Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Nu tror jeg på, det bliver bedre

TEMA // Tim Hallundbæk Eriksen fik øvelser og gode råd om håndtering af sine senfølger med hjem fra Klinik for Senfølger på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
I Region Midtjylland bliver cirka 1,5 procent af personer med covid-19 henvist til senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital. Tim Hallundbæk Eriksen er en af denne uges 14 patienter, der møder til fysioterapeutisk udredning

Tim Eriksen afskridter ubesværet distancen mellem de to røde kegler – frem og tilbage – i gangen på Aarhus Universitetshospital. Han er vant til at gå lange ture med kæresten, ligesom han bevæger sig en del på arbejdet i lageret på COOP Logistik i Skalborg ved Aalborg.

“Det er ikke noget problem for mig at gå ligeud, men kommer der en stigning – for eksempel en trappe – bliver jeg meget nemt forpustet. Sådan var det ikke, før jeg fik covid-19,” siger han til fysioterapeut Camilla Pedersen, der bærer på udstyret, der måler iltmætning, puls og distance, mens han udfører seks minutters gangtesten.

Tim er en af denne uges 14 patienter, der møder til fysioterapeutisk udredning på senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital. Alle patienter med covid-19, med komplekse symptomer på senfølger 12 uger efter det akutte sygdomsforløb, kan blive henvist til klinikken af egen læge. Først bliver de indkaldt til lægeudredning, derefter bliver 80 procent af dem henvist til de tre fysioterapeuter, der arbejder i senfølgeklinikken.

“Den fysioterapeutiske og ergoterapeutiske udredning står meget centralt i senfølgeklinikken på AUH. Lægerne henviser i stigende grad til udredning hos os frem for til andre lægefaglige specialer. Senfølgeklinikkens overlæge Berit Schiøttz-Christensen fremhæver, at fysioterapeutisk og ergoterapeutisk udredning er et centralt element, fordi patienterne bliver vurderet, vejledt og guidet videre. Den placering er vi selvsagt stolte af,” siger Carsten Jensen Kraft, ledende terapeut i Fysio- og Ergoterapi afsnit 2 på Aarhus Universitetshospital.

Fysioterapeuten.-Skejby.-Senfølger-2-570x380.png
“Det er ikke noget problem for mig at gå ligeud, men kommer der en stigning – for eksempel en trappe – bliver jeg meget nemt forpustet. Sådan var det ikke, før jeg fik covid-19,” siger Tim Hallundbæk Eriksen til fysioterapeut Camilla Pedersen, der bærer på udstyret, der måler iltmætning, puls og distance, mens han udfører seks minutters gangtesten.

45-60 minutters udredning

Tim Hallundbæk Eriksen har først været inde hos en af senfølgeklinikkens ergoterapeuter, der har gennemgået hans kognitive symptomer. Derefter går han ind til Camilla Pedersen, der indleder udredningens 45-60 minutter med at forklare, at det nu handler om det fysiske. Tim fortæller om sine senfølger:

“Jeg har ikke følt mig rigtig frisk, siden jeg blev syg med covid op til påsken 2021. Jeg er træt og har hovedpine tre til fem gange om ugen. Det påvirker min søvn, for jeg må ofte op om natten for at tage smertestillende tabletter, og det er også nødvendigt at tage hovedpinepiller, inden jeg skal på arbejde.”

Tim Hallundbæk Eriksen blev ikke indlagt i forbindelse med sit akutte forløb, selv om han havde vejrtrækningsproblemer et par nætter. Han og kæresten overvejede, om de skulle slå alarm, men så vidt kom det ikke. Efter 14 dage i isolation vendte han tilbage til jobbet. Nogle dage går det fint, mens han andre dage er fuldstændig energiforladt.

Da han møder fysioterapeuten, vil han gerne vide, om generne rent faktisk skyldes covid, eller der kan være andre årsager. Han nævner selv, at han måske skal bringe kropsvægten ned.

Tim har tidligere dyrket fodbold, badminton, volley og bordtennis, indtil knæene ikke kunne holde til belastningen. Men han har aldrig oplevet at blive forpustet i samme grad som nu.

“Mange personer med senfølger døjer med forpustethed og bruger ofte vendingen, at “kroppen har svært ved at komme i gang,” forklarer Camilla Pedersen, inden hun foreslår, at de går ud og tester blodets iltmætning mellem to røde kegler. Tilbage i klinikværelset kan hun berolige ham med, at iltmætningen ligger på 98 procent.

“Din krop får den ilt, den skal have, men du gik en lidt kortere distance, end en mand på din alder ellers burde kunne,” siger Camilla Pedersen.

Fysioterapeuten.-Skejby.-Senfølger-570x380.png
Tim Hallundbæk Eriksen bliver placeret på briksen og instrueres i at hælde overkroppen lidt ind over en pude. “Du skal mærke, at du letter lidt fra underlaget, når du trækker vejret i fløjten,” siger Camilla Pedersen.

Pep-fløjte i liggende stilling

Hun spørger, om Tim bruger den pep-fløjte, han har fået udleveret, og han indrømmer, at den ikke står øverst på hans dagsorden.

Hun har kigget på det røntgenbillede, der blev taget af hans lunger i forbindelse med den første lægekonsultation.

“Den nederste del af dine lunger er klappet sammen som følge af covid,” siger hun for at forklare ham med jævne ord, at han har atelektaser nederst i begge sider af lungerne. For at gøre problematikken helt tydelig, peger hun på den nederste del af sin egen ryg.

“Hvis du bruger pep-fløjten i siddende stilling, får du ikke luftet lungerne i den nederste del. Du skal ned og ligge på siderne for at påvirke det aflukkede område bedst muligt,” siger hun.

Tim bliver placeret på briksen og instrueres i at hælde overkroppen lidt ind over en pude.

“Du skal mærke, at du letter lidt fra underlaget, når du trækker vejret i fløjten.”

Camilla Pedersen fortæller, at han skal bruge pep-fløjten 10-15 minutter tre gange om dagen, men at han ikke må få dårlig samvittighed, hvis det kun bliver morgen og aften.

Forskning med 500 patienter

I Region Midtjylland bliver cirka 1,5 procent af personer med covid-19 henvist til senfølgeklinikken. Fysio- og Ergoterapi AUH og DEFACTUM samarbejder om et forskningsprojekt for at få mere viden om de senfølger, som patienterne oplever. 500 patienter er inkluderet i projektet, og selv om resultaterne endnu ikke er endeligt bearbejdede, ser det ud til, at Tim Hallundbæk Eriksen ikke er den typiske patient med senfølger efter covid-19, da 70 procent er kvinder med en gennemsnitlig alder midt i 40’erne. Tim Hallundbæk Eriksen er 55 år.

Patienterne i senfølgeklinikken har typisk gener i form af dyspnø, træthed, murren og smerter i muskulaturen og leddene, som patienterne sammenligner med vokseværk. Blandt andre symptomer nævner mange hovedpine og svimmelhed.

Hvis der er mistanke om symptomer fra patienternes hjerte eller lunger, kan lægerne henvise dem til en maksimal iltoptagelsestest (CPET).

Fysioterapeuterne har gennemført CPET-testen på cirka 40 patienter, men det overvejes og vurderes løbende, om det er relevant at prioritere testen til en større del af gruppen. Det vil imidlertid kræve, at der bliver afsat mere tid – og dermed flere resurser – til hver enkelt patient, da CPET-testen er tidskrævende at gennemføre.

CPET-test giver tryghed

“CPET-testen er med til at dæmpe den utryghed, der kan opstå, hvis man er et aktivt menneske og måske har trænet meget tidligere, men pludselig oplever trykken for brystet og besvær med at trække vejret. Testen er med til at give patienterne vished om, at kroppen reagerer, som den skal, og at de ikke har noget at frygte,” siger Camilla Pedersen.

I Tim Hallundbæk Eriksens tilfælde kommer en CPET-test ikke på tale. Til gengæld får han besked om, at han og mange andre patienter med senfølger efter covid-19 får en “lidt træls” kropsholdning på grund af påvirkningen fra det besværede åndedræt. Derfor må han ned på briksen igen for at gennemgå nogle øvelser, der har til formål at åbne brystkassen op.

Hun viser ham også andre øvelser, som han kan forsøge sig med derhjemme, men hun er meget opmærksom på ikke at sende ham hjem med en alenlang to-do-liste. Senfølgeklinikker tilstræber i stedet at følge princippet om en I-did-it-liste. Hvis patienterne bliver presset for meget, kan træningen kollidere med den hjernetræthed, som er den mest udtalte gene hos dem.

“Følg træningsøvelserne i et par uger. Gør de en forskel, så fortsæt. Hvis ikke, så stop. Pep-fløjten skal du have lidt længere tålmodighed med, for det kræver lidt længere tid, inden du oplever forbedringer,” siger Camilla Pedersen.

Hun giver ham også et par råd om kredsløbstræning.

“Du må godt presse dig selv en smule, når du går en tur, derefter holde pause og presse dig selv igen, men du skal ikke blive voldsomt forpustet.”

Hun spørger til sidst, om han er interesseret i at forsætte med træning i hjemkommunen, hvilket han bekræfter.

Retur til genoptræning i kommunen

90-95 procent af patienterne, der vurderes af ergo- og fysioterapeuterne i senfølgeklinikken, henvises til hjemkommunerne. Derefter slipper de i langt de fleste tilfælde patienterne igen.

“Vi har et tæt samarbejde med Aarhus Kommune, som er den største kommune i vores område. Derudover er det begrænset, hvad vi ved om det tilbud, patienterne møder i det videre forløb. Alle kommuner har egen myndighed til at forvalte og udmønte genoptræningstilbuddet efter sundhedsloven. Vores fokus er at videregive faglige vurderinger og anbefalinger i genoptræningsplanen,” siger Carsten Jensen Kraft.

Lige nu vurderer han og Camilla Pedersen, at der er god overensstemmelse mellem antallet på 14 patienter, som ugentligt kan ses af fysioterapeuter i senfølgeklinikken, og efterspørgslen efter deres ydelse, og de tør af gode grunde ikke spå om, hvorvidt efterspørgslen stiger eller falder i takt med, at omikron-varianten vinder frem. Dertil er kendskabet til eventuelle senfølger efter den nye variant for uvist.

Fysioterapeuternes udredning og træningsforslag har høj prioritet i behandlingen af senfølger, men reelt set findes der ikke en dokumenteret gavnlig behandling for senfølger efter covid-19. Trods det fornemmer Camilla Pedersen, at hun med sin faglighed som fysioterapeut, i samarbejde med de andre faggrupper i senfølgeklinikken, er med til at indgyde patienterne håb om at slippe af med generne.

“Mange af patienterne er bange for, at der er noget grundlæggende galt med dem, fordi de oplever symptomer, som er helt uvante. Derfor er de glade for at blive hørt og set af os, og for det meste er det nogle trætte og frustrerede patienter, der kommer ind ad døren, og nogle glade og lettede patienter, der går ud igen,” siger Camilla Pedersen.

Til den gruppe hører Tim Hallundbæk Eriksen. Allerede under første lægetjek fik han redskaber til at håndtere de hårde dage på jobbet.

“Jeg fik at vide, at jeg ikke skulle finde mobiltelefonen frem i pauserne, som jeg ellers havde tendens til at gøre. I stedet skulle jeg lukke øjnene og slappe helt af i fem-ti minutter tre gange om dagen, og det har hjulpet. Samtidig tror jeg også på de råd, jeg har fået af Camilla om at ligge ned, når jeg bruger pep-fløjten. Det giver mening,” siger han og tilføjer, at han ikke længere er så bekymret for fremtiden.

“I starten var det svært at få konkrete svar, og det gjorde mig nervøs, men nu lyder det til, at jeg kan komme op i nærheden af mit gamle fysiske niveau – måske ikke 100 procent, men tæt på.”

Del eller udskriv siden
0 kommentarer