Ny viden

Patienterne er påvirket fysisk, mentalt og socialt

Et nyt dansk studie viser, at scapula alata kan have store konsekvenser for den enkelte. Patienterne beskriver isolation, frustration og begrænsninger i hverdagen. Scapula alata er en tilstand, hvor skulderbladet vinger ud fra ryggen, oftest som følge af nedsat funktion af nerven thoracicus longus. Det medfører smerter, svækkelse af musklen serratus anterior, nedsat skulderfunktion og vanskeligheder med at løfte armen.

Forskerne har interviewet 11 patienter i alderen 20 til 59 år om, hvordan det opleves at leve med tilstanden. Patienterne beskriver, at selv simple daglige aktiviteter kan være vanskelige på grund af smerter og nedsat evne til at løfte armen. For mange påvirker tilstanden også deres sociale liv, identitet og trivsel. Tre deltagere var sygemeldt på grund af skulderlidelsen, mens hovedparten ofte måtte justere opgavetyper eller timetal i arbejde eller studier.

Behandlingen omfatter patientuddannelse, specifikke øvelser og ved behov en korrigerende brace, der presser skulderbladet ind på plads.

Studiet peger samtidig på udfordringer i mødet med sundhedsvæsenet. Flere patienter beskriver lange forløb i systemet, før den korrekte diagnose bliver stillet. Forskerne peger derfor på behov for mere viden, klare diagnostiske kriterier og mere standardiseret behandling.

Læs det tilgængelige abstrakt

Kilde: Lyngsøe Hvidberg, K., et al. Exploring the lived experiences of patients with scapula alata: a qualitative study. Disabil Rehabil. 2026 Feb 18:1-11.

Nye anbefalinger for fysioterapi til indlagte patienter

Ældre indlagte patienter over 65 år med faldrisiko bør tilbydes et fysisk aktivitetsprogram under indlæggelsen og henvises til opfølgning ved fortsat faldrisiko ved udskrivelse. Det er en af de 27 anbefalinger, som forskere er nået frem til efter en systematisk gennemgang af 32 kliniske retningslinjer for fysioterapi til indlagte patienter. Anbefalingerne er opdelt efter patientkategorier.

Inden for neurologien er der stærke anbefalinger om, at fysioterapi bør starte inden for 24–48 timer efter indlæggelse, eller så snart patienten er medicinsk stabil. Under indlæggelsen bør rehabilitering for disse patienter være målorienteret og indeholde repetitiv træning. Inden for det kirurgiske speciale er der en stærk anbefaling om, at postoperativ fysioterapi påbegyndes første postoperative dag. Inden for kardiologien er der desuden en stærk anbefaling om, at højrisikopatienter bør monitoreres kontinuerligt under træning.

Læs den frit tilgængelige artikel

Kilde: Plater JC, et al. Development of evidence-based standards for inpatient physiotherapy services: a systematic review and content analysis of clinical practice guidelines. BMJ Open. 2024 Dec

Vækstrelaterede skader kræver fokus på hele spilleren

Der bør tages højde for biologisk modenhed, vækstrater og træningsbelastning, når man ønsker at mindske risikoen for skader hos unge fodboldspillere. Samtidig bør behandling af skader have fokus på hele mennesket. Det er budskabet i en ny dansk statusartikel i Ugeskrift for Læger.

Gradueret træning, hvor belastningen justeres inden for smertegrænsen, er et centralt element, men kan ikke stå alene. Spillerens kost, søvn og mentale trivsel har betydning for restitution, performance, skadesrisiko og rehabilitering.

Op mod hver tredje fodboldspiller indtager for lidt energi gennem kosten. Det kan påvirke både præstation og helbred og øger samtidig risikoen for knogleskader. Under en skadeperiode er det desuden vigtigt at fastholde spillerens tilknytning til holdet, blandt andet ved at lade spilleren deltage i aktiviteter med lavere belastning og fortsat have en rolle på holdet.

Læs den frit tilgængelige artikel

Kilde: Rudbæk T. et al. Vækstrelaterede skader hos børne- og ungdomsfodboldspillere. Ugeskr Læger 2026;188:V04250256.