Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Min arbejdsplads: Furesø Kommune

Navn: Stine Elisabeth Schiermer<br/>Alder: 41 år<br/>Arbejdsplads: Furesø Kommune
”Det er vigtigt, at fysisk aktivitet kommer ned på et hverdagsniveau”, siger Stine Schiermer

Hvad laver du?

Jeg er ansat i et projekt, støttet af Sundhedsstyrelsen, der skal øge sundheden på Furesø Kommunes bosteder, aktivitetscenter og aftenklub for voksne udviklingshæmmede borgere.

Jeg har min primære base i et aktivitetshus og er derudover en dag om ugen på et bosted.

Projektmålene er bl.a., at sundheden for de 25 inkluderede i projektet skal være forbedret på et eller flere sundhedsparametre, og allerede ved midtvejsevalueringen var vi tæt på mål.

Projektet, der løber frem til 1. maj 2014, har fokus på ernæring og fysisk aktivitet, og når projektet slutter, skal tankerne bag projektet gerne være implementeret i det pædagogiske personales arbejde med borgerne.

Hvorfor søgte du stillingen?

Jeg har arbejdet i 12 år på Herlev Hospital, blandt andet i geriatrisk team, så at starte her var et spring. Jeg har en bror, der er udviklingshæmmet, og som er overvægtig.

Han bor i selvstændig bolig, men i tilknytning til et fælleshus med pædagogisk personale, og i familien har vi flere gange spurgt, om ikke de kunne motivere ham til at få rørt sig noget mere og spise sundere, men hver gang har svaret lydt, at det havde de ikke kompetencer til.

Så da jeg så det her job, fik jeg lyst til at finde ud af, hvad det er, der er så svært ved at følge de 8 kostråd, for det er jo ikke raketvidenskab, vi er ude i.

Hvad er det så, der er svært?

Kultur er en del af forklaringen. På nær rengøringspersonalet og køkkenmedhjælperen er her udelukkende ansat pædagoger, og de har valgt deres fag af helt andre interesser end den interesse for sundhed, som jeg kommer med.

Pædagogerne vil det bedste for borgerne, og selvfølgelig også at de bliver sundere, men vores perspektiver er forskellige, og de går meget op i borgerens selvbestemmelse og trivsel.

Men borgerne bor jo på bostedet, fordi de ikke kan klare sig uden hjælp, og vi hjælper dem ikke ved at give dem softice hver dag, selvom det er det, de beder om.

Hvis ikke vi gør alt, hvad vi kan for at få dem til at vælge noget andet, er det set fra mit perspektiv misforstået godhed og på grænsen til omsorgssvigt. Jeg tror, at vi kan lære rigtig meget af hinanden, og at det ville være berigende for kulturen, hvis der også blev ansat sundhedsfagligt personale på bostederne.

Har du mødt modstand?

Der var en del modstand i projektets opstart, nok fordi pædagogerne tænkte på alt det, de ikke havde tid til, når de tænkte fysisk aktivitet.

Men fysisk aktivitet er jo ikke nødvendigvis fodbold eller badminton, så jeg gør meget ud af at få det talt ned til det niveau, borgerne er på – de små ture hver dag, og det at opfordre borgeren til at hente tingene selv i stedet for at sidde og vente på at få dem bragt.

Når vi har hold med fysisk aktivitet, er der måske kun seks på holdet, men vi er nødt til at være to undervisere på, og det kan vi ikke forvente kan fortsætte, når projektet stopper, så også derfor er det vigtigt, at fysisk aktivitet kommer ned på et hverdagsniveau.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?

Det kommer an på, om jeg er på bostedet eller i aktivitetshuset. 

Jeg møder ind på aktivitetscenteret og er med til morgenmøde kl. 8.30-9 og derefter går jeg så én dag om ugen over på bostedet, hvor jeg er til stede i fællesrummet eller på kontoret for at kunne vejlede både beboere og personale om fysisk aktivitet og ernæring.

Jeg bliver og deltager i madlavningen med madholdene, der går på skift. Det vil sige, at jeg er fysisk til stede på bostedet i 12 timer, og det har jeg valgt, fordi jeg på den måde bedre kan få inddraget det pædagogiske personale i det, jeg laver, og sammen med dem tage de små skridt, der ikke virker tidskrævende.

Og når jeg laver mad og spiser med beboerne, giver det tit nogle små gode snakke om, hvad der er sundt osv.

Når jeg er på aktivitetscenteret har jeg foruden al papirarbejdet med sundhedssamtaler, midtvejsevalueringer og så videre en eller anden form for aktivitet hver dag, for eksempel hockey, zumba eller badminton.

Vi låner lokaler et andet sted, for stedets motionsrum er blevet omdannet til cykelværksted, fordi værkstedet var ulovligt at have i en uopvarmet garage. Det er ærgerligt, for her var ellers en rutine med morgengymnastik, der blev ledet af det pædagogiske personale på skift.

Hvad er det bedste ved dit job?

Målgruppen! De er utroligt livsbekræftende at arbejde sammen med, fordi de er så umiddelbare. Når de nyder noget, gør de det fuldt ud.

Desuden er jeg glad for, at jeg får brugt så mange forskellige kompetencer, fordi her ikke kun er én kerneopgave.

Jeg skal have fokus på både fysisk aktivitet og ernæring – og er sideløbende ved at tage en diplomuddannelse i sundhed og ernæring – og jeg har også meget brug for mine kommunikative kompetencer.

Jeg går ikke på arbejde og tænker, ”nu skal jeg ud og lave fysioterapi”, men min grunduddannelse ligger som en ballast.

Hvad er det værste?

Det værste er jeg sluppet for, fordi der er en projektleder, der tager sig af budgettet. Men jeg er rigtig ked af, at min ansættelse stopper om 1 år.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar