Arbejdstid for ansatte i en kommune

Dine arbejdstidsvilkår, fx. hvem der tilrettelægger arbejdet, fridage, tillæg for arbejde på særlige tidspunkter, overarbejde mv., afhænger af stillingen, du er ansat i. Start derfor med at vælge, om du er ledende eller selvtilrettelæggende fysioterapeut, eller om du arbejder i vagtplan.

Når du er ansat som ledende fysioterapeut, er du ansat uden højeste tjenestetid. Det betyder, at du selv tilrettelægger din egen arbejdstid og selv skal sørge for, at din arbejdstid over tid passer med det timetal, du er ansat på.

Mer- overarbejde

Du får ikke særskilt betaling for mer- eller overarbejde. Der kan i konkrete situationer indgås fremadrettede aftaler om særlig betaling, når der i perioder kan forudses et ekstra stort arbejdspres.

Fridage

Du har fri på søgnehelligdage.

For ledende fysioterapeuter er følgende dage særlige fridage:

  Ansatte i FKKA*-kommune

 Ansatte i øvrige kommuner
-
Har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges

1. maj Sidestillet med en søgnehelligdag hele dagen Fra kl. 12**
Grundlovsdag Sidestilet med en søgnehelligdag fra kl. 12 Fra kl. 12**
Juleaftensdag Almindelig arbejdsdag Hele dagen**
Nytårsaftensdag Almindelig arbejdsdag Fra kl. 12**

*FKKA-kommuner er kommuner beliggende i det gamle Københavns Amt, samt Københavns- og Frederiksberg Kommune.

** Normaltjeneste udført i dette tidsrum samt afvikling af ferie og fridage på disse dage giver ikke ret til erstatningsfrihed.

Arbejde på særlige tidspunkter

Du får som leder ikke tillæg for arbejde om aftenen, i weekender, eller på helligdage.

De fleste fysioterapeuter, der arbejder i kommunerne, er selvtilrettelæggende. Du kan i dit ansættelsesbrev se, om du er ansat som selvtilrettelæggende, da det skal fremgå her.

Udgangspunktet for din tilrettelæggelse af arbejdsugen/tiden er fastlagt i overenskomsten, og den kommunale arbejdstidsaftale gælder ikke for dig.

Som selvtilrettelæggende beslutter din leder, hvilke arbejdsopgaver du skal varetage, mens du selv planlægger placeringen af arbejdstiden med udgangspunkt i de arbejdsopgaver, du skal varetage. I visse situationer vil det være påkrævet, at du er til stede på bestemte tidspunkter, fx hvis der er møder, som du skal deltage i mv.

Den daglige arbejdstid

Hvordan placerer jeg min arbejdstid?
Du planlægger med udgangspunkt i arbejdsopgaverne selv, hvordan din arbejdstid placeres i dagtimerne mandag til fredag. Du skal tilrettelægge arbejdstiden, så den svarer til dit gennemsnitlige ugentlige timetal, og du må selv kompensere med færre timer i én uge, hvis du en anden uge har arbejdet for mange timer og omvendt.

Skal jeg registrere min arbejdstid?
Det er naturligt, at din planlægning er kendt på arbejdspladsen.

Aften- og weekendarbejde

Udgangspunktet for selvtilrettelæggende arbejde er, at arbejdet er placeret i dagtimerne mellem 6.00 og 18.00, men der kan være enkelte opgaver, der er nødvendige at løse uden for dette tidsrum.

Hvad får jeg, hvis jeg arbejder om aftenen eller i weekenden?
Hvis du selv vælger at placere noget arbejde om aftenen eller i weekenden, får du ikke nogen særskilt betaling for dette.

Hvis der er konkrete opgaver, der kun kan/skal løses om aftenen eller i weekenden, har du krav på ekstra betaling.

Det skal aftales, hvad du får i tillæg, og om tillægget udbetales eller afspadseres. En aftale indgås mellem din tillidsrepræsentant/Danske Fysioterapeuter og din arbejdsgiver.

Overarbejde

Da du selv tilrettelægger din arbejdstid, får du ikke ekstra betaling, hvis du arbejder over på dagen.

Jeg arbejder over gang på gang – skal jeg det?
Nej – hvis det over en 3-måneders periode viser sig, at du arbejder mere, end du er ansat til, skal du og din leder aftale en tilpasning af dine opgaver, eller hvordan den ekstra tid honoreres.

Fridage

Du har fri på særlige fridage og søgnehelligdage. Hvis en særlig fridag eller en søgnehelligdag falder på en dag, hvor du i forvejen har fri, får du ikke en erstatningsfridag.

Hvilke dage er særlige fridage?
1. maj og 5. juni er fridage fra kl. 12.00.
D. 24. og 31. december er fridage hele dagen.

Pauser

Du tilrettelægger selv pauser, og der er ikke noget krav om en bestemt daglig arbejdstid for retten til at holde pause.

En mindre gruppe af fysioterapeuter er omfattet af den kommunale arbejdstidsaftale. Det er du, hvis der ikke i dit ansættelsesbrev er anført, at du er selvtilrettelæggende.

Arbejdstidsaftalen rummer en række bestemmelser om planlægning (rammer for tilrettelæggelse) af din arbejdstid. Din leder tilrettelægger din arbejdstid, men du og dine kolleger har ret til at blive involveret og drøfte de overordnede principper for arbejdstilrettelæggelse på jeres arbejdsplads. Der er mulighed for at indgå lokale arbejdstidsaftaler – fx at aftale noget, der er særligt vigtigt vedr. arbejdstid på jeres arbejdsplads.

I arbejdstidsaftalen er der bestemmelser om tillæg for arbejde på særlige tidspunkter, særlige fridage, og hvordan du bliver betalt, når den planlagte arbejdstid ikke holder – fx hvis du og dine kolleger må arbejde over. Start med at kontakte din tillidsrepræsentant, hvis du har spørgsmål vedrørende arbejdstid. Hvis du ikke har en tillidsrepræsentant, kan du kontakte Danske Fysioterapeuter.

Planlægning af arbejdstid

Når arbejdstiden skal planlægges, er der en række forhold at tage hensyn til:
Rammer for arbejdstidens placering, tjenesteplan- og opgørelsesperioden, at den daglige arbejdstid kan være mellem 5 og 10 timer, og at du skal kende din tjenesteplan 4 uger før den træder i kraft – dvs. arbejdstidens og fridagenes placering.

Hvem planlægger min arbejdstid?
Det er formelt din leder, der tilrettelægger arbejdstiden – i praksis kan det være uddelegeret til en anden, der har det som særlig opgave.

Hvilke grundlæggende regler skal der tages hensyn til i planlægningen?
Arbejdstidens placering afhænger af dine ansættelsesvilkår – dvs. at det skal være aftalt og/eller kendt, at din arbejdstid fx kan ligge om aftenen og i weekender og på helligdage.

Tjenesteplanen og opgørelsesperioden er rammen for planlægning og opgørelse af arbejdstiden. Tjenesteplanen – dvs. tidspunkter for, hvornår du skal arbejde, og hvornår du har fri - skal minimum fastlægges for en 4 ugers periode, og du skal kende den 4 uger forud for, at den træder i kraft. I løbet af en tjenesteplansperiode på 4 uger, skal der – hvis du er fuldtidsansat – planlægges 4 x 37 timers arbejde, i alt 148 timer.

Er du 32-timers ansat, skal der planlægges 4 x 32 timer – 128 timer.

Ved Søgnehelligdage skal timetallet nedsættes/reduceres med din gennemsnitlige daglige arbejdstid pr. søgnehelligdag. Din gennemsnitlige daglige arbejdstid er dit ugentlige timetal delt med 5 – er du fx 30-timers ansat, er din gennemsnitlige daglige arbejdstid 6 timer. Du har i udgangspunktet fri på søgnehelligdage, og skal du arbejde, skal du have en fridag på et andet tidspunkt.

Den daglige arbejdstid skal så vidt muligt være samlet og af en længde på mindst 5 timer, hvis du er ansat på 30 timer eller mere, og der kan for alle maksimalt planlægges med 10 timer. Længden af den daglige arbejdstid er ofte den samme eller med små variationer hen over ugedagene.

Der kan undtagelsesvist planlægges med delt tjeneste – dvs. 2 arbejdsperioder adskilt af en time eller mere. Planlægges der med delt tjeneste, er du berettiget til tillæg.

Den daglige hviletid – dvs. det tidsrum fra du har fri, til du kan møde igen – skal være 11 timer. Slutter din arbejdsdag fx kl. 21.00, kan du først møde igen kl. 8.00 næste morgen.

Ugentlige fridøgn (beskyttede fridage). Du har krav på en lang fridøgnsperiode, som fortrinsvist skal ligge i weekenden. I timer skal fridøgnsperioden udgøre mellem 55 og 64 timer (tidsrummet fra du går hjem, til du kan møde igen). En lang fridøgnsperiode kan opdeles i 2 korte, som så har en varighed på hver minimum 35 timer.

Der skal placeres et fridøgn senest efter 6 arbejdsdage, men der kan mellem tillidsrepræsentanten/Danske Fysioterapeuter og arbejdspladsen med visse begrænsninger aftales en længere samlet arbejdsperiode.

Lokale aftaler: Du kan ikke selv aftale fravigelser af de grundlæggende arbejdstidsregler, da sådanne aftaler indgås – fx med visse begrænsninger nedsættelse af den daglige hviletid til 8 timer - efter forhandling mellem tillidsrepræsentanten/Danske Fysioterapeuter.

Arbejde på særlige tidspunkter

Du er berettiget til tillæg i form af afspadsering eller penge, når du arbejder på særlige tidspunkter.

Hvornår og hvor meget får jeg aftentillæg?
Du får aftentillæg for arbejdstimer, der ligger mellem kl. 17.00 og 23.00.
Tillægget udgør 27 % og beregnes pr. påbegyndte ½ time. Aftentillæg skal udbetales som penge, med mindre andet aftales af din tillidsrepræsentant/Danske Fysioterapeuter.

Hvornår og hvor meget får jeg nattillæg?
Du får nattillæg for arbejdstimer, der ligger mellem kl. 23.00 og 06.00.
Tillægget udgør 32,5 % og beregnes pr. påbegyndte ½ time. Nattillæg skal udbetales som penge, med mindre andet aftales af din tillidsrepræsentant/Danske Fysioterapeuter.

Hvornår og hvor meget får jeg i lørdagstillæg?
Du får lørdagstillæg for arbejdstimer, der ligger mellem lørdag kl. 08.00 og 24.00.
Tillægget udgør 28 % og beregnes pr. påbegyndte ½ time.

Lørdagstillæg går til afspadsering, med mindre andet aftales af din tillidsrepræsentant/Danske Fysioterapeuter. Tillægget ydes samtidig med aften- og nattillæg – fx får du samlet 55 % tillæg for timer lørdag aften. (Lørdagstillæg 28% + aftentillæg 27% = 55%).

Hvad får jeg i tillæg for søn- og søgnehelligdagstillæg og for arbejde på særlige fridage?
Du får tillæg for arbejdstimer, der ligger på søn- og søgnehelligdage og særlige fridage.
Tillægget udgør 50 % og beregnes pr. påbegyndte ½ time. Tillægget går til afspadsering, med mindre andet aftales af din tillidsrepræsentant/Danske Fysioterapeuter.

Tillægget ydes samtidig med aften- og nattillæg – fx får du samlet 78 % tillæg for timer søndag aften.

Særlige fridage

På særlige fridage skal arbejdet tilrettelægges, så du så vidt muligt kan holde fri. Er du nødt til at arbejde, får du søndagstillæg for timerne efter kl. 12.00. Der gælder forskellige bestemmelser for kommuner og gruppen Københavns- og Frederiksberg kommuner samt de tidligere FKKA-kommuner for 1. maj, 5. juni og 31. december. På alle områder er juleaftensdag sidestillet med en søgnehelligdag.

De fleste kommuner: 1. maj, 5. juni og 31. december er en særlige fridag fra kl. 12.00.
Du kan evt. tilrettelægge afspadsering om formiddagen.

Frederiksberg Kommune samt de tidligere FKKA-kommuner: 1. maj er sidestillet med en søgnehelligdag. 5. juni, og 31.12 er en særlig fridag fra kl. 12.

FKKA-kommuner er følgende: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner.

Københavns Kommune: 1. maj og 5. juni hele dagen: sidestillet med søgnehelligdag.
31. december er en almindelig arbejdsdag.

Afspadsering

Pålagt afspadsering skal så vidt muligt gives som hele dage, ligesom optjent afspadsering, der ikke er afviklet indenfor 3 måneder, udbetales, med mindre andet er aftalt.

Kan planlagt afspadsering inddrages?
Hvis din leder inddrager planlagt afspadsering, skal det være velbegrundet.
Inddrages afspadsering med kortere varsel end 4 døgn, honoreres du med overarbejdsbetaling for arbejdstimerne.

Kan jeg her og nu pålægges afspadsering?
Du kan undtagelsesvist med et varsel på 4 døgn eller mere pålægges afspadsering.
Du skal varsles i arbejdstiden.

Du kan i henhold til lokal praksis efter aftale selv afvikle afspadsering efter dit ønske.

Pauser

Din arbejdsgiver tilrettelægger pauser og skal gøre det således, at formålet med pausen (puste ud/spise/koble af) tilgodeses. Du skal fx ikke generelt deltage i møder eller hjælpe klienter i din pause, men du skal stå til rådighed, og du kan derfor ikke forlade arbejdspladsen.

Har jeg ret til pause / frokostpause?
En spisepause af indtil 29 minutters varighed medregnes i arbejdstiden. Der er ikke noget krav om en bestemt daglig arbejdstid for retten til at holde pause.

Der er ikke i arbejdstidsaftalen aftalt andre pauser, yderligere pauser holdes iht. lokal aftale/praksis.

Når det planlagte ikke holder

I udgangspunktet skal arbejdstiden planlægges, så du kan forvente, at planen holder – med andre ord skal du kunne regne med din arbejdstid.

Når det planlagte undtagelsesvist ikke holder, vil din leder kunne ændre din arbejdstid efter drøftelse med dig. Du kan således blive pålagt ændringer, at skulle udføre mer- eller overarbejde eller at blive kladt på arbejde på dage, hvor du forventede at holde fri. Du vil være berettiget til en kompensation afhængig af ændringens indhold og omfang.

Skal jeg altid acceptere ændringer i min arbejdstid?
Så længe ændringerne er nødvendige og i øvrigt skyldes ting, der ikke kunne forudses på planlægningstidspunktet, er du i et vist omfang forpligtiget til fx at udføre mer- eller overarbejde.

Hvis du af personlige grunde er forhindret i at arbejde på et bestemt tidspunkt, skal du gøre opmærksom på dette overfor din leder. Hvis du fx ikke har mulighed for at arrangere pasning af dine børn med kort varsel, vil du være lovligt forhindret og berettiget til at afvise arbejde. Hvis du i øvrigt afviser og ikke har en acceptabel grund hertil, risikerer du i yderste fald at blive afskediget.

Hvordan skelnes der mellem mer- og overarbejde?
Merarbejde er deltidsansattes ekstraarbejde og honoreres med time til time, dvs. i forholdet 1:1. I visse tilfælde vil deltidsansattes ekstraarbejde skulle honoreres med overarbejdsbetaling. Hvis ekstraarbejdet overstiger det, der er den daglige arbejdstidsnorm for en fuldtidsansat på stedet - ofte 7,4 time – vil den deltidsansatte være berettiget til overarbejdsbetaling.

Overarbejde er al ekstraarbejde for fuldtidsansatte og honoreres i forholdet 1:1,5 – dvs. 50 % tillæg pr. times overarbejde.

Du har ret til et varslingstillæg, når ekstraarbejdet har et omfang af mere end 1 time og varsles med 1 døgn eller mindre. Varsling skal ske i arbejdstiden og ikke i fritiden – fx via en opringning når du har fri.

Hvordan kan arbejdstiden omlægges?
Den planlagte arbejdstid for dagen kan undtagelsesvist omlægges så en dagvagt fx ændres til en aftenvagt, eller en ”morgentime” flyttes og bliver til en ”eftermiddagstime”. Arbejdstiden skal forblive sammenhængende, og arbejdstimer kan ikke omlægges/flyttes til en anden arbejdsdag.

Orientering om omlægning skal ske i arbejdstiden og med et varsel på 4 døgn.

Hvad får jeg, hvis jeg skal arbejde på en fridag mv.?

Inddragelse af fridag eller fridøgn (beskyttet fridag) kan være nødvendig, fx hvis en kollega bliver syg ifm. weekendarbejde, og der skal findes en afløser. 

Bliver du med mindre end 4 ugers varsel tilkaldt til at arbejde på et fridøgn, skal du honoreres med overarbejdsbetaling for mindst 6 timer foruden evt. arbejdstidsbestemte tillæg. Det gælder både fuldtids- og deltidsansatte.
Bliver du tilkaldt på et fridøgn med mindre end 14 dages varsel, får du desuden et tillæg for inddraget fridøgn på ca. 600 kr.
Du har krav på et erstatningsfridøgn. De optjente timer fra tilkaldet bruges helt eller delvist når du afvikler erstatningsfridøgnet.

Hvis du er fuldtidsansat og tilkaldes på en arbejdsfri dag (typisk en ugentlig fridag), får du overarbejdsbetaling for minimum 6 timer.
Hvis du som deltidsansat tilkaldes på en arbejdsfri dag - fx en ugentlige fridag – får du overarbejdsbetaling for minimum 3 timer. 

Hvis det akut er nødvendigt at varetage en ekstra arbejdsgave, som ikke ligger i forlængelse af den daglige arbejdstid, men skal løses efter du har fri (fx en kort aftenbehandling) får du overarbejdsbetaling for minimum 3 timer. Det gælder både fuldtids- og deltidsansatte.

Frivilligt ekstraarbejde

I arbejdstidsaftalen er der skabt rammer for at betale ansatte for at påtage sig ekstra arbejdsopgaver.

Hvad er frivilligt ekstraarbejde?
Frivilligt ekstraarbejde er arbejde, der ligger ud over, hvad der kan varetages som mer- eller overarbejde. Det er tids- og opgavemæssig afgrænset, fx ventelisteprojekter, arbejdspukler eller ekstraarbejde, der opstår i forbindelse med langtidssygdom, ferieafvikling, vakante stillinger o

Det er frivilligt for dig, om du vil påtage dig det ekstra arbejde.

Hvad får jeg, når jeg udfører frivilligt ekstraarbejde?
Du får den betaling, der er aftalt mellem tillidsrepræsentanten/Danske Fysioterapeuter og din arbejdsgiver. Bag en lokal aftale ligger overvejelser om betalingens størrelse, betaling ved sygdom, pension, hvordan arbejdet udbydes mv.

Del eller udskriv artiklen

Kontakt

Rådgivning for ansatte og lejere
3341 4620