Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Svenske retningslinjer for anal sphincterruptur

Om retningslinjer for anal sphincterruptur og effekten af mindfulness.

I forbindelse med en fødsel kan der opstår skader i form af bristninger af større elle mindre sværhedsgrad. Skaderne inddeles i fire sværhedsgrader, hvor grad 3 og 4 omfatter skader på den anale sphincter:

  • Grad 3: Ruptur af den anale sphincter
  • Grad 4: Grad 3 ruptur med involvering af analmukosa (slimhinde)

Prævalensen af sphincterruptur i Danmark blev i 209 opgjort til 5 procent hos førstegangsfødende og 1,5 procent hos flergangsfødende. De mest almindelige symptomer er: inkontinens for luft, afføring og smerter ved samleje og smerter omkring perineum. En gruppe svenske fysioterapeuter har med udgangspunkt i en litteraturgennemgang på området udarbejdet retningslinjer for den fysioterapeutiske behandling. Inklusionskriterierne var alle artikler omkring den fysioterapeutiske behandling af kvinder med anal inkontinens efter fødsler og af kvinder og mænd med anal inkontinens af anden årsag. Der blev søgt i PubMed, Cochrane-databasen, PEDro, CINAHL og AMED (Allied and Complementary Medicin).

Søgningen blev afsluttet i 2012. Derudover blev der suppleret med en gennemgang af referencelister fra relevante nyere artikler. Der blev identificeret 480 artikler, hvoraf de 20 (15 rct-studier) blev udvalgt til yderligere gennemgang. Man fandt ingen studier, der havde undersøgt den fysioterapeutiske intervention på sygehuset, og der foreligger ingen studier, der har undersøgt den fysioterapeutiske opfølgning 6-8 uger efter fødslen. Der blev identificeret fem artikler af meget begrænset evidensstyrke, der har set på den fysioterapeutiske rådgivning og træningsinstruktion. Syv artikler omhandler bækkenbundstræning som behandling i kombination med andre behandlingsmetoder. Resultater fra disse studier viser, at der er begrænset evidens for bækkenbundstræning. Afrapporteringen af træningens indhold i disse studier er mangelfuld. 13 artikler har set på biofeedback. Studierne har modstridende resultater, har ikke kun undersøgt biofeedback i forhold til kvinder efter en fødsel, og opfølgningstiden er i flere studier meget kort. Der blev identificeret seks studier, som har undersøgt effekten af anal elstimulation, hvoraf det ene har inkluderet både mænd og kvinder. Selv om litteraturgennemgangen ikke finder klar evidens for den fysioterapeutiske behandling, behøver det ifølge forskerne ikke at betyde, at en given behandling ikke har effekt.

Gennemgangen finder ikke en klar evidens for bækkenbundstræning, men en gennemgang af internationale retningslinjer for behandling at anal inkontinens viser, at bækkenbundstræning spiller en central rolle i behandlingen.

Dette studies forskere har ud fra litteraturgennemgangen og en udredning af den almindelige praksis på området, i Sverige og internationalt, udarbejdet svenske retningslinjer for fysioterapi til kvinder med anal inkontinens efter en fødsel. I retningslinjerne anbefales det, at fysioterapeuten i det akutte stadie informerer kvinderne om skaden og bækkenbundens anatomi, informerer om fysisk aktivitet og tarmfunktion. I dette stadie anbefales kvinderne i de første seks uger gang som fysisk aktivitet. Bækkenbundstræningen skal bestå af lette knib med fokus på anus. Styrketræning under smertegrænsen anbefales efter ca. fire uger. Efter 6-8 uger anbefales det, at fysioterapeuten følger op på behandlingen i den akutte fase med yderligere information og en fornyet gennemgang af skadens art og bækkenbundens anatomi.

Kvinderne tilrådes at genoptage den vanlige fysiske træning. Fysioterapeuten gennemfører en vaginal/anal undersøgelse og optager fornyet anamnese. Fysioterapeuten sikrer sig desuden, at bækkenbundstræningen udføres korrekt. Der udarbejdes et målrettet bækkenbundsprogram ud fra de palpatoriske fund. Kvinderne skal træne dagligt i 4-6 måneder, hvorefter de overgår til vedligeholdende træning.

Torell K, Neymark Bachmeier H. Obstetrisk analsfinkterruptur – fysioterapeutiske retningslinjer. Fysioterapi 2, (2014), p. 32-37.

 

Ingen effekt af mindfulness på livsstil

Et hollandsk studie har undersøgt, om et tilbud om mindfulness på arbejdet, opfølgning med e-coaching, opfordring til spadsereture og fri frugt forbedrede livsstilen hos medarbejdere i to hollandske forskningsinstitutioner. 257 ansatte indgik i undersøgelsen. Gennemsnitsalderen var 46 år. 67 procent af de inkluderede var kvinder, og 60 procent havde en BMI mellem 18,5-21. De inkluderede blev randomiseret til interventionsgruppe og kontrolgruppe.

Begge grupper fik et link til en speciel side på intranettet med information om sund livsstil. Interventionsgruppen fik herudover informationer om selve interventionen, der forløb over et halvt år. Interventionen bestod i 8 ugers mindfulness træning på arbejdspladsen med hjemmeøvelser fulgt at otte sessioner med e-coaching (coaching via e-mail).

Hjemmetræningen bestod af mindfulness-øvelser i 30 minutter fem dage om ugen. De inkluderede fik en cd med guidede meditationsøvelser og et hæfte med eksempler fra dagligdagen, der viste, hvordan de kunne gennemføre træningen på arbejdspladsen.

Træningen blev ledet af trænede mindfulness-instruktører. I forbindelse med en af de sidste træningssessioner i mindfulness blev de inkluderede bedt om at udarbejde en personlig plan for, hvilke tiltag de ville gennemføre for at få en mere sund hverdag. Planen blev sendt til en coach, der fulgte op med otte email-konsultationer. I interventionsperioden blev der stillet fri frugt og udskårne grøntsager frem for de inkluderede. Der blev desuden givet ideer til gåfrokost-ruter på intranettet. Deltagerne i studiet udfyldte et spørgeskema efter et halvt og efter et helt år.

Studiet viste ingen effekt af interventionen på sundhedsparametre som indtagelse af frugt og grøntsager eller på BMI. Det kan blandt andet skyldes, mener forskerne, at de inkluderede allerede ved inklusionen havde en tilstrækkelig sund livsstil. Kvinder i kontrolgruppen mindskede i interventionsperioden den stillesiddende periode. Der blev ikke fundet effekt af mindfulness på graden af fysisk aktivitet og indtagelse af frugt. Forskerne mener, at den manglende effekt af interventionen skyldes, at den inkluderede gruppe bestod af raske forsøgspersoner.

Tidligere studier har fundet effekt af mindfulness, men til grupper af mennesker, der led af overvægt. Der var i studiet få inkluderede, der led af overvægt og de fleste indtog dagligt frugt og grøntsager til frokost. Studiet finder ingen effekt af mindfulness på arbejdspladsen på hverken frugtindtag, øgning i fysisk aktivitet eller prioritering af gåfrokost-ture. Forskerne anbefaler, at kommende undersøgelser inddrager andre parametre i undersøgelse af mindfulness som metode til at ændre livsstil, og at der udvikles et pålideligt spørgeskema til at afdække den stillesiddende adfærd på arbejdspladsen.

Berkel J, Boot CRL, van der Beek AJ. Effectiveness of a worksite mindfulnessbased multi-component intervention of lifestyle behaviors. Int J Behav Nutr Phys Act. 2014;11:9.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar