Informeret samtykke til fysioterapi

Som fysioterapeut skal du have patientens samtykke til undersøgelse, behandling, videregivelse af helbredsoplysninger o.a. Her kan du læse om regler og krav til informeret samtykke.

Ifølge sundhedsloven har patienten ret til information om sin helbredstilstand og behandlingsmuligheder. Og sundhedspersonen, som er ansvarlig for behandlingen, har pligt til at

  • informere patienten om undersøgelse, behandling, eventuelle mulige bivirkninger 
  • indhente samtykke og pligt til at journalføre patientens samtykke

Grundlaget for det informerede samtykke er patientens selvbestemmelsesret og patientens frivillige accept af at ville modtage en bestemt undersøgelse og behandling. Samtykket skal være baseret på fyldestgørende information.

Dialogen, som du har med patienten, hvor I udveksler oplysninger, stiller spørgsmål og opnår enighed om, hvilken undersøgelse og behandling, der skal iværksættes, ligger til grund for, at patienten kan give sit samtykke.

For at man kan tale om et gyldigt samtykke, kræver det, at patienten er i stand til at overskue konsekvenserne på baggrund af den givne information.

Spørgsmål og svar om informeret samtykke

  • Alle personer over 18 år kan samtykke, hvis de er habile til det. Patienten skal således kunne varetage egne interesser og han/hun skal kunne overskue konsekvensen af at give samtykke.
  • Mindreårige børn under 15 år kan ikke samtykke selv til behandling. Her skal du have forældrenes samtykke til behandlingen.
  • En patient, der er fyldt 15 år kan samtykke til behandlingen, hvis du vurderer, at han/hun kan varetage egne interesser og overskue konsekvenserne af behandlingen. 
  • Hvis en patient er varigt inhabil og ikke selv kan give et gyldigt samtykke til den fysioterapeutiske behandling, så skal du indhente samtykke fra pårørende eller værge.

Informationen til patienten skal indeholde oplysninger om de fysioterapeutiske undersøgelser, behandlinger og indsatser, som du vurderer, at der er indikation for at iværksætte.

En patient skal således give samtykke til den konkrete behandling i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation. Hvis der kommer nye oplysninger, eller der sker ændringer i behandlingsplanen, skal der indhentes et nyt samtykke[1].

Mere omfattende information ved komplekse behandlinger, ved risiko for komplikationer og ved alternative behandlinger

Din informationspligt er mere omfattende, når den fysioterapeutiske behandling er mere kompleks eller hvis behandlingen medfører risiko for komplikationer og bivirkninger.[2]

En nærliggende komplikation til hård styrketræning er, at patienten efterfølgende kan få ondt. Dette skal du huske at informere patienten om.

Hvis du anvender akupunktur på brystkassen, så skal du informere patienten om, at der er en risiko for pneumothorax. Selvom pneumothorax er en yderst sjælden komplikation til akupunkturbehandling på brystkassen, så er det en meget alvorlig komplikation og derfor skal du oplyse patienten om det.

Din informationspligt er også mere omfattende, hvis du anvender alternative metoder og indsatser. Du skal informere patienten om, at der ikke er dokumenteret viden om den pågældende alternative behandlingsform og informere patienten om hvorfor du vurderer, at der er indikation for at anvende metoden.


Noter

[1] §3, stk. 2 i Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208414

[2] § 4, stk. 4 i Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v  https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208414

Der er krav til formen på samtykket, og der er krav til, om du behøver et mundtligt eller skriftligt samtykke.

Samtykket skal være:

  • Frivilligt
    Et samtykke skal altid være afgivet frivilligt.
  • Udtrykkeligt
    Et samtykke skal være udtrykkeligt. Du må ikke være i tvivl om, at patienten mener ”ja”, når han siger ”ja” til undersøgelsen eller behandlingen.
  • Aktuelt
    Et samtykke skal være aktuelt og skal gives i forhold til patientens aktuelle sygdomssituation. Det er altså i den aktuelle sygdomssituation, hvor du aftaler en behandlingsplan eller eksempelvis har brug for at videregive oplysninger, at du har dialog med patienten om det og indhenter samtykket.
  • Konkret
    Samtykket skal være givet til en konkret behandling. Et samtykke skal være konkretiseret i den forstand, at det er klart og utvetydigt, hvad samtykket omfatter. Det skal f.eks. være klart, hvilken behandling, herunder behandlingsmetode, der må foretages, og hvad der er formålet med behandlingen[1].

Mundtligt samtykke

Du skal indhente patientens mundtlige samtykke til:

  • Fysioterapeutisk undersøgelse, behandling og indsatser.
  • Videregivelse af helbredsoplysninger til andre sundhedspersoner, f.eks. egen læge, hjemmesygeplejerske, ergoterapeut eller anden sundhedsperson.[2]
  • Samtykket kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysningerne, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysningerne.[3],[4]
  • Indhentning af helbredsoplysninger fra elektroniske journaler til brug for behandling.[5]
  • Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling. Du må med patientens samtykke i fornødent omfang indhente oplysninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger.[6]
  • Samtykket skal journalføres.

Skriftligt samtykke

Du skal indhente patientens skriftlige samtykke ved:

  • Videregivelse og indhentning af patientens helbredsoplysninger til andre formål end behandlingeks. videregivelse og indhentning til forsikringsselskaber, kommunale instanser, jobcenter mv.[7]
  • Samtykket skal gives i forbindelse med det aktuelle behov for videregivelse eller indhentning af oplysninger.[8]
  • Samtykket til videregivelse og indhentning af oplysninger til andre formål end behandling bortfalder senest et år efter, at det er givet.[9]
  • Hvis det er dig, der er i besiddelse af og skal videregive oplysninger til andre formål end behandling, så har du ansvaret for at sikre dig, at der er afgivet skriftligt samtykke til videregivelse af oplysninger.
  • Hvis du ønsker at indhente oplysningerne til videregivelse til andet formål end behandling, så skal du indhente et skriftligt samtykke fra patienten.[10]
  • Samtykket skal journalføres.

Stiltiende samtykke

Når patienten (eller en pårørende eller værge på vegne af patienten) har givet mundtligt samtykke til behandlingsplanen, så kan patienten samtykke stiltiende til de efterfølgende behandlinger, som er aftalt i behandlingsplanen.

Det betyder, at du ikke hver gang patienten kommer til behandling skal spørge om patienten samtykker til behandlingsplanen. Du skal selvfølgelig altid have tillid til, at patienten ved hvad der foregår. Hvis du er i tvivl om hvorvidt han samtykker til behandlingen skal du selvfølgelig indhente et nyt samtykke til behandlingen.

Hvis en patient kommer til fysioterapeut, må du kunne gå ud fra, at patienten stiltiende har givet sit samtykke til de almindelige undersøgelser, som foregår ved en fysioterapeutisk undersøgelse.

Almindelige undersøgelser er f.eks. test af ledbevægelighed, test af muskelstyrke el.lign.

Hvis du er det mindste i tvivl, om der er samtykke fra patienten til at udføre de almindelige fysioterapeutiske undersøgelser, så skal patientens udtrykkelige mundtlige samtykke indhentes og journalføres.

Tilbagetrækning af samtykke

Patienten kan selvfølgelig altid tilbagetrække sit samtykke.


Noter

[1] Kap. 2.2-2.4 i Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. (Til landets læger og andet sundhedspersonale https://www.retsinformation.dk/eli/mt/1998/161

[2] § 41 I Sundhedsloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210

[3] § 42 i Sundhedsloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210

[4] § 9 i Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v  https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208414

[5] § 42 a i Sundhedsloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210

[6] § 42 d i Sundhedsloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210

[7] § 43 i Sundhedsloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210

[8] § 10 i Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v  https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208414

[9] § 10 i Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v  https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208414

[10] § 10, stk. 3 i Bekendtgørelse om information og samtykke i forbindelse med behandling og ved videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v  https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208414

Du kan indhente et generelt informeret samtykke hos pårørende og værger, hvis du behandler patienter, som er varigt inhabile patienter.
Et generelt informeret samtykke er en forhåndstilkendegivelse på, at du kan udføre en række bestemte mindre undersøgelser og behandlinger af varigt inhabile patienter, så snart behovet opstår, uden at skulle indhente et konkret og aktuelt stedfortrædende samtykke forud for hver behandling.

F.eks. kan du ved kendte tilbagevendende og forudsigelige problemstillinger hos patienten få et generelt informeret samtykke til, at du må lave ændringer i behandlingsplanen.

Det generelt informerede samtykke supplerer de almindelige regler om konkret informeret samtykke og kan gives på vegne af patienter over 15 år,

Hvis borger ikke har pårørende eller værge, så kan reglen ikke anvendes.
Samtykket gælder op til et år ad gangen og samtykket skal være skriftligt, så der ikke er tvivl om hvad samtykket konkret gælder.

Læs mere om generelt informeret samtykke her på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside

Ja, du må ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse medaktuel behandling af patienten[1].

Du skal journalføre, at du indhenter oplysningerne.

Indhentning af oplysninger i forbindelse med akkreditering eller arbejdsgange kræver ikke patientens samtykke

Du må uden patientens samtykke indhente oplysninger, hvis indhentningen er nødvendig i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb, f.eks. hvis klinikken skal akkrediteres eller der kommer sundhedsfagligt tilsyn[2].

Du må gøre opslag i journaler, når indhentningen er af hensyn til arbejdsgange, som f.eks. ressourceplanlægning, ventelister og lignende[3].


Noter

[1] § 42 a i Sundhedsloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210

[2] § 42 d, stk. 2, 2a) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210

[3] § 42 d, stk. 2, 2a i Sundhedsloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210

Der er to situationer i sundhedsloven, hvor et samtykke til indhentning af oplysninger skal journalføres:

  1. Hvis en patient giver samtykke til, at sundhedspersoner eller andre personer, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, må indhente oplysninger om patienten, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten, jf. sundhedsloven § 42 a, stk. 3.
  2. I de tilfælde, hvor der skal indhentes et skriftligt samtykke fra patienten til indhentelse af oplysninger til andre formål end behandling, jf. sundhedslovens § 42 d, stk. 1, skal det skriftlige samtykke indføres i patientjournalen[1].

Noter

[1] Afsnit 7.1. i Vejledning om journalføring for specifikke autorisationsgrupper https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9524

Ja, men kun hvis det er i forbindelse med et aktuelt behandlingsforløb.

Du må videregive oplysninger uden patientens konkrete samtykke, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov.[1]

Det en altså en forudsætning, at der er tale om videregivelse af helbredsoplysninger, der er nødvendige/relevante for det aktuelle behandlingsforløb samt, at videregivelsen sker af hensyn til patientens tarv.

Er der ikke tale om videregivelse i forbindelse med et aktuelt, samlet og kontinuerligt behandlingsforløb, skal patientens samtykke altid indhentes.[2]


Noter

[1] § 41, stk. 2 i sundhedsloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210

[2] Afsnit 4.2. i Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. (Til landets læger og andet sundhedspersonale) https://www.retsinformation.dk/eli/mt/1998/161

Nej, du kan uden patientens samtykke videregive helbredslysninger, hvis videregivelsen er nødvendig med henblik på dokumentation af arbejdsgange til brug for akkreditering, et sundhedsfagligt tilsyn eller hvis videregivelsen sker til brug for opfølgning på en utilsigtet hændelse.[1]


Noter

[1] § 43, stk. 2 i sundhedsloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210

Når patienten samtykker til, at der kan videregives oplysninger fra sin journal, skal det journalføres. Det skal også fremgå, hvilke oplysninger der er videregivet, til hvilket formål, og hvem oplysningerne er videregivet til. Hvis et samtykke er givet skriftligt, skal det fremgå af journalen.

