Individuelt tilpasset træning og patientuddannelse gavner multisyge

I Danmark lever cirka 1,2 millioner mennesker med flere kroniske sygdomme og defineres dermed som multisyge. De kan for eksempel have diabetes og artrose, eller hjertesygdom og depression. Multisygdom er en af de største udfordringer for sundhedsvæsenet i dag. Det skyldes blandt andet, at sygdommene typisk behandles enkeltvis, i hver sin del af sundhedsvæsenet, uden koordinering imellem specialerne. Derfor kræver det en stor indsats for patienterne at passe deres aftaler i sundhedsvæsenet og håndtere medicin og anden behandling. Mennesker med multisygdom har øget risiko for at dø tidligt, blive indlagt på sygehuset og få nedsat livskvalitet og depression. Men der mangler viden om, hvordan man bedst hjælper denne voksende patientgruppe. Træning og fysisk aktivitet har dokumenteret effekt på mindst 25 kroniske lidelser, og det er derfor oplagt, at det potentielt kan være en del af løsningen.

Formål og metode

Derfor har en dansk forskergruppe, med fysioterapeut og professor Søren Thorgaard Skou i spidsen, sat sig for at undersøge, om en intervention med 12 ugers individualiseret træning og patientuddannelse kan forbedre livskvaliteten hos patientgruppen. Desuden ville forskerne undersøge, om det var sikkert for patienterne at deltage i træningen.

Deltagere

Forskerne rekrutterede 228 patienter med multisygdom, med en gennemsnitsalder på 70 år. De blev rekrutteret fra almen praksis og flere psykiatriske og somatiske hospitalsafdelinger i Region Sjælland. Patienterne skulle have mindst to af følgende diagnoser: knæ- eller hofteartrose, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjertesygdom, forhøjet blodtryk, type 2-diabetes og depression. Deltagerne havde i gennemsnit syv forskellige diagnoser; nogle havde endda helt op til 19 samtidige sygdomme.

Interventioner

Patienterne blev ved lodtrækning fordelt i to grupper. Begge grupper fortsatte deres vanlige behandling med hensyn til f.eks. medicin, kontroller ved praktiserende læge, speciallæger osv.

Deltagerne i interventionsgruppen fik et 12 ugers individuelt tilpasset forløb. Forløbet startede med en times samtale hos en fysioterapeut, hvor de sammen satte et personligt mål for forløbet. Derefter fulgte to sessioner på en halv time med patientuddannelse om ugen, efterfulgt af en times træning hver gang.

Uddannelsen havde fokus på at styrke patienternes egenhåndtering af deres sygdom gennem undervisning i smerte, fysisk aktivitet, adfærdsændringer, mindfulness, mental sundhed, åndedræt, symptomhåndtering, søvnproblemer, afspænding og meget mere. Den fysiske træning bestod af et fastlagt træningsprogram med individuel tilpasning af intensitet, sværhedsgrad og typen af øvelser og mulighed for selv at vælge noget af indholdet.

Effektmål

Forskerne valgte ‘forbedring af livskvalitet’ som det vigtigste mål med indsatsen. Dette var udpeget som det vigtigste af patienterne og i tidligere videnskabelige studier. Livskvalitet blev målt med spørgeskemaet EQ-5D-5L, som spørger ind til bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ubehag og angst/depression. For hvert område fik patienterne fem svarmuligheder. Ved spørgsmålet om bevægelighed kan der f.eks. svares: ‘Jeg har ingen problemer med at gå omkring’, ‘Jeg har lidt/moderate/store problemer med at gå omkring’ eller ‘Jeg kan ikke gå omkring’.

Derudover blev deltagernes funktionsevne testet med rejse-sætte-sig test og 6 minutters gangtest. De blev testet ved opstart og igen efter 4 og 12 måneder. Efter 12 måneder blev patienterne desuden bedt om at vurdere, om deres symptomer var på et acceptabelt niveau.

Resultater

Patienterne, der deltog i forløbet med træning og patientuddannelse, opnåede en større forbedring af livskvalitet end kontrolgruppen, og forbedringen blev fastholdt efter et år. I kontrolgruppen var der et fald i livskvalitet i løbet af det år.

Der var desuden en signifikant større effekt på selvvurderet helbred i interventionsgruppen, men ellers ingen signifikante forskelle på de øvrige effektmål. Generelt klarede interventionsgruppen sig lidt bedre end kontrolgruppen. Efter et år var der desuden flere, der vurderede deres symptomer som acceptable: 55 procent i interventionsgruppen mod 40 procent i kontrolgruppen. Dem, der ikke syntes, at symptomerne var acceptable, blev spurgt, om de syntes, behandlingen havde fejlet. Det svarede 18 procent i interventionsgruppen og 44 procent i kontrolgruppen ja til.

Deltagelse og sikkerhed

Det var muligt at få patienter med multisygdom til at gennemføre forløbet med træning og patientuddannelse. Omkring 75 procent af deltagerne gennemførte mindst 18 af de planlagte 24 sessioner, hvilket blev defineret som acceptabel deltagelse.

Der var ingen tegn på, at træningen medførte skader eller på anden måde var risikabel for patientgruppen. I projektperioden opstod der en række alvorlige helbredsproblemer i begge grupper, f.eks. nyopstået lungesygdom, cancer og hjertetilfælde, men lidt færre i træningsgruppen end i kontrolgruppen (36 hændelser mod 48).

Konklusion og perspektiver for praksis

Forfatterne konkluderer, at individualiseret træning og patientuddannelse forbedrer livskvaliteten mere end vanlig behandling alene, uden at øge risikoen for alvorlige bivirkninger. De vurderer, at de nye resultater, sammenholdt med den eksisterende forskning, understøtter anbefalingen om træning som behandling af kroniske sygdomme og multisygdom. Fremadrettet arbejder forskergruppen med at undersøge andre helbredsmæssige og samfundsøkonomiske effekter af forløbet og at få implementeret træning og patientuddannelse, så flere mennesker med kronisk sygdom og multisygdom kan få gavn af det.