Lær at genkende skrøbelighed hos ældre

Artiklen har været bragt i tidsskriftet iPRAKSIS nr 3, august 2024, og bringes med tilladelse fra forfatterne og redaktionen.

Sundhedstilstanden er blevet markant bedre, og vi er blevet væsentlig bedre til at behandle sygdomme – derfor lever vi længere, både internationalt og i Danmark. I takt med at vi bliver ældre, vil flere af os udvikle kroniske sygdomme. Det kan skyldes ydre påvirkninger, arvemassen og leveforhold. Alder i sig selv er den største risikofaktor for sygdom. Den normale aldring medfører, at vores organers funktion falder, i takt med at vi lever vores liv. Fra 25-årsalderen frem til vi bliver 80 år, vil muskelmassen, lunge-, hjerte- og nyrefunktionen være halveret. Kroppens reservekapacitet bliver således nedsat, og vi vil alle have færre ressourcer at kompensere med, når vi bliver syge i en høj alder.

Men det er slet ikke ligegyldigt, hvor godt vi passer på os selv. Efterhånden som mennesker bliver ældre, og organfunktionen falder, stiger variationen mellem individer. To kronologisk 80-årige kan være meget forskellige biologisk og reagerer ikke ens på sygdom. Rammer en banal infektion, kommer den ene sig hurtigt efter sygdom, mens den anden oplever et større funktionstab, bliver sengebunden, småtspisende, forvirret og pludselig afhængig af andre for at klare sig.

Denne forskel kan forklares med begrebet frailty (skrøbelighed). Mennesker er skrøbelige, når selv mindre helbredsforværringer kan medføre betydelig risiko for voldsomme og til tider irreversible skader på sundhedstilstanden.