Valgt til tillidshverv: Sådan behandler vi dine oplysninger

I forbindelse med valget til et tillidshverv i Danske Fysioterapeuter behandler vi oplysninger om dig.

Vi behandler dine personoplysninger for at kunne give de stemmeberettigede det fornødne grundlag for at afgive stemme samt for at lette medlemmernes og andres kontakt med dig i forbindelse med dit hverv. Vi behandler også oplysninger om dig med vederlagsmæssige formål.

Grundlaget for, at vi kan behandle dine oplysninger, er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a, b og f samt databeskyttelseslovens § 6. Hvis vi behandler følsomme oplysninger om dig, er grundlaget databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra a samt databeskyttelseslovens § 7.

Den del af vores behandling af dine oplysninger, der sker på baggrund af interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f er videregivelsen af oplysninger om dig til de stemmeberettigede, samt - hvis du bliver valgt - til offentligheden via vores hjemmeside. De legitime interesser, der begrunder videregivelsen, er at sikre et oplyst valggrundlag for de stemmeberettigede samt i tilfælde af valg at gøre det muligt for sig at fungere optimalt i dit hverv.

Kategorier af personoplysninger

Vi behandler de oplysninger, du selv har givet os, herunder: Navn, kontaktoplysninger, arbejdsplads-forhold og oplysninger af tilsvarende karakter. Vi behandler også de oplysninger om kontonummer, aflønningsforhold m.v., som gør det muligt at afregne et eventuelt vederlag, du er berettiget til i dit hverv.

Modtagere af oplysninger

Udover at gøre dine oplysninger offentligt tilgængelige på hjemmesiden, kan vi videregive eller overlade dine personoplysninger til følgende kategorier af modtagere:

De IT-leverandører og andre databehandlere, som leverer Danske Fysioterapeuters IT-systemer

  • Offentlige myndigheder
  • Arbejdsgivere
  • Andre faglige organisationer

Hvor stammer dine oplysninger fra

Vi har modtaget oplysningerne fra dig selv.

Opbevaring af dine oplysninger

Vi opbevarer dine oplysninger, så længe du besidder dit tillidshverv og indtil 5 år efter. Selve oplysningen om, at du har besiddet posten, bevares uden tidsbegrænsning i vores medlemssystem.

Dine rettigheder

Dine rettigheder vedrørende oplysningerne er nærmere beskrevet i Danske Fysioterapeuters persondatapolitik.

Se Danske Fysioterapeuters persondatapolitik

Del eller udskriv artiklen