Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Patienter i intensivafdeling har behov for tidlig mobilisering

Kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling har store omkostninger for både patienter og pårørende. En ny undersøgelse viser, at patienterne primært er optagede af få kræfterne tilbage og at kunne klare sig selv, men selvom de gennemgår en langvarig genoptræning, kommer mange ikke op på tidligere funktionsniveau.
Foto: Søren Holm, Chili (arkiv)

Indlæggelsen i intensivafdeling har ikke kun betydning for patienterne, men også for de pårørende. De fleste patienter og pårørende har fokus på den fysiske funktion under indlæggelsen og i perioden bagefter.

En undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital har kortlagt, hvordan tilværelsen så ud i det første år efter udskrivelse fra intensivafdeling for 18 tidligere patienter og deres pårørende. Intensivsygeplejerske, ph.d. Anne Sophie Ågård har gennemført undersøgelsen i forbindelse med sin ph.d. Hun har i detaljer kortlagt patienter og pårørendes oplevelse af tiden efter indlæggelsen på intensivafdeling og den efterfølgende rekonvalescens.

Hendes undersøgelser viser, at de fleste er bekymrede for, om de kan genvinde funktionsevnen. ”Det er det den fysiske styrke, funktionsevnen og evnen til at klare sig selv, der i den første lange periode er i fokus hos patienterne og deres pårørende”, siger Anne Sophie Ågård. I begyndelsen er det således ikke psykologiske eftervirkninger af sygdom og indlæggelse, der ser ud til at bekymre. Det kommer måske senere, fortæller hun.

De fleste af patienterne er efter udskrivelsen fra sygehuset indlagt på en genoptræningsafdeling i op til flere måneder, og herefter kommer en lang genoptræning på hospitalet eller i kommunalt eller privat regi.

Behov for tidlig mobilisering

Anne Sophie Ågård og hendes kolleger er de første danske forskere, der på denne måde har undersøgt, hvordan patienter og deres pårørende klarer sig efter indlæggelsen i intensivafdeling.

”Der er få inkluderede i dette studie, hvor det har været patient- og pårørendeperspektivet, der har været mit fokus. Med kun 18 inkluderede kan resultaterne ikke nødvendigvis overføres til alle tidligere intensivpatienter, men man kan bruge vores fund som en slags stikprøve på, hvordan en bredere gruppe af intensivpatienter har det”, siger Anne Sophie Ågård.

Gennemsnitsalderen hos patienterne i studiet var 56 år (35-70 år). Den mediane indlæggelsestid var 11 dage på intensiv og 10 dage på sengeafdelingerne med store individuelle forskelle. I det første år efter udskrivelsen fra intensivafdeling var patienterne i gennemsnit fuldtidssygemeldt 249 dage (90-357). Hertil kom fortsatte sygemeldinger udover den undersøgte periode. Efter udskrivelsen blev en stor del af patienterne indlagt på en af regionernes genoptræningsafdelinger. 15 patienter blev senere genoptrænet ambulant eller i kommunalt regi, hvor de trænede 2-3 gange om ugen i 3-20 uger.  Patienterne var generelt tilfredse med den fysiske genoptræning og mente, at de havde fået det, de havde brug for. Alligevel havde en stor del af dem ikke genvundet deres styrke og funktionsevne efter 12 måneder. Kun 3 af 11 erhvervsaktive patienter var tilbage i deres vanlige ansættelses efter det første år. De øvrige patienter var enten på nedsat tid (4 personer), arbejdssøgende (5 pers.) eller pensioneret (6 pers.), En stor del af de pårørende var ligeledes sygemeldte i en længere periode.

"Udenlandske studier har vist, at mobilisering og træning af patienterne i intensivafdeling kan nedbringe indlæggelsestiden og reducere det fald i funktionsniveau, man ser hos patienter, der respiratorbehandles. ”Systematisk tidlig mobilisering og genoptræning i intensivafdeling gør en forskel, og her tror jeg, der kan være et uudnyttet potentiale. Tidlig mobilisering kan betyde, at patienterne kan komme i gang med træningen på et højere færdighedsniveau, når de kommer hjem og dermed nå længere. Måske kan de endda komme i arbejde på et tidligere tidspunkt, og det ved vi, betyder meget for dem.”, siger Anne Sophie Ågård.

Svært at være pårørende

Et højere funktionsniveau har ikke kun betydning for patienterne selv, men også for de pårørende, som i Anne Sophie Ågårds studie viser sig at være belastet af mange nye opgaver. 

”Vi skal hjælpe patienterne til at kunne klare sig igen så hurtigt som muligt. Vi skal lære at udnytte alle de situationer, der kan give træning. Her spiller fysioterapeuterne en væsentlig rolle”, siger Anne Sophie Ågård.

Resultaterne fra det danske studie er publiceret i en artikel i ”Intensive Critical Care Nursing” fra november 2013. I artiklen kommer Anne Sophie Ågård og de øvrige forskere bag studiet med en række anbefalinger med udgangspunkt i de oplevelser og de forløb, patienter og pårørende i deres undersøgelse har været igennem. Ud over et øget fokus på tidlig rehabilitering og mobilisering foreslår forskerne at samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læge og kommunen styrkes. Rehabiliteringen bør ifølge forskerne ses som et samlet forløb. Det ser ifølge Anne Sophie Ågårds undersøgelse ud til, at den praktiserende læge i mange tilfælde ikke har en reel koordinerende rolle, og at det i stedet er de pårørende, der træder til og står for organisering af genoptræningen, som kan involvere omfattende fysisk og neuropsykologisk genoptræning. ”Det er en krævende rolle, og pårørende kan føles sig alene med et stort ansvar”, siger Anne Sophie Ågård.

Fysioterapeutens rolle

Rehabiliteringen og den tidlige mobilisering i intensivafdeling fordrer et tæt tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, læger, portører, fysioterapeuter og ergoterapeuter, mener Anne Sophie Ågård. ”Fysioterapeuterne kan ikke stå for den fysiske træning alene. Alle faggrupper skal udnytte enhver mulighed for at træne og mobilisere, og det skal også kunne foregå på tidspunker, hvor fysioterapeuten ikke er i afdelingen. ”Fysioterapeutens fornemmeste opgave, mener jeg, kan være at supervisere og monitorere den tidlige mobilisering og træning. Fysioterapeuten skal desuden hjælpe det øvrige personale i intensivafdeling til at inddrage mobilisering i alt, hvad der foregår. Der er ingen grund til den store revolution, vi skal bare ind og udnytte de fælles ressourcer endnu bedre”, siger Anne Sophie Ågård.

Hendes undersøgelse viser, at der er brug for at få aflastet de pårørende og at sikre, at der også bliver taget højde for andre aspekter af rehabiliteringen end det fysiske, som patienter og pårørende er optagede af i starten.  Hun mener, at man ved allerede fra indlæggelsen i intensivafdeling at have en individualiseret og målrettet plan for rehabiliteringen kan få endnu mere ud af de ressourcer, der bruges i rehabiliteringen af denne gruppe patienter.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar