Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Min arbejdsplads: Projektafdelingen DNU

Navn: Katrine von Schimmelmann<br/>Alder: 41 år<br/>Arbejdsplads: Projektafdelingen, Det Nye Universitetshospital, Aarhus
Foto: Søren Holm, Chili

Hvad laver du?

Jeg er ansat som arbejdsmiljø- og sikkerhedsleder i Projektafdelingen for byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Aarhus, DNU, der samler alle hospitalsmatrikler i Aarhus på én adresse og bygger nyt for 6,35 milliarder kroner. Jeg repræsenterer bygherren, dvs. Region Midtjylland.

Hvordan er du havnet dér?

Jeg havde været en del af arbejdsmiljøteamet på Aarhus Universitetshospital i Skejby i 10 år inden, og blev gennem årene mere og mere involveret i om-, til- og nybygninger. Da man så stod og skulle have klinikken ind i planlægningen af DNU-byggeriet, blev jeg brugerkoordinator og blev frikøbt på halv tid, men til sidst hoppede jeg helt og blev en del af projektafdelingen på fuld tid som leder af hele sikkerhedsarbejdet.

Hvordan er det at tage sådan et spring væk fra fysioterapi?

Det er sindssygt spændende og ikke længere væk fra fysioterapi, end at det er topmålet af forebyggelse.

Men det er da et under, at der har sneget sin en fys ind i en projektafdeling med 25 mennesker, som bygger for 6,35 milliarder kroner. En fysioterapeut kunne måske have haft sin gang på byggepladsen som udsendt fra Arbejdstilsynet, men det er helt usædvanligt at se en fysioterapeut som bygherrerepræsentant med hjelm på på en byggeplads med 1200 mand. Folk studser ofte, når de hører, at jeg er fysioterapeut, fordi de forventer, at jeg er arkitekt eller djøf-planlægger, men her er masser at komme efter for en fysioterapeut. DNU er blevet tovholder på det samarbejde, der sker omkring byggeriet af de nye sygehuse i resten af landet, og det ville da være fantastisk, hvis det smittede af, så der også kom fysioterapeuter i bygherreadministrationen i for eksempel Aalborg og Odense.

Sådan er man med på en helt anden måde, end når man sparker rådgivning ind fra sidelinjen, hvor det alligevel er for sent. Jeg synes, at jeg er med til at åbne døre for vores fag. Det er dødhamrende spændende, hvis vi kan komme ind på byggepladserne og som bygherre være med til at sætte rammerne for, hvilket arbejdsmiljø vi vil acceptere. Der kunne godt have siddet en ingeniør i min stol, men som fysioterapeuter er vi berettigede i rollen på grund af vores analytiske evner og på grund af vores sygdomskendskab. Hvor andre måske kun spotter en ulykkesrisiko, har vi også et blik for faren for nedslidning.

Hvad er det konkret, du laver?

Mit arbejde er delt i to dele. Første del består i at tænke arbejdsmiljø i alle faser ind i projekteringen af hospitalet: Hvor meget efterklang må der være i et behandlingsrum, hvordan vil arbejdsmiljøet være for teknikeren, der skal reparere ventilationen, hvad med skridsikkerheden for rengøringspersonalet på badeværelserne…og så videre. Det er ikke mig, der skal finde løsningerne, det har vi Rådgivergruppen (konsortium bestående af ni selskaber, red.) til, men jeg har det overordnede ansvar.

Anden del af mit arbejde består i at have ansvaret for sikkerheden på selve byggepladsen; hvordan får vi antallet af arbejdsulykker bragt ned under gennemsnittet, hvordan forebygger vi nedslidning af dem, der skal lægge 11 km gulv og så videre? Det er kompromisernes kunst, og jeg er jo oppe imod alle mulige ting som teknik og økonomi. Men så må man se på, hvad der er vigtigst. For eksempel har vi været nødt til at gå væk fra den oprindelige plan med loftlifte på alle sengestuer for ikke at gå på kompromis med kvadratmetrene. Man kan altid senere købe en loftlift på driftsbudgettet, men man kan ikke købe nye kvadratmetre, så min prioritering er, at jeg går ikke på kompromis med en eneste kvadratcentimeter.

Er der ikke mange ting, du ikke ved?

Jo, men der er også mange ting, jeg ikke behøver at vide, fordi vi har 120 mand i Rådgivergruppen, som jeg kan støtte mig op af. Jeg skal ikke vide noget om, hvorvidt man må køre med åben krog, men jeg ved, hvordan man bygger en sikkerhedsorganisation op, for det har jeg været med til på Skejby, hvor der var 3500 ansatte og ikke 1200 som på byggepladsen. Og om du flytter mursten eller patienter er sådan set underordnet.

Hvor er du på vej hen rent karrieremæssigt?

Det har jeg tænkt på mange gange, og jeg ved det virkelig ikke. Det her er jo en niche, men måske er det en niche, der kan blive større, hvis jeg er med til at åbne nogle øjne for, at fysioterapeuter kan indgå i byggebranchen på det ledelsesmæssige plan og ikke kun som konsulenter på, om murstenene vejer for meget.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Placeringen. Jeg synes, at det er fantastisk at sidde med der, hvor beslutningerne bliver truffet, og det giver energi at blive udfordret på tværs af faggrænser. Jeg kan godt lide at være i kamp hver dag. Men jeg kan også godt lide at tage hjelm og gummistøvler på og gå ud at tale med en byggearbejder, om en udgravning er for stejl eller ej. Det er det dybest set nogle andre, der skal vide noget om, men jeg suger alligevel til mig, for det nytter ikke noget, hvis jeg ikke kan jargonen og de bare tænker ”hvad er de for en skrankepave, der kommer dér. Det er meget vigtigt for mig at være en synlig bygherre, så der ikke er nogen på pladsen der er i tvivl om, at vi mener det vi siger. Jeg har Danmarks bedste stilling inden for forebyggelse i hospitalsbyggeri – og jeg håber at få mange fagfæller at samarbejde med i fremtiden!”.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar