmussen på Aarhus Universitetshospital, var han sengeliggende det meste af tiden og blev stærkt utilpas, når han blev placeret i vippeleje, og det nærmede sig lodret position. Blodtrykket har været et problem for Kurt Rasmussen, også inden han i foråret blev ramt af covid-19 og lå fire uger i respirator. Blodtrykket driller stadig, men slet ikke i samme omfang som tidligere.

”Jeg har fået reguleret min medicin for nylig, og det har tilsyneladende virket,” siger Kurt Rasmussen, der kort tid efter sin medvirken i Fysioterapeuten nummer 4 blev flyttet fra hospitalet til en genoptræningsplads med døgnophold i Skanderborg Kommunes genoptræningsafsnit Kildegården. Her har han været siden.

Solbrændt

Han møder op til interview siddende i en almindelig kørestol iført shorts og t-shirt, så man kan se hans solbrændte arme og ben, og med et helt andet nærvær end for ti uger siden, hvor han mentalt ofte faldt ind i sig selv på grund af udmattelse.

”Jeg var hos en læge på Aarhus Universitetshospital forleden, som udførte en kognitiv test på mig, og på det punkt har jeg ingen mén. Jeg kan tælle baglæns fra 20 til 0, og jeg husker lige så godt – eller skidt – som før jeg blev syg,” siger Kurt Rasmussen med sin karakteristiske selvironi.

Før Kurt Rasmussen blev ramt af covid-19, var han chauffør på en handicapbus. Han levede med egne ord et helt almindeligt liv, hvor han gik tur med hunden og havde et funktionsniveau som en 61-årig, dog med diverse diagnoser som iskæmisk hjertesygdom, diabetes 2, overvægt, forhøjet stofskifte med mere. Efter indlæggelsen og de fire uger i respirator er hans funktionsniveau væsentligt nedsat, fortæller Kurt Rasmussens faste fysioterapeut Mette Johansen.

”Kurt er svækket efter lang tid i respirator, og bevægeligheden i hans skuldre er noget nedsat, fordi han ikke har kunnet få armene op over hovedet, og det er ikke sikkert, at han kommer sig fuldstændigt igen på det punkt. Det er i det hele taget umuligt at sige noget om prognosen, og hvorvidt styrke og udholdenhed i musklerne kommer tilbage i fuldt omfang.”

Små skridt fremad

Kurt Rasmussen var med egne ord ’en doven hund,’ inden han blev syg, og Mette Johansen vurderer derfor, at hans kondition var dårlig, da han blev syg. Alligevel oplever hun, at genoptræningen har bevæget sig fremad med små skridt. Men det går langsomt.

”Jeg synes, det tager længere tid for Kurt at komme sig, hvis man sammenligner med en anden patient, der af andre grunde end covid-19 havde været i intensiv behandling i lige så lang tid som Kurt. Erfaringsmæssigt burde det gå hurtigere, men om det skyldes covid-19, eller det skyldes Kurts andre diagnoser, tør jeg ikke sige,” fortæller Mette Johansen.

I modsætning til andre covid-19-patienter har Kurt Rasmussen hverken døjet med smagsforstyrrelser eller andre af de eftervirkninger, som der typisk fortælles om.

”Det kunne tyde på, at der er stor forskel på, hvordan man kommer gennem sygdommen,” konstaterer Kurt Rasmussen.

Også på det fysiske felt er der sket markante forbedringer de seneste ti uger. Kurt Rasmussen kan selv forflytte sig fra kørestolen til en bil, og det har udvidet hans revir betydeligt. Sammen med hustruen Dorthe har han været på besøg hos sønnen i Lemvig, på restaurant i Horsens, spist is i havnebyen Hou og i det hele taget været mere ude, hvilket hans sunde teint vidner om.


Træningen foregår i en godmodig men bestemt tone. Thomas Wonge har fanget, at Kurt Rasmussen bedst kan lide at få klar besked om, hvad der forventes af ham.

Daglige fremskridt

Alle hverdage klokken 10.30 møder Kurt Rasmussen til en times træning hos en af genoptræningsteamets fysioterapeuter. I begyndelsen skulle han vænne sig til forskellen på fysioterapeuternes tilgang på henholdsvis hospitalet og plejecentret.

”Min fysioterapeut Richard Schuster på Aarhus Universitetshospital var en hård nitte, men jeg var godt tilpas under hans kommando, der passede til mit utålmodige temperament. Da jeg kom til Kildegården, foregik fysioterapien mest på en briks, hvor jeg skulle lave øvelser. Først syntes jeg, det var noget pjat, men siden har jeg forstået, at alle muskelgrupper skal i gang, og jeg har kunnet mærke en forbedring dag for dag. Derfor ser jeg hver dag frem til træningen, og jeg kan mærke, at jeg lever lidt mere, når jeg kommer tilbage fra træning,” fortæller Kurt Rasmussen.

Dagens træning står fysioterapeut Thomas Wonge for, som er vikar for den faste fysioterapeut. Han vil bygge videre på de fremskridt, som Kurt Rasmussen har vist de seneste dage.

”Kan du huske i sidste uge, da du fik det så dårligt i Arjo Walkeren, at du kastede op?” spørger Thomas Wonge. Siden har udviklingen taget syvmileskridt.

To dage inden Fysioterapeuten overværer træningen, har Kurt Rasmussen selv spurgt Thomas Wonge, om det ikke var tid til at prøve en tur i gangbarren.

”Hvis du synes,” svarede Thomas Wonge, og det lykkedes først at gå en tur frem og tilbage i gangbarren. Derefter ville Kurt Rasmussen også gerne prøve at gå over et trin.

”Mit hjem er fyldt med trappetrin, så det, der skulle være en charme ved huset, har nu vist sig at være en hurdle,” konstaterer Kurt Rasmussen.

Blodtrykket bestemmer genoptræningen

Det lykkedes også at komme over trinnet for to dage siden, og i dag skal der lægges ekstra udfordringer på.

”Tidligere har du rejst dig fra kørestolen ved at tage fat i gangbarren. Nu vil jeg gerne have, at du rejser dig ved hjælp af armlænene på kørestolen,” siger Thomas Wonge.

Han vil med øvelsen have Kurt Rasmussen til at træne lårmuskulaturen.

coronaoptraening-4.jpg
Det kræver både koncentration og mod at rejse sig fra kørestolen og tage de første skridt i rollatoren.

”Lige nu går træningen ud på at styrke stabilitet og balance. Hvis der kommer helt styr på blodtrykket, så Kurt ikke længere bliver svimmel i stående stilling, er jeg sikker på, at det går ud over stepperne med genoptræningen. Motivationen fejler ikke noget,” siger Thomas Wonge. Han sammenligner genoptræningen af Kurt Rasmussen med den form for genoptræning, man normalt vil tilbyde en medicinsk patient med adskillige konkurrerende komorbiditeter.

”Det er hverken Kurts styrke eller motivation, der er problemet i genoptræningsforløbet. Blodtrykket bestemmer derimod fuldstændig, hvordan hans dagsform er,” siger Thomas Wonge.

Kurt Rasmussen er den første coronapatient med så langt et sygdomsforløb bag sig, som Thomas Wonge har haft i behandling.

”Her i huset har vi haft andre, som har været testet positive for covid-19, og som har været i isolation på sygehuse, men jeg har ikke haft andre patienter end Kurt, hvor covid-19 var deres primære problematik,” siger Thomas Wonge.

Eksercits i gangbarren

Kurt Rasmussen tager et par ture i gangbarren – både forlæns og baglæns – og må så sætte sig i kørestolen for at puste ud. Senere bliver trinnet koblet på træningen, og den udfordring klarer Kurt Rasmussen også med både venstre og den lidt ringere højre fod. Åndedrættet kommer under pres, og energien bliver tappet, men da han målbevidst styrer mod kørestolens lindring, får han en kontraordre.

”Næ, næ, vi aftalte TO gange,” kommanderer Thomas Wonge, der har gennemskuet, at Kurt Rasmussen godt kan lide eksercits-lignende træning.

Da turen er overstået efter fysioterapeutens ønsker, er Kurt Rasmussen udmattet, men kun lidt svimmel.

”Nu skal du ud en tur med rollatoren. Har du energi til det?” spørger Thomas Wonge.

Kurt Rasmussen puster et ‘måske’ ud mellem læberne.

”Hvis du kan bruge en rollator, vil det være første skridt i retning af, at du selv kan komme på toilettet,” tilføjer Thomas Wonge, og den melding ændrer måske’et til et forsøg.

Kurt Rasmussen koncentrerer sig som en hest i startboksen og mobiliserer den sidste energi, rejser sig og går de første fem meter med rollator over til briksen i den anden ende af træningslokalet. Han vender og sætter sig. Lidt efter går turen retur til kørestolen efter samme opskrift.

coronaoptraening-2.jpg
To dage efter, at Fysioterapeuten overværede Kurts første skridt i rollatoren, gik han selv 80 meter.

De seneste dages udvikling i træningen lover godt for Kurt Rasmussens fremtidige funktionsniveau, men Mette Johansen tør ikke give et bud på, hvornår Kurt Rasmussen kan sendes hjem til Hørning.

”Det er sindssygt svært at sige, hvordan prognosen er. Vi har stort set ingen erfaring med covid-19-patienter og ved ikke, hvordan sygdommen vil udvikle sig. Hvis det fortsætter med at gå fremad, er Kurt måske hjemme om en måned, men kommer der komplikationer, kan der nemt gå længere tid,” siger Mette Johansen, der understreger, at der først skal styr på blodtrykket. Desuden skal Kurt kunne gå på trapper, inden han kan vende hjem.

En vigtig fødselsdag

Thomas Wonge peger på flere forklaringer på de fremskridt, som Kurt Rasmussen har gjort de seneste dage. En af dem er naturligvis medicinen, der sandsynligvis har forbedret blodtrykket, men en anden grund hænger pudsigt nok sammen med, at Kurt Rasmussen på ugens første dag ikke kunne passe sin fysioterapi. I stedet var han til 60-års fødselsdag hos en ven i seks-syv timer. Her blev han modtaget med omsorg og interesse af alle de venner og bekendte, han ikke havde mødt ude i virkeligheden, siden han blev indlagt på hospitalet den 3. april. Kurt Rasmussen bliver rørt, når han fortæller om fødselsdagens betydning for ham, og Thomas Wonge slår fast, at den mentale habitus spiller en væsentlig rolle i genoptræningen.

”Der skal være plads til at aflyse træningen, hvis et arrangement som denne 60-års fødselsdag kan være med til at mindske Kurts institutionskuller,” siger Thomas Wonge, der ikke er i tvivl om, at den mentale indsprøjtning har givet Kurt Rasmussen det ekstra, der betyder, at genoptræningen har taget et tigerspring. På baggrund af de seneste dages fremskridt vurderer han, at Kurt Rasmussen – måske – om nogle måneder vil kunne klare sig uden den rollator, han lige har stiftet bekendtskab med.

For Kurt Rasmussen er målet helt klart:

”Jeg vil fandeme hjem igen.”

Læs om Kurts første tid i genoptræning i Fysioterapeuten nr. 4

 

Del eller udskriv siden
0 kommentarer