Den information patienten har fået som grundlag for at tage stilling til videregivelsen, skal i nødvendigt omfang fremgå af journalen.

Videregivelse uden samtykke i forbindelse med og efter behandling af patienter

Hvis der videregives oplysninger uden patientens samtykke til brug for behandling, skal det journalføres. Det skal fremgå af journalen, hvilke oplysninger der er videregivet, til hvem og på hvilket grundlag, herunder hvorfor oplysningerne videregives.

Typisk vil det ikke være nødvendigt at journalføre at oplysninger videregives mellem sundhedspersoner på samme behandlingssted/enhed.

Hvis der videregives oplysninger uden patientens samtykke til andre formål end behandling, jf. sundhedsloven §§ 43, stk. 2 og 45-47, skal dette i nødvendigt omfang dokumenteres i journalen. Hvis det vurderes nødvendigt, skal det fremgå af journalen, hvilke oplysninger der er videregivet, til hvem og på hvilket grundlag, herunder hvorfor oplysningerne videregives.

Om det er nødvendigt at journalføre videregivelse af oplysninger uden patientens samtykke, vil blandt andet afhænge af, om videregivelsen er af betydning for patientbehandlingen eller anden relevant opfølgning på patientens forhold m.v.

Hvis oplysningerne videregives på baggrund af en pligt i en lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, skal det da fremgå af journalen, hvad grundlaget for videregivelsen af oplysningerne er. Det kan fx være tilfældet, hvis en myndighed rekvirerer bestemte helbredsoplysninger til brug for myndighedens behandling af en sag. Det vil i den situation også være nødvendigt at journalføre, hvilke oplysninger der er videregivet og til hvem.[1]


Noter

[1] Afsnit 4.2. i Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. (Til landets læger og andet sundhedspersonale) https://www.retsinformation.dk/eli/mt/1998/161

Ja, du kan videregive oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelse (AES) uden patientens samtykke. Det skyldes, at AES har lovhjemmel til det i Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring[1].

Hvis du er i tvivl om hvorvidt patienten er informeret om, at AES indhenter oplysningerne, så kan du kontakte patienten og informere ham.

Husk at journalføre, at du videregiver oplysninger på anmodning fra AES.


Noter

[1] §37 a i Bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/314

Nej, journalførte personlige og fortrolige oplysninger, der ikke er relevante for den fysioterapeutiske behandling skal sorteres fra, medmindre patienten har givet konkret samtykke til, at de personlige oplysninger må videregives.

Det er dig der har pligt til at sikre, at der ikke sker videregivelse af personlige oplysninger, som ikke er relevante for det aktuelle behandlingsforløb.

Det vil ofte være mest hensigtsmæssigt, at du indhenter et konkret samtykke fra patienten til videregivelse, da det i praksis vil kunne være vanskeligt i epikriser og journaler at udskille oplysninger, som er relevante for det aktuelle behandlingsforløb, fra andre fortrolige oplysninger og helbredsoplysninger, som ikke er relevante for det aktuelle behandlingsforløb og derfor ikke kan videregives uden patientens konkrete samtykke[1]


Noter

[1] Afsnit 4.2. i Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. (Til landets læger og andet sundhedspersonale) https://www.retsinformation.dk/eli/mt/1998/161

Det skal journalføres, hvis patienten har frabedt sig, at oplysninger videregives eller indhentes. Det skal også fremgå, hvis patienten har tilkendegivet, at vedkommende ikke ønsker, at bestemte sundhedspersoner videregiver eller indhenter oplysninger fra patientjournalen.

Det skal desuden fremgå af journalen, hvilken information patienten har fået om eventuelle konsekvenser ved, at oplysningerne ikke må videregives eller indhentes helt eller delvist.

Det er dig, der med omhu og samvittighedsfuldhed skal vurdere om du af hensyn til patientens sikkerhed og patientens tarv er pligtig til at videregive en oplysning, selvom patienten har frabedt sig det.

 

Del eller udskriv siden

Kontakt

Gurli Petersen

Chefkonsulent
3341 4656