Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Debatindlæg: Vi mangler sult i paradis

Optaget på fysioterapeutuddannelserne er steget voldsomt det sidste år, og vi vil snart opleve fysioterapeuter, der får svært ved at få arbejde. Det er synd for den enkelte, men rigtig godt for standen

Vi har i mange år været en forkælet faggruppe, som uden problemer kunne få arbejde den dag, vi træder ud fra uddannelsen. Og jeg vil vove den påstand, at det har været en sovepude, som har gjort fysioterapeuter kræsne og svært selektive, når de skulle vælge job. Vi har simpelthen ikke været sultne i paradiset.

Begrebet ”Sult i Paradis” er titlen på en bog af Rasmus Ankersen (jeg kan kun anbefale bogen).  Rasmus beskriver, hvordan det er svært at bevare sulten, når det går godt. Som et eksempel har det succesrige fodboldhold svært ved søge det sublime – at fortsætte med at forbedre og optimere holdets præstationer.

Det samme fænomen ses indenfor erhvervslivet. Lego var i mange år et flagskib i dansk erhvervsliv og kunne næsten gå på vandet.  Lego’s ledelse indså, at de blev nødt til at (gen)opfinde udfordringen, hvis de forsat skulle udvikle virksomheden. I stedet for at sammenligne sig med legetøjsindustrien, hvor de allerede var langt den største spiller, er Lego begyndt at opfatte sig som et underholdningsprodukt og skal derfor måle sig op mod firmaer som Apple og Disney. På den måde kom Lego igen bagerst i feltet, og må nu konstant kæmpe for at kunne matche ”konkurrenterne”. Og sikke en forskel, det har gjort! Lego fremviser det ene pragtregnskab efter det andet.

Hvem gider at arbejde med hverdagsrehabilitering

Danske fysioterapeuter har på samme måde behov for at genfinde sulten. Vi er ikke innovative og kreative nok. Langtfra. Et aktuelt eksempel er hverdagsrehabilitering. Hverdagsrehabilitering opstod for et par år siden som et nyt arbejdsområde. Kommunerne skulle til at genoptræne patienter i eget hjem for at reducere behovet for hjemmehjælp. Umiddelbart et oplagt fysioterapeutisk arbejdsområde. Men der var bare ingen eller kun meget få fysioterapeuter, der tog ejerskab af dette nye arbejdsområde. Ikke fordi vi mangler kompetencerne, men blot fordi vi ikke var sultne – eller mere præcist vi har ikke behov for at opsøge nye arbejdsområder. Nu sidder ergoterapeuterne tungt på området, og de gør det så godt, at dette område må anses som tabt for fysioterapeuter.

Fysioterapeuter kan miste livsstilsområdet

Lige nu står danske fysioterapeuter overfor en ny mulighed. Samfundet er ved at drukne i patienter med livsstilsrelaterede sygdomme, og forskningen viser at ”exercise is medicine” for disse patienter. Men hvem skal stå for dette område i fremtiden?

Foreløbig har ingen faggruppe taget patent på livsstilsområdet, men jeg tror DESVÆRRE, arbejdsopgaven går til kandidater fra idrætsuddannelsen på universiteterne. Det er nemlig svært at få arbejde som fysiolog, og fysiologerne har de nødvendige træningsmæssige kompetencer. Fysioterapeuter er formentlig bedre til at løfte opgaven, men gider vi? Vi har det jo godt, og hvorfor skal vi bruge energien på at kæmpe for dette nye område? Sulten mangler!

Derfor skal der uddannes flere fysioterapeuter. Flere end der kan absorberes i de traditionelle stillinger.

Fremtidens leder – har hun fysioterapeutisk baggrund?

Hvis vi skal gøre os gældende i fremtidens sundhedsvæsen, skal vi have placeret fysioterapeuter i ledende roller. Sygeplejersker har set behovet, og de sidder allerede i mange centrale lederstillinger. Hvor er fysioterapeuterne? Vi har behov for, at der sidder veluddannede ledere med en fysioterapeut i hjertet.

Det kræver, at fysioterapeuter uddanner sig i den retning og giver slip på patientbehandlingen.

