Q&A: Du kan have pligt til at reagere, når du oplever moralsk stress

Hvad gør jeg, når jeg oplever moralsk stress?

Fysioterapeuter har et meget højt moralsk niveau. Så du kan nemt føle dig handlingslammet, når ledelsesmæssige beslutninger gør, at det bliver vanskeligere med tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed at handle på dine faglige vurderinger i dit arbejde.

Men du skal tage det alvorligt, når du kan mærke, at du ikke har mulighed for at udøve den behandling, som du vurderer er den rette for patienten. Både fordi du skal passe på dit helbred, og fordi du i den grad har noget på spil: Du skal nemlig både leve op til de pligter, du har som autoriseret sundhedsperson, og den lydighedspligt, du har over for din arbejdsgiver.

Hvor slemt skal det være, før jeg har pligt til at sige fra?

Du skal ifølge autorisationsloven virke med omhu og samvittighedsfuldhed og overholde almindelige, anerkendte faglige standarder. Omhu og samvittighedsfuldhed betyder blandt andet, at du altid skal overveje kliniske retningslinjer og anbefalinger, når du skal vurdere, hvilken behandling du skal give en patient med en given diagnose.

Du skal reagere, hvis patientsikkerheden er i fare: Kan patienten komme til skade eller miste funktionsevne lige nu? Gør behandlingen, at patienten ikke kan opretholde eller genvinde det niveau, som han skal?

Gælder det også, hvis jeg er vidne til forhold, der ikke er en egentlig del af den fysioterapeutiske behandling?

Selvom det ikke ligger inden for dit felt, har du altid ansvar for – med omhu og samvittighedsfuldhed – at bidrage til at sikre, at patienten får den behandling og den pleje, han skal have. For omhu og samvittighedsfuldhed skal forstås i bred forstand.

Det handler også om værdier som respekt, empati og fokus på patientens værdighed og selvbestemmelse. Er patienten i stand til at give et gyldigt samtykke? Vurderer du, at hygiejneforholdene for eksempel er kritiske eller uværdige hos en borger, er du pligtig til at reagere og følge op på forholdene.

Hvem har jeg pligt til at tage fat i?

Du skal henvende dig til den person, der kan gøre noget. Tal altid først med de kolleger, der er på samme niveau som dig. Det er mest loyalt over for dine kolleger. Tag fat i din tillidsrepræsentant, som kan hjælpe dig, hvis du er kommet i en situation, hvor du vurderer, at patienten ikke får den behandling, som han har ret til og brug for, og som er aftalt med de øvrige personaler.

Tillidsrepræsentanten kan hjælpe dig med at gå til ledelsen: “Er I opmærksomme på, at den her patient ikke bliver lejret korrekt i hverdagen? Jeg har sagt det til og instrueret personalet på afdelingen, men jeg ser det alligevel ske gang på gang.”

For selvom du som fysioterapeut har et selvstændigt behandleransvar, har din arbejdsgiver ledelsespligten. Det vil sige pligten til at være dem, der gør noget ved problemet. De kan ikke bare lade stå til og for eksempel lægge ansvaret over på en selvstyrende gruppe. Ledelsen har altid det overordnede ansvar for patientsikkerheden.

Hvad gør jeg, hvis det ikke hjælper at gå til min ledelse?

Du skal følge ledelsens instrukser. Du kan altså blive nødt til at nøjes med at lave en seks-ugers genoptræningsplan til en patient, men nu har du i hvert fald gjort ledelsen opmærksom på, at din faglige vurdering vil være, at netop denne patient har brug for meget mere end seks uger med superviseret træning for at kunne genoprette sit funktionsniveau.

Sådanne henvendelser til ledelsen om din faglige vurdering bør du altid journalføre. Du fører ind i journalen, at du har snakket med den specifikke kollega, tillidsrepræsentant og/eller leder og gjort opmærksom på forholdene, og at der laves en opfølgning på det.

Hvad gør jeg, hvis min leder nedprioriterer fysioterapien så meget, at det kan gå ud over borgernes genoptræning?

Sundhedsreformen og ældrereformen lægger op til andre og nye måder at arbejde på og mere tværfaglighed, og det kan blive en udfordring, at vi på tværs af faggrupperne ikke altid kan blive enige om, hvad der er det bedste for patienten. Ofte tager de akutte behov meget af vores tid i en travl og presset hverdag. For vi kan ikke udsætte borgernes toiletbesøg eller behov for at spise eller tage et bad, og du kan ikke træne med en patient, der sidder med en ble, der skal skiftes. Det er for uværdigt.

Så du må forsøge at bibeholde et rehabiliterende sigte i det, du gør. Når du guider en patient i at vende sig i sengen, så kan du inkorporere fem bækkenløft eller ti benstræk, og du kan også give dessiner til andre faggrupper, der kommer i hjemmet, så de ved, hvordan de får et mere rehabiliterende sigte ind i plejeopgaverne.

Hvilken hjælp kan jeg få?

Hvis du oplever forhold eller behandling på din arbejdsplads, som du ikke kan stå inde for, så husk altid at ringe til Danske Fysioterapeuter for at få hjælp. Det er ikke rart at være i klemme mellem to hensyn, hvor det ene kan koste dig jobbet, og det andet – i allerværste konsekvens – kan koste dig din autorisation.

Vi har heldigvis ikke set eksempler på, at medlemmer har fået frataget deres autorisation på grund af vilkår på arbejdspladsen, der kan forårsage moralsk stress. Der skal virkelig meget til. Vi rådgiver dig til, hvordan du bedst muligt får reageret og gjort noget ved din situation, så du ikke skal stå med ansvaret alene.