Guide: Sådan forholder du dig til moralsk stress på din arbejdsplads

Tag fat i dine tillidsvalgte

Du bør gå til din tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant med din viden og oplevelser. De kan hjælpe med at flytte samtalen om moralsk stress ud i det fælles, så det ikke er din byrde at bære. Dine tillidsvalgte ved, at vi har en lovgivning om det psykiske arbejdsmiljø, som forpligter arbejdsgiverne til at tænke det psykiske arbejdsmiljø ind i alle de beslutninger, de træffer. Samtidig er dine tillidsvalgte beskyttet og vil kunne hjælpe med at minde din leder om ledelsens regler og ansvar, hvis de ikke er så lydhøre, som de bør være.

Del dine tanker med kolleger og ledelse

Det første skridt er at få talt om dine oplevelser og følelser på din arbejdsplads. Det kan være en lettelse at opdage, at du måske ikke er den eneste, der har de tanker om dit arbejde. Har du svært ved at tage hul på samtalen over for din kollega eller leder, kan det være en god idé at begynde med et konkret eksempel. Det er ikke meningen, at nogen skal være skurke eller syndebukke. Læg i stedet op til, at input fra dine kolleger er velkomne, så I får påbegyndt en dialog.

Grib din kollega

Det er vigtigt, at du tager varsomt imod din kollegas fortællinger, selvom du måske ikke selv har oplevet moralsk stress. Insister på, at det er et kollektivt problem, I skal løse i fællesskab. Du skal derfor ikke lukke samtalen ned med svar som: ‘Mærkeligt, for når jeg kommer derud, er alle da meget søde.’ Eller: ‘Jeg kan altså godt nå mit arbejde.’ Lyt i stedet ordentligt, for moralsk stress er sårbart at fortælle om. Din kollega skal gerne opleve, at I kan dele tankerne med hinanden, uden at det bliver farligt, eller at der bliver peget fingre.

Sæt ord på skrift

Husk at journalføre hver gang, du har været vidne til og har reageret på forhold i behandlingen, som du ikke kan stå inde for fagligt eller moralsk. Lad være med udelukkende at sige det mundtligt til for eksempel din leder, men send en e-mail eller skriv et notat, hvori du beskriver, hvad du gerne ville have gjort i den pågældende situation for at efterleve dit professionelle skøn. Beskriv også, hvordan du har fulgt op på hændelsen.

Er det en utilsigtet hændelse?

Hændelsen kan være så alvorlig, at du skal afrapportere en utilsigtet hændelse. Sundhedspersoner har pligt til at rapportere utilsigtede hændelser, hvis noget går galt. At afrapportere en utilsigtet hændelse kan ikke have konsekvenser for dig. Systemet bliver brugt til, at vi kan lære af fejl i sundhedsvæsenet.

Vær detektiver sammen

Det kan være svært for beslutningstagerne at ændre rammerne, hvis de ikke ved, hvad der skaber det værste pres. I kender jeres kerneopgaver bedst. Tag detektivhattene på sammen med dine kolleger: Hvilke arbejdsgange, systemer eller samarbejder skaber de største barrierer? Hvilke vilkår skal vi passe godt på? Hvad vil I have ændret, hvis der skulle komme en velvillig politiker eller topleder forbi? I stedet for at sige, at I vil have bedre rammer for arbejdet, så sig, at det er visitationen af kropsbårne hjælpemidler, der trækker tænder ud. Jo mere præcise I kan være i budskaberne, jo bedre.

Råb op med dine gode eksempler

Overvej, om du har mod på og overskud til at gå i dialog med dem, der kan lave om på systemet. Det er ikke dit ansvar at sørge for, at forholdene bliver ændret. Men du kan råbe op, skrive læserbreve og deltage i debatten. En stor del af de vilkår, der giver grobund for moralsk stress, er besluttet af andre længere oppe i systemet, og hvis magthaverne ikke hører fra de sundhedsprofessionelle, der oplever konsekvenserne, ved de ikke, hvilke knapper de skal skrue på.

Læs mere reglerne for, hvordan du som offentlig ansat kan ytre dig i den offentlige debat

Kontakt din regionsformand i Danske Fysioterapeuter

Har du ikke selv lyst til at sætte eget navn på et debatindlæg, har du altid mulighed for at henvende dig til din lokale regionsformand i Danske Fysioterapeuter, som kan bære sagen videre for dig og forsøge at tale med beslutningstagerne på dine vegne.

Her kan finde din regionsformands kontaktoplysninger

Brug den allersidste udvej

Hvis det ikke har hjulpet, at du henvender dig til dine kolleger, din tillidsrepræsentant, ledelsen eller din regionsformand i Danske Fysioterapeuter, kan du i yderste konsekvens lave en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, som så følger op på hændelsen. Det kan du gøre, hvis du vurderer, at behandlingen eller forholdene er til fare for patientsikkerheden. Men begynd altid på det ‘lavest mulige trin’. Whistleblowerordninger eller bekymringshenvendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed er altid absolut sidste udvej.

Få altid hjælp af din fagforening

Er du i tvivl om, hvorvidt du bør reagere på et forhold, du er vidne til, kan du altid kontakte Danske Fysioterapeuters eksperter og få individuel rådgivning om lovgivningen inden for blandt andet autorisationsret, ansættelsesret og psykisk arbejdsmiljø. Derudover har Danske Fysioterapeuter en masse netværk, hvor du kan tale med andre, der sidder i lignende stillinger, ligesom foreningen jævnligt holder webinarer om dit autorisationsretlige ansvar som sundhedsperson.

Hent guiden som plakat