Aarhus Kommune: Vi deler gerne ud af erfaringerne med genoptræning af covidpatienter
Den store volumen af genoptræningsplaner i Aarhus Kommune betyder, at Neurocentret har et større erfaringsgrundlag at bygge indsatsen på end mindre kommuner med få borgere med covid-19-senfølger. Derfor deler kommunen gerne ud af sin viden med de mindre kommuner.
Terapeuter fra mindre kommuner i regionen har gennem hele covid-forløbet henvendt sig direkte til Neurocentrets medarbejdere, der gerne deler eksempelvis holdbeskrivelser og anden viden med dem.
“Min fornemmelse er, at små kommuner typisk overlader opgaven med genoptræning af borgere med covid-19-senfølger til terapeuter, der har neurofaglig viden om hjernetræthed eller med kompetencer på det respiratoriske vidensfelt. Men man skal være opmærksom på, at senfølger efter covid-19 ikke er det samme som KOL, astma, hjernerystelser eller meningitis. Jeg hører også, at de mindre kommuner ikke har samme mulighed for at oprette særlige hold for covid-19-senfølger, fordi de ikke har så mange borgere med senfølger,” siger Linda Vestergaard Petersen, leder af Neurocenter og Ortopædisk Genoptræningscenter i Aarhus Kommune.
Tema: Senfølger efter covid-19
Cirka ti procent af covid-19-patienterne får senfølger. Der findes ingen dokumenteret behandling, men de hårdest ramte patienter får tilbudt genoptræning og rådgivning.
I temaet her besøger vi en senfølgeklinik og en kommune og taler med en patient, fysioterapeuter og forskere, der har ny viden på området.
Flere end 200 til onlinemøde
For at dele viden med de øvrige 18 kommuner i Region Midtjylland inviterede Neurocentret, i samarbejde med senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital, til et onlinemøde om senfølger i juni sidste år, som over 200 deltagere fulgte.
Her fortalte senfølgeklinikken samt fysio- og ergoterapeuter fra Neurocentret om deres erfaringer, og desuden fortalte Linda Vestergaard Petersen om den struktur, som genoptræningen er bygget op omkring i Aarhus Kommune.
Hun deltager også i det såkaldte 6-by-samarbejde sammen med lederkolleger fra Aalborg, Odense, Randers, Esbjerg og København. Lederne mødes online hvert kvartal og drøfter erfaringer med genoptræningsplaner.
“Her har vi for eksempel bemærket, at der er forskel på, hvad genoptræningsplanerne indeholder i de forskellige byer. For eksempel skiller København sig ud ved at have langt færre genoptræningsplaner med fokus på hjernetræthed end de øvrige byer. Vi har ingen forklaring på forskellen, men det kunne være interessant at undersøge, om der er forskel på, hvordan de enkelte senfølgeklinikker tester covid-19-patienterne,” siger Linda Vestergaard Petersen.
Særligt tilbud til pårørende
Det seneste initiativ fra Neurocentret retter sig mod pårørende.
Den første såkaldte caféaften for pårørende blev afviklet fysisk inden nedlukningen i december og vil fremover blive afviklet som skiftevis fysiske møder og onlinemøder hver 6. uge. Her kan de pårørende få informationer om den nyeste viden om senfølgerne samt høre oplæg fra ergoterapeuter og fysioterapeuterne.
“Vi vil gerne give de pårørende en forståelsesramme for hjernetrætheden, så de nemmere kan sætte sig ind i, hvorfor deres senfølgeramte pårørende ikke kan tage med på den lange gåtur eller deltage i aktiviteter derhjemme i samme omfang som før,” forklarer Linda Vestergaard Petersen, der gerne ser, at alle former for pårørende dukker op til møderne: naboer, familie eller kolleger…
Aarhus Kommune har fra begyndelsen prioriteret opgaven omkring senfølger efter covid-19 højt, og det vil den også gøre i det kommende år.
“Byrådet har afsat to millioner kroner specifikt til senfølgegenoptræning efter covid-19 i 2022. Det gør det muligt for os at opretholde vores tilbud, og det er jeg naturligvis meget glad for,” siger Linda Vestergaard Petersen.