Ny viden

Strækøvelser nedsætter smertesensitivitet

Seks ugers regelmæssige udspændingsøvelser giver lavere sensitivitet overfor smerte. Det gælder både lokalt, i området hvor musklerne er blevet udspændt, og i resten kroppen.

Det viser et nyt dansk studie, hvor forskerne inkluderede 26 raske voksne og satte dem til at lave daglig udspænding af hasemuskulaturen i begge ben i seks uger. Deltagerne skulle lave øvelsen til mærkbart ubehag/stræk og holde det i 30 sekunder, efterfulgt af mindst 30 sekunders pause, og så en gentagelse mere.

Forskerne målte smertesensitiviteten ved at påføre et tryk ind i musklen, indtil trykket opleves som smerte. Metoden kaldes pain pressure threshold og er et anerkendt mål for smertesensitivitet. Hvor stort et tryk man kan klare, før det gør ondt, er et udtryk for, hvor sensitiv man er overfor smertestimuli. Målingerne blev foretaget lokalt i nærheden af den udspændte muskulatur (i m. tibialis anterior), og på overarmen (i m. deltoideus), for at måle den generelle smertesensitivitet i kroppen.

Resultaterne viser, at smertesensitiviteten blev reduceret både lokalt og generelt efter seks ugers udspænding. Deltagerne kunne klare 37 procent større tryk på underbenet og 19 procent større tryk på overarmen, før det gjorde ondt. Denne forbedring blev bevaret fire uger efter, at deltagerne stoppede med øvelserne.

Forfatterne angiver, at studiets resultater understøtter rationalet for at inddrage strækøvelser i rehabiliteringen for patienter, der oplever nociceptive (ved vævsskade), nociplastiske (uden kendt fysisk årsag) og neuropatiske (smerter fra nervevæv) smerter. Der er dog behov for yderligere forskning for at undersøge langsigtede virkninger af strækøvelser og for at sammenligne med ingen behandling i kliniske populationer.

Kilde: Støve MP et al. The effect of six-week regular stretching exercises on regional and distant pain sensitivity: an experimental longitudinal study on healthy adults. BMC Sports Science, Medicine and Rehabilitation (2024) 16:202

Læs det frit tilgængelige studie

Robotassisteret træning gav ikke ekstra effekt

Svækkede muskler i hofter og ben er et almindeligt problem hos personer med svære rygmarvsskader, og den begrænsede mobilitet går ud over livskvaliteten. Danske forskere har derfor testet, om en robot, der bevæger og støtter benet, kan hjælpe patienter med svære rygmarvsskader. Patienterne fik dog kun en lille fremgang og ikke større end det, de opnår ved vanlig træning.

Studiet var et pilotprojekt med tolv personer med svære rygmarvsskader, hvor den ene side af kroppen blev tilfældigt udvalgt til at modtage ekstra træning med robotten, mens den anden side fik vanlig træning. Træningen i robotten bestod af 60 gentagelser af hoftebøjning tre gange om ugen i otte uger.

Robotenheden understøttede vægten af benet, mens hoften blev bevæget. Fysioterapeuten kunne indstille robotenheden til at hjælpe eller give modstand på deltagernes bevægelse, baseret på deres styrke.

Kilde: Sørensen SL et al. A robotic-assisted intervention (ROBERT®) to enhance muscle strength in the hip flexor muscles following spinal cord injury: A pilot within-person randomized controlled trial. The Journal of Spinal Cord Medicine, 2025, 1–13.

Læs det frit tilgængelige studie

Læs nyhed om studiet

Evidensen peger på træning

Greater trochanteric pain syndrome (GTPS) er en international samlebetegnelse for smertetilstande, som er lokaliseret omkring trochanter major og kan give laterale hoftesmerter.

Danske forskere har gennemgået forskningen på området for at undersøge, om træning har effekt på tilstanden. De inkluderede seks lodtrækningsforsøg med i alt 733 deltagere. Studierne sammenlignede træningsinterventioner med “snydetræning”, ingen indsats, steroidindsprøjtning, chokbølgebehandling eller en mindre intensiv træningsintervention.

Resultaterne viste, at træningen reducerede hoftesmerterne, bedrede patienternes funktionsniveau, og at patienterne oplevede en større forbedring end kontrolgrupperne.

Træningen i studierne var overvejende hjemmetræning, som blev suppleret med superviserede sessioner. Programmerne bestod primært af funktionelle øvelser i et til fire sæt med fem til 20 gentagelser. Varigheden af interventionerne var otte til 12 uger, og deltagerne trænede en eller to gange hver dag.

Forfatterne konkluderer, at træningen er effektiv, billig og uden alvorlige bivirkninger. Derfor understøtter studiet træning som førstevalgsbehandling til patientgruppen. Dog er resultaterne baseret på få studier, og der er lav tiltro til evidensen, så der er også brug for mere forskning.

Kilde: Kjeldsen T, et al. Exercise compared to a control condition or other conservative treatment options in patients with Greater Trochanteric Pain Syndrome: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Physiotherapy, 2024, (123), 69 - 80

Læs det frit tilgængelige studie