Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Frygten er overdreven

PATIENTKLAGER // Brian Errebo-Jensen, næstformand i Danske Fysioterapeuter, sidder i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og træffer afgørelse i klagesager. Han oplever, at en del medlemmer er bange for at miste deres autorisation.
Brian Errebo-Jensen er fysioterapeut og medlem af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Han er også næstformand i Danske Fysioterapeuter.

For det meste følger Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn den indstilling, som en jurist og en sagkyndig fysioterapeut fremlægger i patientklagesager, men indimellem opstår der alligevel uenighed i nævnet om, hvorvidt en fysioterapeut skal have kritik og i hvilken grad. I så fald beder nævnet om en second opinion fra en anden sagkyndig fysioterapeut, inden den endelige afgørelse træffes.

”I nævnet er vi meget opmærksomme på at træffe den rette afgørelse. Vi ved, at det kan have store konsekvenser for en fysioterapeut at få en næse for ens faglige indsats. Det rammer den faglige stolthed, især hvis man synes, man har anstrengt sig for at gøre arbejdet godt. Nogle gange kan rammerne for at udøve erhvervet have en påvirkning på vores blik på sagen, som betyder, at det ikke er rimeligt at følge indstillingen og kritisere fysioterapeuten,” siger Brian Errebo-Jensen, der årligt er med til at behandle 15-20 sager i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Når nævnet behandler klagesager rettet mod fysioterapeuter, består det af to fysioterapeuter, der er udpeget af Danske Fysioterapeuter, to lægfolk, der repræsenterer patient- organisationer og en juridisk dommer. De har alle læst indstillingen fra juristen og den sagkyndige og følger i 90 procent af tilfældene indstillingen, vurderer Brian Errebo-Jensen.

”Det sker måske to-tre gange om året, at vi ikke følger en indstilling eller beder om en second opinion”.

Sjuskeri er sjældent

De sager, han er med til at træffe afgørelse i, falder i fire kategorier, vurderer han.

Den første kategori omfatter patienter, der klager uden grund, og hvor klagen kan afvises, inden den kommer for Disciplinærnævnet, med mindre den falder ind under kategori to, der handler om forkert eller mangelfuld journalføring. Selv i de mest åbenlyst uberettigede klager, indhenter styrelsen fysioterapeutens journal, og er den mangelfuld, får fysioterapeuten kritik.

Den tredje kategori handler om, at kommunikationen mellem fysioterapeut og patient er gået galt, og patientens forventninger ikke er indfriet. Her føler patienten ofte, at han/hun ikke har givet samtykke til den behandling, der er foregået. Og så er der den sidste og, ifølge Brian Errebo- Jensen, lidt flove kategori.

”Det handler simpelthen om sjusk, hvor fysioterapeuten ikke har udvist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed. Det sker heldigvis ikke så tit,” siger Brian Errebo- Jensen.

Som næstformand i Danske Fysioterapeuter møder han mange fysioterapeuter i dagligdagen, og når snakken falder på patientklager, oplever han ofte en overdreven frygt blandt medlemmerne for konsekvenserne af klagesager.

”Mange tror, at de kan miste autorisationen pga. en klagesag, og dem kan jeg berolige med, at det sker utrolig sjældent – har man gentagne gange haft klagesager mod sig og fået næser for manglende omhu og samvittighedsfuldhed, så kan der blive tale om et skærpet tilsyn. Man kan fra myndighedernes side naturligvis ikke se gennem fingre med gentagne overtrædelser – heller ikke for manglende journalføring. Men man skal nærmest have begået noget kriminelt, før man fratager folk deres autorisation og dermed deres levebrød,” siger Brian Errebo-Jensen.

Del eller udskriv siden
8 kommentarer