Formand: Prioriteringsråd skal kunne se hele sundhedsvæsenet

Debatindlægget er bragt i sundhedsmonitor fredag den 14. oktober.

Det er utroligt positivt, at der sker bevægelser i arbejdet med tilblivelsen af et nationalt prioriteringsråd. Et råd, der virkelig er brug for, da vi ikke kan undgå at prioritere i vores sundhedsvæsen, som har begrænsede ressourcer. 

Men der er brug for fælles, transparente kriterier, som kan danne grundlag for de svære valg, vi er nødt til at træffe hver eneste dag.

Netop når fundamentet for rådet nu skal lægges, er det vigtigt at diskutere, hvad vi forstår ved værdi i sundhedsvæsenet, og hvilke faglige perspektiver der skal være med til at definere den.

Sundhedsøkonomi og dokumenteret effekt skal naturligvis spille en central rolle. Men sundhedsvæsenets resultater kan ikke alene aflæses i overlevelse, medicinsk behandling eller aktivitet på sygehusene.

Det har kæmpe værdi, at et menneske, der efter alvorlig sygdom igen bliver i stand til at gå på arbejde, klare hverdagen eller bevæge sig uden hjælp. Det samme gælder den ældre borger, der gennem en forebyggende eller rehabiliterende indsats bevarer sin funktionsevne og selvstændighed. 

Derfor er det afgørende, at et kommende prioriteringsråd også rummer perspektivet og værdien af forebyggelse, rehabilitering, mestring, funktionsevne, terapeutiske indsatser og omsorg.

Jeg håber, at der bliver sikret en reel bredde i de sundhedsfaglige perspektiver. Ud over viden om medicinsk behandling er der også brug for perspektivet om terapeutiske og rehabiliterende indsatser. Det handler ikke om, at alle faggrupper skal have deres egen stol. Det handler om, at rådet samlet set skal have den faglige bredde, der gør det i stand til at prioritere på tværs.

Vi behøver ikke begynde fra nul.

Her kan vi med fordel se på de erfaringer, vores nabolande har gjort sig. For eksempel bygger prioriteringen i Norge på tre overordnede kriterier: nytte, ressourceforbrug og alvorlighed. 

Det er interessant i denne sammenhæng, at nytte ikke kun handler om overlevelse. Også forbedret eller bevaret mestring og fysisk og psykisk funktion indgår.

Sverige har tilsvarende en etisk platform, hvor menneskeværd, behov og solidaritet samt omkostningseffektivitet indgår i grundlaget for prioriteringer.

Modellerne kan ikke kopieres én til én til Danmark. Men de illustrerer en vigtig pointe: Prioritering er ikke alene en teknisk og sundhedsøkonomisk disciplin. Den handler også om, hvilke værdier vi ønsker, at vores sundhedsvæsen skal bygge på. 

Derfor bør de overordnede principper fastlægges politisk. Herefter skal et uvildigt prioriteringsråd have armslængde til at foretage analyser og fremlægge fagligt begrundede anbefalinger – også når anbefalingerne er vanskelige. Og begrundelserne skal være transparente. For hvis et nationalt prioriteringsråd skal være med til at legitimere nogle af de svære valg, vi kommer til at stå over for, kræver det gennemsigtighed om både kriterier, afvejninger og konsekvenser.

Det centrale er, at vi skal se på hele sundhedsvæsenet og det hele menneske, når vi prioriterer, og ikke kun enkelte dele af det. Vi må ikke glemme den rolle, forebyggelse, rehabilitering og det terapeutiske område kan tilføre sundhedsvæsenet. Helhedsblik er nøgleordet – og det kræver også et råd, der har alle perspektiver med.