Har vi forudsætningerne? Ja i høj grad. Det er usandsynlig svært at komme ind på fysioterapeutuddannelsen, og det har det været i mange år. De, som starter på uddannelsen, kommer med nogle af de højeste snit fra gymnasiet. Vi kan sagtens klare os på efteruddannelser eller i overbygninger. De nye kandidatuddannelser kan være med til at give fysioterapeuter det nødvendige kompetenceløft for at gøre sig gældende indenfor de nye arbejdsområder.

Sult skal skabe behovet og innovationen. Derfor skal vi glæde os over, at vi oplever et pres fra nyuddannede fysioterapeuter med bachelor- og kandidatbaggrund om at komme i arbejde. Ikke alle kan få arbejde som fysioterapeuter, men med deres flid og forudsætninger kan de åbne dørene for nye arbejdsområder. Og det er der i høj grad brug for.

Velkommen til sulten!

Ref: Rasmus Ankersen, Sult i Paradis. ISBN-13:9788771480283, forlaget Turbulenz


Del eller udskriv siden
4 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Kenneth Schelde Andreasen

    Fremtidens fysioterapeut kunne måske se sit fag
    ind i sammenhænge med andre fagområder for at
    udvikle nye forretningsideer. Måske suppleret med
    en ny uddannelse fra universitetet eller CBS ?
  • Camilla Arent

    Frederiksberg kommune gider hverdagsrehabilitering med både ergo- og fysioterapeuter!!
    Vi er vokset fra 2 terapeuter til 10 på 2 år og heriblandt er der lige mange fysioterapeuter som der er ergoterapeuter. De supplerer hinanden godt og har stor faglighed bag sig. De to faggrupper arbejder begge tværfagligt og har den motiverende samtale som basis sammen med COPM. Vi ser mere på de faglige og personlige ressourcer end uddannelsesretning. Fysioterapeuterne har absolut fundet en god plads indenfor hverdagsrehabilitering!
  • Jens Olesen


    Samt måske også professor i kulturantropologi, ledelse og sociologi samt politologi?

    Hvis lommefilosofi logikken i øvrigt skulle holde med at vi i mange år har været en forkælet faggruppe med jobsikkerhed - hvad siger logikken så om alle de arbejdsløse humanistiske akademikere? Skal de lave HK arbejde, feje gader osv.

    Og som gammel chefterapeut og leder kan jeg tilføje - at jeg personligt ikke tror det har nogen som helst overordnet betydning i det lange løbe i dagens ultraliberale new puclic management diskurs om fysioterapeuter er ledere. En kompetent leder har muligvis betydning på den enkelte arbejdsplads og for den enkelte medarbejder men i et overordnet perspektiv er der - mig bekendt - desværre ingen fys ledere der er med til at sætte en dagsorden. Andet end at udføre den ene sparerunde efter den anden. Det er jo også en slags udvikling...

    Hvis jeg også skal være lidt enøjet i mine betragtninger ;-)

    Jeg synes også vi skal have lidt flere videnskabeligefakta på bordet i denne diskussion. Det tror jeg måske i virkeligheden også er Henning Langbergs intention.
  • Morten Topholm

    Stort tillykke til Henning Langberg! Jeg var simpelthen ikke klar over at du også var blevet professor i samfundsøkonomi, men det må jeg jo formode siden du som skriver en artikel om arbejdsløshedstallene og de gavnlige virkninger de vil have på vores fag og faglige udvikling, og underskriver indlægget med professor!

    Spøg til side - alle har ret til at have en holdning, og et politisk ståsted, men indpakning er ikke iorden.
    Jeg formoder at fagbladet følger op ved at finde nogle af alle de arbejdsløse, som er velsignet af det forøgede optag, og som aldrig har været i job, eller kun sporadisk og giver dem mulighed for genmæle også på en hel side i fagbladet, og også selvom de ikke er professorer.

    Og lad os så få nogle tal på bordet vedr. de arbejdsløshedsstatistikker, så vi har noget at tale udfra, evt. krydret med en professor i samfundsøkonomi - gerne både fra CEPOS og CEVEA, så vi får synspunkter fra begge lejre, men på baggrund af nogle fakta omkring nuværende og prognostiske arbejdsløshedstal.

    Morten Topholm
Indsend kommentar