Kontrolstatistik og højestegrænse
Introduktion til kontrolstatistik på klinikniveau
Kontrolstatistikken – den årlige opgørelse af klinikkens behandlingsmønster
Overenskomsterne indeholder såkaldte informations- og kontrolbestemmelser, som har til formål at sikre kvaliteten og et relevant ydelsesniveau. Det er også et formål at sikre, at den gennemsnitlige udgift pr. patient ikke stiger på landsplan, da en sådan stigning vil føre til, at de samlede udgifter på landsplan vil stige for meget, og at overenskomstens honorarer dermed bliver sat ned.
Kontrolstatikken udarbejdes i 2020 (vedrørende udgifterne i 2019) for første gang på klinikniveau i stedet for på ydernummerniveau. Formålet er at opnå mere retvisende opgørelser, der ikke bliver påvirket af, at der eventuelt er en arbejdsdeling om patienterne på klinikken.
Regionen sender hvert år i marts en oversigt over klinikkens ”forbrug” af behandlingsydelser for hvert af de 2 specialer i det foregående kalenderår. Særligt for 2020 gælder, at kontrolstatistikken forventes udsendt i starten af april. Oversigten (”kontrolstatistikken”) viser de udgifter, som regionen og kommunerne har. Det vil sige, at for almindelig fysioterapi (speciale 51) er det kun sygesikringens andel af honoraret, der er med i oversigten.
Følgende tal indgår i oversigten:
- Det samlede antal patienter, som fysioterapeuterne på klinikken har behandlet.
- Den samlede udgift vedrørende klinikkens behandling af patienterne.
- Den gennemsnitlige udgift pr. patient.
- Antal patienter, ydelser og udgifter i alt fordelt på ydelser.
- Antal patienter og ydelser fordelt på ydelsesformer.
- Antal patienter fordelt på alder og køn.
- For vederlagsfri fysioterapi (speciale 62): Antal patienter, udgifter i alt og udgifter pr. patient fordelt på diagnoser.
Oversigten viser, hvordan tallene for klinikkens patienter og behandling afviger procentuelt fra de gennemsnitlige tal for patienterne i hele regionen.
Kontrolstatistikken indeholder endvidere de samme oplysninger for det enkelte ydernummer (altså oversigter svarende til de hidtidige oversigter på ydernummerniveau). Formålet med oversigterne på ydernummerniveau er, at fysioterapeuterne indbyrdes kan drøfte de enkelte fysioterapeuters behandlingsmønster på klinikken.
Regionen sender det samlede kontrolstatistik-materiale til klinikejer. Klinikejer videresender materialet til de eventuelle lejere på klinikken.
Læs og forstå din kontrolstatistik - kort version
I denne video kan du se en kort gennemgang af det vigtigste resultatet i kontrolstatistikken samt 3 pointer om forklaringer på klinikkens ydelsesmønster. Gennemgangen tager udgangspunkt i et konkret eksempel på en kontrolstatistik.
Læs og forstå din kontrolstatistik - lang version
I denne video kan du se en udførlig gennemgang af, hvordan du læser klinikkens kontrolstatistik. Videoen starter med det vigtigste resultatet i kontrolstatistikken samt 3 pointer om forklaringer på klinikkens ydelsesmønster.
Herefter gennemgås de enkelte sider i kontrolstatistikken med en forklaring om, hvordan du nærmere skal læse og forstå tallene. Videoen er særligt relevant for fysioterapeuter på klinikker, hvor den gennemsnitlige udgift pr. patient ligger over undersøgelsesgrænsen.
Undersøgelse af klinikkens behandlingsmønster
Hvis den gennemsnitlige udgift for klinikkens patienter overstiger regionsgennemsnittet pr. patient med en vis procent, skal samarbejdsudvalget foretage en undersøgelse af klinikkens ydelsesforbrug.
For almindelig fysioterapi (speciale 51) skal der foretages en undersøgelse, hvis gennemsnitsudgiften pr. patient overstiger regionsgennemsnittet med 15% eller derover. For vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) skal der foretages en undersøgelse, hvis gennemsnitsudgiften pr. patient overstiger regionsgennemsnittet med 10% eller derover.
Klinikejer vil i forbindelse med undersøgelsen blive bedt om at sende en redegørelse til samarbejdsudvalget. Klinikejer kan bede de enkelte lejere om at bidrage til klinikkens redegørelse.
Samarbejdsudvalget skal vurdere, om sammensætningen af klinikkens patienter eller andre forhold kan forklare afvigelsen fra gennemsnitsudgiften pr. patient. Det vil sige, at klinikken selv skal vurdere dette i forbindelse med klinikkens redegørelse.
Klinikken bør se på følgende i oversigten vedrørende klinikken:
- Hjemmebehandling: Har klinikken relativt mange hjemmebehandlinger (afstandstillæg)?
- Aldersfordeling: Har klinikken relativt mange ældre patienter set i forhold til gennemsnittet for patienterne i regionen?
- Patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom: Har klinikken ingen eller kun relativt få patienter fra denne patientgruppe?
- Patienternes diagnoser: Har klinikken relativt mange patienter inden for vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) fra de diagnosegrupper, som er mere behandlingskrævende end gennemsnittet (hvor udgiften pr. patient ligger over den gennemsnitlige udgift for alle patienter)?
Ændring af behandlingsmønster
Hvis Samarbejdsudvalget vurderer, at klinikkens redegørelse ikke kan forklare overskridelsen af gennemsnitsudgiften pr. patient i regionen, vil klinikken blive bedt om at tilpasse sit behandlingsmønster, og muligvis vil klinikken blive pålagt en såkaldt højestegrænse, der fastlægger, hvor stor gennemsnitsudgiften pr. patient må være for klinikkens patienter.
Klinikken har følgende muligheder for at ændre sit behandlingsmønster:
- Er der patienter, som fagligt set vil kunne opnå en tilstrækkelig effekt med færre behandlinger?
- Er der nogle af de mest behandlingskrævende (dyreste) patienter inden for vederlagsfri fysioterapi (speciale 62), som kommunen kan overtage?
Det kan være relevant at gå i dialog med kommunen om eventuelle kommunale tilbud til de mest behandlingskrævende patienter.
En højestegrænse kan træde i kraft fremadrettet fra følgende kvartals begyndelse. Hvis højestegrænsen ikke træder i kraft pr. 1. januar, men f.eks. 1. juli, skal regionen hvert år administrere og opgøre højestegrænsen for perioden 1. juli til 30 juni. Højestegrænsen følger altså ikke nødvendigvis kalenderåret. Regionen stiller kvartalsstatistikker til rådighed for de klinikker, der har fået en højestegrænse, så de kan følge med i, hvordan de ligger i forhold til gennemsnittet i regionen.
Hvis en højestegrænse overskrides, modregner regionen tilskudsdelen af beløbet i klinikejers almindelige honorarafregning.
Standardaftale om højestegrænse
Danske Fysioterapeuter anbefaler, at ejer og lejer indgår en aftale, hvis klinikken får en henstilling om at tilpasse sit behandlingsmønster eller bliver pålagt en højestegrænse. Formålet med aftalen er, at henstillingen eller højestegrænsen overholdes, og at det er fastlagt, hvordan lejer skal bidrage til at betale for tilbagebetalingskravet, hvis højestegrænsen alligevel overskrides. Aftalen indgås for det speciale, som højestegrænsen vedrører.
Danske Fysioterapeuter har til dette formål udarbejdet en standardaftale, som ejer og den enkelte lejer kan indgå
Aftalen går ud på, at ejer og lejer skriver ind i aftalen, hvad udgiften (tilskudsdelen af honoraret) til det pågældende speciale maksimalt kan være på lejers ydernummer i den årlige højestegrænse-periode.
Det er en forudsætning, at faldet i udgiften fremkommer ved, at patienterne får mindre behandling, og ikke ved at der behandles færre patienter.
Hvis højestegrænsen er overskredet og regionen fremsætter et tilbagebetalingskrav, og hvis udgiften på lejers ydernummer har været større end den aftalte maksimale udgift, bidrager lejer til at dække tilbagebetalingskravet.
Se standardaftale om kontrolstatistik og højestegrænse på klinikniveau (skrivbar)
Beløbet vedrørende den maksimale udgift på det enkelte ydernummer beregnes af ejer, når ejer modtager besked fra regionen om fastsættelse af højestegrænsen.Tallene til beregningen hentes fra kontrolstatistikmaterialet vedrørende det år, som har ligget til grund for fastsættelsen af højestegrænsen.
Danske Fysioterapeuter har udarbejdet et regneark, som kan bruges til beregningen. Klinikejer indtaster oplysninger om udgifter og antal patienter på klinikken og niveau for højestegrænsen. Regnearket viser herefter, hvad det nødvendige procentuelle fald i udgiften er under forudsætning om, at der behandles mindst det samme antal patienter.
Dette procentuelle fald (og oplysning fra kontrolstatistikken om udgiften på lejers ydernummer til det pågældende speciale) bruges til at beregne den maksimale udgift på lejers ydernummer, og dette beløb skrives ind i aftalen.
Vejledningen til aftalen indeholder eksempler på beregningen.
Hent regneark vedrørende aftale om højestegrænse på klinikniveau (Excel)
Højestegrænse og klinikoverdragelse
En højestegrænse gælder for klinikken som helhed og opgøres for en periode på 1 år ad gangen. Salg af klinik betyder ikke, at højestegrænsen for klinikken bortfalder. En ny ejer gøres således ansvarlig for opgørelsen for den 1-årige højestegrænseperiode, hvis ejerskiftet har fundet sted i løbet af perioden.
Det indgår i den anbefalede standardaftale om højestegrænser mellem ejer og lejer, at indgåede aftaler overdrages til den ny ejer ved overdragelse af klinikken.
Brug af ydelsesformer
Kontrolstatistikken viser også, hvordan klinikken bruger de forskellige ydelsesformer jf. overenskomstens ydelsesbeskrivelse. Du kan her se, om klinikkens behandling afviger fra gennemsnittet pr. patient i regionen. Du kan f.eks. se, om du bruger mere passiv eller aktiv behandling end regionsgennemsnittet.
Du bør i øvrigt være opmærksom på, at du registrerer ydelsesformerne korrekt. Registrerer du eksempelvis behandlingsydelsen ’neurofysioterapi’, hver gang du behandler en patient med gener i det neuromotoriske system?
