Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Kunne Arne være fysioterapeut?

LEDER // Det er ikke gjort med at sætte et plaster på et sår udløst af fortidens synder. Vi skal alle sammen have et arbejdsliv, vi kan holde til i mange, mange år.

Regeringen er kommet med sit længe ventede pensionsudspil, der skal gøre det lettere for den berømte Arne at gå på tidlig pension efter mange års arbejde.

Min første tanke var, om Arne også kunne være en fysioterapeut? En gennemgang af udspillet viste dog hurtigt, at vi med vores lange uddannelse ikke får nogen direkte gavn af forslaget. For det er rettet mod bestemte faggrupper, der alle er trådt tidligt ind på arbejdsmarkedet. Det bliver dermed et lille plaster på efterlønssåret – og skaber den ‘Arne-ordning’ for de fysisk nedslidte, som socialdemokraterne lovede inden valget.

Der er ingen tvivl om, at der findes faggrupper, som er meget fysisk nedslidte og har brug for denne ordning, men ordningens akilleshæl er, at den er mere symptombehandling end årsagsbehandling.

Vi vil komme til at sende folk på Arne-pension, der er så nedslidte, at de skulle have været tilbudt andre ordninger tidligere. Samtidig vil vi også sende mennesker på pension, der sagtens kunne arbejde længere, fordi de får ret til tidlig pension.

Rettigheder i samfundet er grundlæggende godt. De beskytter os som borgere, men ser vi på det konkrete forslag i et retfærdigheds- og sundhedsperspektiv, så bør vi betræde nye stier.

Retfærdigt vil det være, hvis man kigger på det enkelte menneske igennem hele arbejdslivet og hjælper i rette tid. Desværre har de sidste mange års reformer på arbejdsmarkedet stillet det enkelte menneske mere alene over for samfundet – og i stadig større grad sluppet vores kollektive ansvar for et godt arbejdsliv.

Fra et sundhedsperspektiv må fokus være på at sætte ind med årsagsbehandling af både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø igennem et langt arbejdsliv, så mennesker ikke bliver syge af at arbejde. Når man kun fokuserer på fysisk nedslidning, overser man samtidig den tsunami af en stress-epidemi, vi oplever i disse år. Den rammer især os, der står ansigt til ansigt med mennesker, der har brug for en hjælp, der ikke altid er ressourcer til.

Så min opfordring til regeringen er at kigge ind i fremtiden. Det er ikke gjort med at sætte et plaster på et sår udløst af fortidens synder. Vi skal alle sammen have arbejdsliv, vi kan holde til i mange, mange år.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer