Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Senfølger er langvarige, men fortager sig

TEMA // Danske forskningsstudier peger på, at især patienter, der er indlagt med svære covid-19-forløb, risikerer komplekse senfølger. Men for langt de flestes vedkommende forsvinder symptomerne med tiden. To førende forskere fortæller om den nyeste viden.
Illustration: Rasmus Juul.

En nærmest lammende træthed– fatigue – er den mest markante senfølge efter covid-19. Det fastslår både udenlandsk og dansk forskning. Åndenød, muskelsmerter, hoste, hukommelses- og koncentrationsbesvær står også på listen over de mest almindelige symptomer.

Den gode nyhed for personer, der døjer med senfølger, er imidlertid, at senfølgerne for langt størstedelens vedkommende forsvinder igen.

“Vi ser nærmest ikke nogen, hvor følgerne ikke bedres over tid. Det kan godt være, de er alvorligt påvirkede efter nogle måneder, men efter et år har langt de fleste enten ingen, væsentligt færre eller symptomerne er væsentligt aftaget. Nogle hænger lidt efter i processen, men det går den rigtige vej,” siger seniorforsker og fysioterapeut Jan Christensen, Afdeling for Ergo- og Fysioterapi ved Rigshospitalet.

Han er en del af det tværfaglige forskningsprojekt SECURE med 200 patienter, der har deltaget i et opfølgningsforløb henholdsvis tre-fire måneder efter deres akutte sygdom og igen efter et år. Studiet omfatter både patienter, der har været indlagt på intensiv, på medicinske afsnit og personer, der blot er podet positive for covid-19 uden indlæggelse.

Tallene for opfølgningen et år efter det det akutte forløb er endnu ikke færdigbehandlede, men Jan Christensen har en god pejling for, hvordan de tre patientgrupper adskiller sig fra hinanden.

“Antallet af rapporterede senfølger er proportionelt med sygdomsforløbet. Hvis man har haft et svært sygdomsforløb og været indlagt på intensiv, er der symptomer på senfølger efter tre-fire måneder hos stort set alle. Der er færre symptomer hos dem, der har været indlagt på en medicinsk afdeling, men vi ser også få komplekse patienter med mange senfølger blandt de patienter, som har mildere indlæggelsesforløb. Gruppen med færrest symptomer er dem, der ikke har været omkring et hospital,” siger Jan Christensen.

Fatigue dominerer

Nogenlunde samme resultater kan læses af et studie fra Amager og Hvidovre Hospital med 128 patienter, der alle havde været indlagt – herunder fire i respirator – i forbindelse med deres akutte sygdomsforløb. Den gennemsnitlige indlæggelsestid var fem dage.

Patienterne blev fulgt fire måneder efter indlæggelsen, igen efter seks-otte måneder og til slut efter et år. Der er dog endnu ikke færdigbehandlede resultater fra de to sidste studier.

“85 procent af patienterne havde mindst én senfølge fire måneder efter udskrivelsen, og langt den mest udbredte senfølge var den såkaldte fatigue, som medfører, at patienterne næsten ikke kan overkomme at lufte hunden og lignende opgaver i hverdagen. Halvdelen døjede med to eller flere senfølger,” forklarer overlæge Ejvind Frausing fra Lungemedicinsk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital.

I studiet blev patienternes lungefunktion også testet fire måneder efter indlæggelsen.

“Vi kunne se, at næsten halvdelen havde nedsat ilttransport i lungerne – ikke i en sådan grad at organerne ikke fik ilt nok, men hvis patienterne blev fysisk udfordrede, kunne lungerne ikke følge med,” siger Ejvind Frausing.

Han vurderer, at det er en meget langsommelig proces for patienter, der har været indlagt på grund af covid-19, at komme sig igen.

“Selv om vi endnu ikke har resultater på opfølgningen efter et år, kan jeg godt afsløre, at de fleste patienter på det tidspunkt endnu ikke var raske. Der var stadig rigtig mange, der havde nedsat lungefunktion og andre symptomer, og det går langsommere end forventet, at de bliver symptomfrie,” siger Ejvind Frausing.

Ingen medicin

Han peger på, at fysioterapeuter spiller en central rolle både i forhold til at vurdere patienternes funktionsevne, udforme genoptræningsplaner og stå for genoptræningen på sygehuset og i kommunerne.

“Vi har jo ingen medicin, der virker, så det eneste, vi kan tilbyde patienter med senfølger, er genoptræning. Det er en meget langsommelig proces, og patienterne fortæller os ofte, at når de har gode perioder, tror de, at de kan foretage sig de ting, de plejer at gøre. Uheldigvis oplever de ofte et set-back, når de forsøger sig,” siger Ejvind Frausing.

Jan Christensen mener, at det er den tværfaglige indsats, der skaber det bedste grundlag for udredningen af senfølgerne.

“Vi har fra et meget tidligt tidspunkt i denne pandemi været fortaler for, at patienter med senfølger skal igennem en grundig udredning, inden vi sender dem videre, og den opnår man bedst ud fra et tværfagligt udgangspunkt. Vores ergoterapeuter er essentielle og kompetente på udredningsdelen, men også i forhold til vejledning om energiforvaltning. Alt i alt er det vigtigt med en tværfaglig helhedsvurdering, en anbefaling vi også i nogen grad fik indskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger,” siger Jan Christensen.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer