Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Kom til os, hvis du får en klage

PATIENTKLAGER // Danske Fysioterapeuter vil have medlemmerne til at tale sammen, når de er havnet i en klagesag.
”Det er benhårdt at få en patientklage, og derfor opfordrer vi alle til at kontakte os for at få rådgivning,” siger Gurli Petersen, chefkonsulent hos Danske Fysioterapeuter.

Nogle er dybt fortvivlede, andre overvejer at stoppe som fysioterapeuter.

”Det er benhårdt at få en patientklage, og derfor opfordrer vi alle til at kontakte os for at få rådgivning,” siger chefkonsulent Gurli Petersen, Danske Fysioterapeuter.

Det samlede antal patientklager over fysioterapeuter har de seneste år ligget mellem 30 og 50, men det er kun mellem 15 og 20 årligt, der kontakter Danske Fysioterapeuter. Foreningen vil gerne have, at medlemmerne henvender sig for at få hjælp og rådgivning, så de er bedre klædt på til at håndtere sagen og komme videre. En væsentlig del af rådgivningen handler om at hjælpe medlemmerne med at formulere den sagsfremstilling, som er fysioterapeutens svar på klagen.

”Nogle har mere brug for hjælp end andre, men de fleste vil gerne have, at vi kigger teksten igennem. Det er ret afgørende at få lavet en god sagsfremstilling. Hvis sagsfremstillingen er gennemarbejdet, kan fysioterapeuten forhåbentlig få lidt ro i maven og lægge sagen bag sig i tiden op til sagen bliver afgjort, hvilket aktuelt desværre kan tage op til halvandet år,” siger Gurli Petersen.

Ud over hjælpen med at svare på klagen, forsøger hun også at tage brodden af den bekymring, som de fleste fysioterapeuter oplever, når de får en klage.

”Jeg prøver at få dem til at holde klagen ud i strakt arm og hjælper dem med at se på sagen udefra. Vi taler meget om, at en patientklagesag er en del af det professionelle virke, de agerer i. Patienter har ret til at klage, og de gør det – måske endda i stigende omfang.”

Skrækscenarier

Når klagen dukker op i indbakken, er det imidlertid de færreste, der kan tænke rationelt. De fleste bliver ramt lige i den faglige hjertekule og forestiller sig de værste skrækscenarier om at blive hængt ud med navn til offentlig beskuelse eller miste autorisationen. Det hænder dog yderst sjældent, og langt de fleste sager behandles helt anonymt.

”Langt de fleste klager handler om behandlingen. Patienten mener at have fået forkert behandling, for meget eller for lidt træning, eller at de ikke er blevet tilstrækkeligt undersøgt. Der er også sager om manglende informeret samtykke, hvor patienten ikke mener at have sagt ja til den behandling, der er foregået,” forklarer Gurli Petersen.

Endelig er der en del sager, der kommer til at handle om mangelfuld journalføring. Når den sagkyndige i Styrelsen for Patientklager gennemgår sagsakterne, vil de i nogle tilfælde opdage, at journalføringen ikke lever op til standarden, og så falder hammeren.

”Mangelfuld journalføring fører altid til kritik,” siger Gurli Petersen.

Klagekorpset

Gurli Petersen har gode erfaringer med at sætte ’nye’ klageramte fysioterapeuter sammen med nogle, der har været gennem møllen, og derfor kan forklare processen og hjælpe andre medlemmer med at komme igennem klagesagen.

”Jeg arbejder på at oprette et egentligt korps af fysioterapeuter, der har været igennem processen. Jeg håber, at flere medlemmer vil være med til at hjælpe andre medlemmer, der bliver indklaget. Det er vigtigt at bryde tabuet og tale med nogen om det. Det er altid godt at få talt med en kollega eller en anden person, for det er vildt hårdt at blive betvivlet på sin faglighed,” siger Gurli Petersen, der også overvejer at invitere fagpersoner med andre baggrunde til at deltage.

”Det kan sagtens være, at man kan få noget ud af at snakke med en sygeplejerske eller en læge, der har været indklaget. Hvordan man håndterer det som menneske, er den samme uanset faglighed,” siger Gurli Petersen.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer