Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Mine kollegaer skal løbe hurtigere

STILLING // Mathilde Halse er ikke kun neurofysioterapeut i Lyngby-Taarbæk Kommune – og repræsenterede Danmark ved sit tredje vinter-OL i februar. Det er kun muligt, fordi hendes arbejdsplads bakker hende op.
Mathilde Halse, neurofysioterapeut og curlingspiller, Lyngby-Taarbæk Kommune og det danske kvindelandshold i curling. Foto: Linda Johansen.

Hvad laver du?

Jeg spiller curling på det danske landshold. Vi er en del af verdenseliten og har lige været til Vinter-OL i Milano Cortina i Italien. Det var mit tredje OL, men det er stadig svært for mig at sætte ord på, hvor stort det er. Det sker kun hvert fjerde år, og det er langt fra alle, der er så heldige at opleve det. Det er simpelthen min barnedrøm, fra jeg var lille og så det på tv. Det bliver ikke større. Jeg er meget investeret i curling. De sidste 12 år har nærmest hele mit liv været indrettet efter curling.

Hvad går curling ud på?

Hvert hold har fire spillere på banen. Det gælder om at sende nogle sten ned mod ‘huset’, som er ringe på isen. Idet man slipper stenen, sætter man den til at rotere, det får stenen til at ‘curle’, så den kan lave en bue ind bag de andre sten nede i huset. Når man fejer med kosten, opvarmes isen, hvilket får stenen til at glide længere eller mere ligeud. Det hold, der kommer tættest på midten af huset, får point, og holdet med flest point vinder kampen. Curling er en meget taktisk sportsgren, meget mere kompliceret end de fleste forstår, og du kan vinde og tabe kampe på de beslutninger, du tager i øjeblikket.

Hvad gør lige netop dig særligt god til curling?

Jeg tror, jeg er god til curling, fordi jeg har en stædighed. Når jeg giver mig i kast med noget, gør jeg det 100 procent. Jeg kommer i forvejen fra et elitemiljø, fordi jeg har været kunstskøjteløber. Jeg havde en russisk træner, som virkelig var streng og som lærte mig disciplin, fra jeg startede som fireårig. Jeg blev ikke pacet hjemmefra, men har pacet mig selv. Der kan være både gode og nederen sider ved at have en træner, som stiller høje krav. Men jeg stiller lige så høje krav til mig selv.

Hvad er dit rigtige job?

Jeg er neurofysioterapeut i Lyngby-Taarbæk Kommune og arbejder med at rehabilitere patienter med neurologiske skader. Det foregår enten i hjemmet hos patienten eller ambulant på vores center. Jeg har også holdtræning. Jeg arbejder hovedsageligt med patienter, der har fået stroke, men det kan også være andre neurologiske lidelser.

Hvordan kan du bruge din faglighed i sporten?

Det er meget normalt med skulderskader i forbindelse med fejningen, for eksempel som overbelastningsskader i starten af sæsonen og knæskader, fordi vi ofte har meget vægt på det ene knæ. Så det er vigtigt med styrketræningen i fitnesscentret, og der har jeg brugt min faglighed til selv at sammensætte et program ud fra min faglige viden om, hvilke muskelgrupper der er vigtige.

Stilling_curling-main2.png
Foto: Linda Johansen.

Hvordan bruger du sporten i dit arbejde?

Som atlet vil jeg altid gerne forbedre og udvikle mig, så jeg er bedre i den næste kamp. Sådan er jeg også som fysioterapeut. Jeg har stor lyst til at læse op på ny faglig viden og bruge mine erfaringer og viden fremadrettet, så jeg altid kan gøre det bedre for den næste borger, jeg møder. Men det er måske bare den person, jeg er.

Hvad er det sværeste ved at balancere arbejde og elitesport?

Det er planlægningen. Jeg vil gerne være til stede i alt det, jeg gør. Både curling, mit arbejde og derhjemme. Så det har været svært i år op til OL, men omvendt har jeg valgt, at det er curling, der er i fokus nu. Og det har der heldigvis været forståelse for. Jeg er gået ned på 29 timer her i år. Det har blandt andet givet mig tid til at træne med holdet to formiddage hver uge. Vi mødes klokken syv om morgenen og træner på isen og i fitness, før vi tager på arbejde. Efter arbejde kan jeg sagtens nå at træne igen.

Hvordan har din arbejdsgiver bakket dig op?

Dansk Idrætsforbund og Team Danmark har støttet mig økonomisk, så jeg kunne gå ned i tid her op til OL. Det har min leder heldigvis været med på. Og mine kollegaer også. De skal løbe hurtigere, hver gang jeg er væk, for mine timer er ikke blevet overtaget af andre. Alligevel synes de bare, at det er mega spændende og spørger ind til, hvordan det er gået, når jeg har været ude til konkurrence. Det er jeg meget taknemmelig for.