Man kan jo ikke lægge en hest på briksen

Hvad arbejder du med?

Jeg driver et selvstændigt firma, hvor jeg arbejder med ekvipager – altså både heste og ryttere – som autoriseret fysioterapeut. Jeg har en efteruddannelse på to år som hestefysioterapeut, som kun dyrlæger og autoriserede fysioterapeuter kan tage. I uddannelsen overfører vi vores viden om anatomi og fysiologi og patologi til hesten. Anatomi er grundlæggende den samme, uanset om det drejer sig om mennesker eller dyr.

Hvordan foregår dit arbejde?

Jeg bliver typisk kontaktet af en rytter, som f.eks. fortæller, at hesten ‘hænger’ i den ene skulder eller ikke kan udføre en øvelse korrekt, eller der kan være halthed. Det kan også være, at rytteren har fået at vide, at han eller hun sidder skævt i sadlen. Jeg kører ud til dem – typisk forskellige steder på Sjælland.

Hvordan undersøger du dem?

Jeg ser på rytteren og hesten, gerne under ridning, for at se dem i samspillet, og undersøger dem fuldstændig som en almindelig fysioterapeut ville gøre, fra top til tå. Jeg går i dybden med biomekanikken for at identificere eventuelle asymmetrier i kroppen.

Hvordan tester du?

Jeg har forskellige testredskaber, som jeg bruger i mine undersøgelser. Jeg har en teststol, som tester rytterens sæde med en sensor, der registrerer bevægelser i bækkenet og lænden. Den analyserer, om rytteren sidder for meget til venstre eller højre eller skråt bagud.

Den visuelle feedback er tit en øjenåbner for rytteren, for de er ofte ikke selv klar over, hvad problemet er. Jeg har også et tøjletryksapparat, som jeg bruger til at måle, hvor meget træk rytteren har i hænderne, og om der er forskel på højre og venstre tøjlekontakt. Hvis der er forskel, kan det skyldes en skævhed hos enten rytter eller hest.

Foto: Linda Johansen

Hvad kan hesten fejle?

Heste kan have mange forskellige typer problematikker. De kan have seneskader i benene på grund af overbelastning, låsninger i ryggen, stramheder i fascierne og problemer i muskler og bløddelsstrukturer, fuldstændig som os mennesker. Derfor er det vigtigt, at rytteren får gennemgået sin hest, så man kan forebygge skader.

Hvordan behandler du rytteren?

Jeg behandler rytteren fuldstændig som en almindelig patient i forhold til den problematik, der er i bevægeapparatet. Hvis der er tale om asymmetri, sætter jeg dem typisk i gang med asymmetri-træning og strækøvelser. Det kan f.eks. være mavebøjninger, for i ridning er det vigtigt, at rytteren er i balance. Det kommer an på, hvad deres problematik er. Det er meget individuelle forløb.

Hvordan behandler du hestene?

Jeg løsner generelt op manuelt, hvis de har en låsning. Jeg kan også sætte dem i gang med f.eks. strækøvelser. Det kan være en gulerodsøvelse, hvor rytteren hjælper hesten med at strække halsen mere til den ene side end den anden. Det kan også være asymmetrisk bomtræning og galoparbejde. Det afhænger af problematikken i hestens krop.

Skal man være stærk?

Man kan jo ikke lægge en hest på en briks og knække den i ryggen, fordi den er låst. Så hvis jeg skal manipulere, bruger jeg hestens reflekser ved at skabe et modtryk. Så vi bruger hestens egne kræfter til at løsne op i de led, der er låst.

Foto: Linda Johansen

Er det nemmest at arbejde med rytteren eller hesten?

Det er lidt hip som hap. Det kommer an på, hvilken hest man har, men rytterne kan også have komplekse problemstillinger. Med en hest skal man kunne aflæse dens adfærd i forhold til ens egen sikkerhed. Det er jo sjældent, at mennesker slår eller sparker, når man rører ved dem. Men en hest forstår ikke, at du behandler for at hjælpe den. Så der er nogle heste, hvor man skal være lidt varsom med, hvordan man tilgår dem. Der skal man tage sine forholdsregler og være rigtig god til at aflæse hesten.