Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Dyre og selvfinansierede kurser hindrer en kritisk tilgang til koncepterne

Koncepterne skal ud af de lukkede kursusmiljøer og ind på grunduddannelsen og kandidatuddannelsen i fysioterapi. Det mener cand. scient., ph.d. Anders Nedergaard, der tager bladet fra munden i et blogindlæg.

Har fysioterapifaget et problem? Ja, mener cand. scient., ph.d. i muskelbiologi Anders Nedergaard, der på sin blog, krop.blog.dk, skriver indlæg om sundhed, livsstil og om det vanskelige møde mellem forskning og praksis.

Anders Nedergaards blogindlæg

Læs indlægget ”Har fysioterapifaget et problem?” fra 26. april. Gå til kropblog.dk 

Her tager Anders Nedergaard i et indlæg fra april fat i fysioterapeuters brug af forskellige skoler eller koncepter, der ofte læres på ”dyre og lukkede kurser”. Problemet er, mener han, at mange af fysioterapeutens kompetencer stammer fra en selvfinansieret kursusfære i stedet for i en uafhængig og forskningsbaseret institution”.

Med sit indlæg taler Anders Nedergaard sig ind en diskussion om evidensbasering og brug af koncepter, som blandt andre den norske forsker Kari Bø, der i forbindelse med Danske Fysioterapeuters Fagfestival 2006 udtalte, ”at tvivlsomme teorier og koncepter ikke må styre praksis” (faktaboks). Samme emne, men i relation til neturodynamik, tager fysioterapeut og ph.d. Jakob Lorentzen fat på i dette nummer af Fysioterapeuten (side?).

Studerende er ikke gode nok

Anders Nedergaard har som forsker på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital og som medlem af redaktionspanelet i Dansk Sportsmedicin kontakt med både fysioterapeutstuderende og fysioterapeuter på forskningsniveau.

”Jeg har hæftet mig ved, at fysioterapistuderende føler, at de for at kunne komme ud at praktisere som fysioterapeuter er afhængige af en dyr selvfinansieret efteruddannelse som Mulligan, McKenzie og osteopati mv. Allerede før de er færdige som fysioterapeuter mener de, de ikke er gode nok. Men når de ikke gennemgår koncepterne på grunduddannelsen, får de heller ikke diskuteret det teorigrundlag, som koncepterne hviler på, og det er et stort problem”, siger Anders Nedergaard.

Han er heller ikke sikker på, at man på kandidatuddannelsen i fysioterapi på Syddansk Universitet forholder sig til koncepterne. Der er ofte på universiteterne en berøringsangst over for det ikke-evidensbaserede, men her bør de faglige miljøer i fysioterapi ikke holde sig tilbage, mener han.

Behov for en kritisk tilgang

Det er svært at være kritisk, hvis man har lagt mange penge og megen energi i at tilegne sig et koncept. Faren er ifølge Anders Nedergaard, at fysioterapeuten let kommer til at se alle problematikker ud fra den metode, de har betalt i dyre domme for at lære.

”Lægerne kender ikke koncepterne og ved derfor ikke, hvilken form for fysioterapi patienten får. Hvis fysioterapi ikke virker – kunne det tænkes, at patientens diagnose ikke passede til det koncept, fysioterapeuten benytter”, siger Anders Nedergaard.

”Grundlæggende mener jeg, at viden har det bedst ved at komme ud i det offentlige rum og ikke lukket ind i et lukket privat kursusmiljø. En seriøs profession som fysioterapi skulle nødigt havne i samme grøft som visse alternative behandlingsmetoder som for eksempel Z-health, der benytter helt specielle forskningsmodeller til at underbygge konceptet og hvor kurserne og kursusmaterialet ikke er tilgængeligt for andet end en eksklusiv gruppe”, siger Anders Nedergaard.

Selv om han af gode grunde ikke kender til teorierne bag alle koncepterne, er han bange for, at flere af dem ikke baserer deres forklaringsmodeller på viden fra forskningen. ”Jeg har for eksempel som humanbiolog forsket i muskler og fascier og kan slet ikke genkende de fysiologiske forklaringer, der er til behandling med myofascial release”, siger Anders Nedergaard.

At fysioterapeuter selv er klar over problemet med koncepter i fysioterapi er Anders Nedergaard ikke i tvivl om. ”Jeg har ikke fået klager fra fysioterapeuter over mit blogindlæg. Tværtimod. Flere fysioterapeutstuderende har kontaktet mig og jeg kan se, at mit blogindlæg er videresendt mere end 100 gange af studerende, der har haft lyst til at dele indlægget med andre”, siger Anders Nedergaard.

 


Anders Nedergaard, ph.d.

Del eller udskriv siden
20 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Jens Olesen

    Kære Jonathan,
    Dejligt at høre at vi begge tænker videnskabeligt;-)

    Du tager helt fejl af at den bio-psyko-sociale model er det ICF ønsker at udtrykke.
    Læs mit indlæg andet sted her på siden omkring dette.

    ICF er netop et udtryk for en skabs- biomedicinsks diskurs der giver sig ud for at være helhedsorienteret uden videnskabelig belæg i nogen af paradigmerne for nogle af delene.
  • Jonathan Comins

    Har først nu læst Anders' artikel, som startede hele denne debat. Den er "spot on". Tænk at kvantitativ fordybning på højeste plan og brug af kvantefysiske målemetoder ikke helt stemmer overens med Myofacial Release! Som jeg faktisk var "god" til som kliniker, synes jeg selv og de patienter jeg behandlede...
  • jonathan comins

    Kære Jens og Jasper (længe siden Jasper, godt at se du trives endnu),
    Jeg vil bare understrege, at jeg er enig med jer på jeres efter min mening vigtigste udsagn. Det kliniske blik er det allervigtigste, med patienten, i selve situationen. Man kan heller ikke lave statistik på nuet. Min pointe, som er baseret på erfaringer jeg har haft de sidste ca. 7 år, er at statistikeren (og statistik) er guldværd at have med som sparringspartner, når man generelt vil tage stilling til grundlaget for sin praksis. Statistikere er meget dygtige mennesker af kød og blod. Jeg kan ærgre mig over at mange behandlere og undervisere i kliniske fag simpelthen fornægter hvad de kan gør for os. Stort set alle medicinske phd-studerende tager alt hvad de kan få af statistisk analysekurser. Det har jeg også gjort, og er både glad for det, men også forvirret på et højere niveau. For selv om der er mange læger, som måske ikke er så begejstret for de strenge krav dikterede af EBM, så er det stadig grundlaget for deres virke. Og Jens, den bio-psykosociale model er en glimrende teoretisk ramme for klassificering af funktions- og deltagelsesproblemer. Det er faktiske ICFs intention. Det Behovsbaserede (Needs-based model) er en anden. Man kan bare ikke bruge dem som måleredskaber. Jeg har sat stor pris på udvekslingen med jer.


  • jonathan

    Ja det gælder muligvis, såfremt der en uoverenstemmelse, dvs. man ikke kan komme frem til et rationalt svar. Det forudsætter, at man har udtømt sine muligheder og ikke blot sprunget over fordi det er nemmere at bruge ord og floskler. Videnskaben skal danne fundamentet og ikke omvendt. Begreber som "helbredelse" skal kunne påvises at eksistere, hvis de skal komme i centrum, eller et eller andet sted i et referencesystem. Er patienten blevet bedre? Det forudsætter at man har operationaliseret at han havde det mindre godt. I husker vel nok Fagans Nomogram, ikke?
  • Jens Olesen

    Helt rigtigt.

    Forudsat at den udførende fysioterapeut selv sammen med patienten bestemmer hvad de mener bedst skaffer overlevelse. Og bruger videnskabens råd når det er nødvendigt til, at kvalificere deres beslutninger.
    I den rækkefølge og ikke omvendt.
  • Jasper Holm

    Jeg får lyst til at komme med et citat fra et helt andet felt, hvor der er meget tydelige effektmål, nemlig slagmarken (folk dør eller overlever). Citatet bruges i militær undervisning, men kan måske overføres til denne debat:
    "Hvis der er uoverensstemmelse mellem kortet og terrænet, er det terrænet der har ret!"

    Jeg mener at eksistensberettigelsen for vores fag er at sætte patientens helbredelse i centrum. Det kræver både at vi møder patienten hvor han/hun er, og samtidig reflekterer kritisk over egen praksis, for at sikre fagets og vores egen udvikling. Hvis vi oveni tilsætter lidt ydmyghed overfor vores (om)verden, og erkender at vi ikke ved alt, så tror jeg vi har en opskrift på en god fysioterapeut.
  • jonathan

    Objektiv videnskab er bare religion? Hvad er religion så? Ak ja, kvantefysik! Plancks konstant: 6,6 * 10-34 = 00000000000000000000000000000000006,6
    Det er altså sandsynligheder (p-værdier) på ditte niveau, der har skabt dette medium, vi kommunikerer igennem. Ikke denne nytteløse dialog, som gør jeg bliver sur på mig selv, fordi jeg ikke laver det skal... suk!
  • Jens Olesen

    Dejligt - så har vi fået slået fast at sundhedsvidenskab handler om en speciel slags - objektiv - tro, jeg havde nær sagt religion.

    Jeg har nu altid troet mere på patienten end forskerne. Videnskab skal forbedre praksis - når jeg er tvivl herom tror jeg mere på min praktiske viden og erfaring samt især patienten.



  • Svend B. Carstensen

    Tak for et klogt svar, Jonathan! "Det handler om, hvor meget man kan stole på det, man tror..." :-)
  • jonathan

    Kære Svend,

    Jo mere "floffige" vores modeller (metoder) er, som vi bruger til at måle effekten af en intervention på en given patologi, jo større usikkerhed om svaret. Evidensen er nemlig sandsynligheden for at vi konkluderer rigtigt. Det handler om, hvor meget man kan stole på det man tror, tror jeg nok ;-) Og så er det faktisk ret dejligt at dokumentere ting, synes jeg. Og hvis vi ikke gør det som fysioterapeuter, så holder evidensen ikke, og før eller senere bliver grundlaget således fjernet.
Se flere
Indsend kommentar