Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Nu ligger definitionen på senfølger fast

TEMA // Med Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger til indsatsen for patienter med langvarige symptomer efter covid-19 er der konsensus om, hvornår der er tale om senfølger.
Durita Viderø Gunnarsson
Vi har talt med Durita Viderø Gunnarsson, der er forsknings- og udviklingsfysioterapeut på Bispebjerg Hospital.Durita er med i arbejdsgruppen for Sundhedsstyrelsens anbefalinger til senfølger efter covid-19.

Sundhedsstyrelsen valgte i november 2020 at udgive den først udgave af anbefalinger til organiseringen af indsatsen for patienter med senfølger efter covid-19. Siden er anbefalingerne blevet opdateret to gange – senest i december 2021. En følgegruppe har givet faglige input til anbefalingerne, og to fysioterapeuter er medlemmer af gruppen.

Hvad er den nye definition?

WHO definerer senfølger som mindst ét symptom, der bliver ved over to måneder efter en infektion med covid-19, og som ikke kan forklares med andre diagnoser.

Hvordan opdeler man patienterne i den nye anbefaling?

Der er sket en præcisering af målgruppen, som nu kan opdeles i tre undergrupper: Personer med få eller lette senfølger, hvor dagliglivets funktioner ikke er påvirket i væsentlig grad. Denne gruppe kommer ikke nødvendigvis i kontakt med egen læge, selv om de kan have langvarige symptomer i form af let hoste, vejrtrækningsproblemer eller nedsat smags- eller lugtesans.

Den anden gruppe er personer med moderate senfølger, hvor dagliglivets funktioner og arbejdslivet er påvirket i nogen grad. De kan være ramt af kognitive problemer, træthed eller hukommelsesproblemer. Denne gruppe vil i nogle tilfælde blive henvist til senfølgeklinikkerne.

Endelig er der den tredje gruppe, som har svære senfølger, og som helt sikkert vil blive henvist til senfølgeklinikkerne. Gruppen har svære symptomer, som påvirker dagligdagen på omfattende vis.

Har beskrivelsen af senfølgeforløbene ændret sig?

I de nye anbefalinger er forløbene ikke så lineære som tidligere. Det nye er, at man godt kan blive henvist frem og tilbage mellem de forskellige led: Fra praktiserende læge til speciallæge og den modsatte vej, fra specialafdeling til senfølgeklinik og den anden vej.

De nye anbefalinger peger også på, at patienter, der har afsluttet et genoptræningsforløb i kommunerne, kan have behov for at få et nyt tilbud, hvis der på et senere tidspunkt dukker flere senfølger op. Det gælder også personer uden en genoptræningsplan.

Hvad ved man om senfølger hos børn?

Der er kommet flere studier af senfølger hos børn, men også her er der fortsat sparsom viden. Væsentligt færre børn end voksne oplever senfølger, men de få børn, der får senfølger, har overordnet samme symptomer som voksne.

Hvad siger anbefalingerne om overrepræsentationen af kvinder?

Her er studierne også usikre, men flere undersøgelser antyder, at kvinder har højere risiko for at opleve længerevarende symptomer. På samme måde er der muligvis også en øget risiko for senfølger hos personer med komorbiditet.

Enkelte studier påpeger også en sammenhæng mellem højt BMI og senfølger. Men igen: Resultaterne hviler på sparsom forskning.

Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger til organisering af indsatsen for patienter med senfølger efter covid-19

Del eller udskriv siden
0 kommentarer